Ny russisk lov forbyder søgninger på ukrainske medier og opposition

Indledning: En ny æra for censur i Rusland

Russisk lovgivning har netop taget et markant skridt mod øget kontrol med internettet. Fra august 2025 er det blevet ulovligt for russiske borgere at søge efter eller tilgå informationer såsom den russiske oppositionsleder Alexei Navalnyjs biografi eller ukrainske nyhedsmedier. Denne udvikling er en del af en bredere tendens, hvor Kreml strammer grebet om information og ytringsfrihed.

Baggrunden for den nye lovgivning

Den russiske regering har i flere år gradvist øget omfanget af censur og kontrol på nettet. Ifølge Rusland-ekspert Jakob Tolstrup fra Aarhus Universitet er denne nye lov en forlængelse af en længerevarende proces, hvor grænserne for, hvad borgerne må udtrykke og søge efter, konstant rykkes. Tolstrup beskriver loven som "virkelig ekstrem," da selv et enkelt klik på et forbudt link kan blive strafbart.

Omfanget af den nye censurliste

Justitsministeriet i Rusland har udarbejdet en omfattende liste på omkring 500 sider og 5500 punkter, der dækker alt fra bøger, musik og politiske bevægelser til nyhedsmedier. Det er ikke kun Navalnyjs materiale og ukrainske medier, der er målrettet, men en lang række informationskilder, som myndighederne definerer som "ekstremistiske."

Konsekvenser for den russiske befolkning

For almindelige russiske borgere betyder den nye lov, at selv en simpel søgning på et forbudt medie kan resultere i en bøde på op mod 5000 rubler, svarende til cirka 400 danske kroner. Promovering af VPN-tjenester, som bruges til at omgå censur, kan koste op til 40.000 kroner i bøde. Disse sanktioner er en del af regeringens forsøg på at begrænse adgangen til uafhængig information og opretholde kontrol over borgernes ytringer.

Disse tiltag sker i en tid, hvor Rusland oplever økonomiske udfordringer på grund af den langvarige konflikt i Ukraine. Tolstrup påpeger, at presset har fået myndighederne til at satse på et strammere undertrykkelsesapparat fremfor dialog.

Den russiske stats sociale mediealternativ

Med forbuddene mod Facebook, Instagram og senere WhatsApp og Telegram, der alle ejes af Meta, har russerne mistet adgang til mange af de vestlige sociale medier. Som erstatning har staten lanceret Max-appen, som fra marts 2025 skal være installeret på alle nye smartphones i Rusland. Max fungerer som et statsstøttet socialt medie, der både tilbyder beskeder og opkald.

Appen er blevet promoveret af kendte russiske musikere og influencere, men kritikere frygter, at statens kontrol med platformen betyder, at brugernes data er fuldt tilgængelige for myndighederne. Dette skaber en følelse af overvågning og undertrykkelse, som mange borgere oplever som en begrænsning af deres privatliv og frihed.

Reaktioner fra den russiske befolkning

En række interviews foretaget af det europæiske medienetværk EBU i Moskva viser blandede reaktioner. Nogle, som den russiske borger Elena, støtter lovgivningen og mener, at det er nødvendigt at beskytte unge mod informationer, de ikke behøver. Andre, som Natalia, frygter, at især ældre borgere utilsigtet kan overtræde loven og dermed blive straffet, fordi de ikke er opmærksomme på de nye regler.

Det skaber en usikkerhed og frygt i befolkningen, hvor enhver handling på nettet kan have personlige konsekvenser. Dette illustrerer, hvordan den nye lov påvirker hverdagen for den gennemsnitlige russer.

Fremtidsperspektiver og risiko for destabilisering

Jakob Tolstrup vurderer, at den øgede overvågning kan have en destabiliserende effekt på samfundet. Hvis kontrol og censur bliver for stramme, kan det føre til voksende frustration og modstand mod regimet. Spørgsmålet er, hvornår denne modstand eventuelt bryder ud – og om det kan få betydning for den politiske stabilitet i Rusland.

Selvom lovgivningen i øjeblikket er blandt de mest restriktive, tyder det ikke på, at vi ser slutningen på denne udvikling. Regimet har ifølge Tolstrup "taget fløjlshandskerne af" og viser nu sit jerngreb, hvilket indikerer, at yderligere indskrænkninger kan komme.

Konklusion: En ny virkelighed for russiske internetbrugere

Den nye russiske lov, der forbyder søgninger på bestemte medier og politiske biografier, markerer et markant skridt i regeringens kontrol over informationsstrømmen. Den rammer borgernes ytringsfrihed og adgang til uafhængige nyheder, samtidig med at den øger risikoen for straf ved selv små handlinger online.

Som en konsekvens af denne udvikling må mange russere i stigende grad tage til takke med statsstøttede alternativer som Max-appen, hvor overvågning og censur er indbygget. Samtidig skaber loven en bred følelse af usikkerhed og frygt, som kan have dybere sociale og politiske konsekvenser i fremtiden.

Vil du læse mere om, hvordan teknologi påvirker vores samfund, kan du også se vores artikel om Danmarks kvantecomputer Magne, som repræsenterer en helt anden teknologisk udvikling med potentiale til at revolutionere forskning og innovation.