Kommuner udskriver rekordmange p-afgifter i 2024

stigende antal p-afgifter i danske kommuner

Danske kommuner har i 2024 oplevet en markant stigning i antallet af udskrevne parkeringsafgifter (p-afgifter). I alt blev der sidste år udskrevet 627.825 p-afgifter, hvilket er næsten 60.000 flere end året før. Denne stigning underbygger det voksende pres på parkeringsmuligheder i byerne og peger på en udfordring med manglende parkeringspladser for bilister.

økonomisk betydning for kommunerne

Den øgede udskrivning af p-afgifter har betydet, at kommunerne samlet har tjent over 1,2 milliarder kroner på parkeringsrelaterede indtægter i 2024. Dette tal dækker både p-afgifter og betalingsparkering, hvor afgifterne udgør cirka en fjerdedel af beløbet, mens resten stammer fra parkeringsbetalinger. Over en tiårsperiode er indtægterne steget med hele 52 procent, hvilket tydeligt viser, at parkeringsomkostningerne for bilisterne stiger markant.

københavn dominerer parkeringsindtægterne

Københavns Kommune står alene for en stor del af denne omsætning med 717 millioner kroner i indtægter. Aarhus og Frederiksberg følger som de næste største kommuner med høje parkeringsindtægter. Den høje indtjening i København skyldes blandt andet en udvidelse af betalingszoner og forhøjede takster, som har gjort parkering dyrere og mere reguleret i hovedstaden.

årsager til stigningen i p-afgifter

FDM, bilisternes interesseorganisation, forklarer, at stigningen i p-afgifter ikke nødvendigvis skyldes et fald i bilisternes lovlydighed. Dennis Lange, chefkonsulent i FDM, påpeger, at det i højere grad er et udtryk for, at der er flere bilister, som kæmper om færre parkeringspladser. I pressede situationer vælger nogle derfor at parkere ulovligt.

Dette problem forstærkes i storbyer, hvor pladsen er begrænset, og efterspørgslen på parkeringspladser er konstant stigende. Flere kommuner har desuden udvidet betalingszonerne, hvilket øger risikoen for at få en p-afgift, hvis man overskrider tidsgrænser eller parkerer uden betaling.

betydningen af betalingsparkering som trafikregulering

Betalingsparkering bruges i nogle kommuner som et trafikregulerende redskab for at begrænse biltrafikken i byområder. Det kan bidrage til at gøre det nemmere for cyklister og offentlig transport at komme frem, hvilket er en del af Københavns strategi for at blive en grøn cykelby. Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København, fremhæver, at det er vigtigt at prioritere pladsen til cykler og offentlig transport, da pladsen i byen er begrænset. Læs mere om byens grønne omstilling i vores artikel om tusindvis demonstrerer i københavn for et frit palæstina.

debat om parkeringspladser og kommunernes økonomi

FDM stiller spørgsmål ved, om nogle kommuner i stigende grad bruger parkeringsafgifter som en indtægtskilde fremfor udelukkende at fokusere på trafikregulering. Organisationen opfordrer til, at kommunerne prioriterer at etablere flere parkeringspladser, når der er stor efterspørgsel, i stedet for at hæve priser og afgifter.

Derudover ønsker FDM, at kommunernes indtægter fra betalingsparkering trækkes fra i statens bloktilskud til kommunerne, hvilket kun sker i dag i København og Frederiksberg. Dette kunne være med til at skabe et mere retfærdigt incitament for kommunerne til at balancere parkeringspolitikken bedre.

politisk uenighed om parkeringsstrategier

Spørgsmålet om parkeringspladser har været et varmt emne op til kommunalvalget. Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, lovede i maj 2024 at øge antallet af parkeringspladser, selvom partiet for fire år siden ønskede at fjerne en tredjedel af de eksisterende parkeringspladser. Denne ændring i politik har mødt kritik fra blandt andre Enhedslisten, som betegner det som en ”sort plan”.

hvordan påvirker stigende p-afgifter bilisterne?

For den enkelte bilist betyder de stigende p-afgifter og betalingspriser, at det bliver dyrere at parkere i byerne, især i de store kommuner. Mange oplever udfordringer med at finde en lovlig parkeringsplads, hvilket kan føre til stress og uventede udgifter. En konkret oplevelse med parkeringsafgifter kan læses i historien om kvinde gennemførte halvmaraton efter hjertetransplantation, hvor parkeringsproblemer også spillede en rolle i hverdagen.

Dette stiller spørgsmål om, hvordan byernes parkeringspolitikker kan tilpasses, så de både støtter bæredygtige transportformer og samtidig tager hensyn til bilisternes reelle behov.

fremtidige løsninger og anbefalinger

For at imødekomme udfordringerne anbefaler eksperter og interesseorganisationer, at kommunerne investerer i flere parkeringspladser, især i områder med stor efterspørgsel. Samtidig bør betalingsparkering bruges strategisk til at regulere trafik og fremme grønne transportformer fremfor at være en primær indtægtskilde.

Der er også behov for en større gennemsigtighed i kommunernes parkeringspolitik, så bilisterne oplever en fair balance mellem regulering og service. Det kan blandt andet ske ved at integrere parkeringsindtægter mere direkte i det kommunale budget, så det ikke bliver en skjult skat på bilisterne.

Endelig kan digitalisering og smartere parkeringsløsninger bidrage til at optimere brugen af eksisterende pladser, hvilket kan mindske behovet for ulovlig parkering og dermed reducere antallet af p-afgifter.

konklusion

Kommunerne i Danmark oplever en betydelig stigning i p-afgifter, hvilket afspejler et voksende pres på parkeringspladser i byerne. Indtægterne fra p-afgifter og betalingsparkering overstiger 1,2 milliarder kroner i 2024, med København som den største bidragsyder. Problemet skyldes i høj grad manglende parkeringspladser og øget efterspørgsel, hvilket presser bilister til at parkere ulovligt.

Det er vigtigt, at kommunerne balancerer behovet for trafikregulering med ønsket om at støtte bilisternes mobilitet gennem flere parkeringspladser og gennemsigtige politikker. For mere om kommunale beslutninger og aktuelle nyheder, se også vores artikel om Orsted sagsøger Trump administrationen og andre aktuelle nyheder.