Netanyahus strategi for Gaza og dens konsekvenser

Introduktion til Netanyahus plan for Gaza

Israels premierminister Benjamin Netanyahu har fremlagt en ny strategi for kontrollen over Gaza, der indebærer en civil administration, som hverken styres af Hamas eller det Palæstinensiske Selvstyre. Denne beslutning kommer efter intensiveret krigsførelse og international kritik af Israels handlinger i regionen. Men hvad indebærer denne plan egentlig, og hvilke konsekvenser kan den få for både Gaza og det bredere mellemøstlige politiske landskab?

Baggrunden for konflikten og Netanyahus fem principper

Konflikten mellem Israel og Gaza har dybe historiske rødder, men de seneste 22 måneder har set en særlig intens kamp, især efter terrorangrebet den 7. oktober. Netanyahus regering har sat fem mål for at afslutte konflikten, som inkluderer afvæbning af Hamas, frigivelse af israelske gidsler, demilitarisering af Gazastriben, israelsk sikkerhedskontrol, og etablering af en alternativ civil administration uden Hamas eller det palæstinensiske selvstyre.

Disse mål repræsenterer et markant skifte i Israels tilgang til Gaza, som traditionelt har været styret enten af Hamas eller indirekte gennem det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden. Netanyahus ønske om at indsætte en ny civil administration afspejler en dyb mistillid til begge parter samt til internationale organisationer som FN.

Hvem skal styre Gaza ifølge Netanyahu?

Netanyahu har udtrykt, at Israel ikke ønsker en permanent tilstedeværelse i Gaza, men vil overlade styringen til 'arabiske styrker'. Dette er dog en uklar formulering, og eksperter som Sune Haugbølle fra Roskilde Universitet peger på, at det snarere handler om at indsætte palæstinensiske ledere eller bureaukrater, som Israel har tillid til. Det kan inkludere perifere militante eller smuglergrupper, som Israel allerede samarbejder med.

TV 2's korrespondent Benjamin Kürstein beskriver Netanyahus udmelding som varm luft, da ingen tydeligt kan pege på, hvem disse arabiske styrker skulle være. Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, understreger, at denne idé ikke er ny, men snarere en gammel drøm for Netanyahu, der ønsker at undgå både Hamas, det palæstinensiske selvstyre og FN.

Den internationale modstand og det palæstinensiske selvstyre

På en nylig FN-konference i New York, som blev afholdt af Frankrig og Saudi-Arabien, underskrev EU-landene og Den Arabiske Liga en erklæring, der opfordrer til afvæbning af Hamas og frigivelse af gidsler, samtidig med at det palæstinensiske selvstyre skal have en rolle i fremtidig administration af Gaza. Sikkerheden bør ifølge erklæringen varetages af en international styrke.

Denne holdning står i skarp kontrast til Netanyahus plan, hvor han udelukker både det palæstinensiske selvstyre og internationale styrker. Helle Malmvig påpeger, at det er yderst usandsynligt, at de arabiske lande vil acceptere Netanyahus forslag, især da det bryder med de gængse politikker for regionen.

Palæstinensisk stat og Israels bekymringer

For Netanyahu handler det ifølge eksperter som Sune Haugbølle om at forhindre oprettelsen af en samlet palæstinensisk stat. Hvis det palæstinensiske selvstyre får magten i både Gaza og på Vestbredden, kan det styrke muligheden for en selvstændig palæstinensisk stat – noget som Netanyahu og hans regering modsætter sig.

Det palæstinensiske selvstyre blev etableret i 1993 som led i Oslo-processen og har sin base i Ramallah. Flere arabiske stater håber, at et styrket selvstyre i Gaza kan bane vejen for en langsigtet løsning på konflikten og skabe stabilitet i regionen.

De praktiske udfordringer ved en fuld israelsk kontrol

Israel kontrollerer i dag omkring 75 procent af landmassen i Gaza, men efter beslutningen om kun at erobre Gaza By, vil landet ikke have fuld kontrol over hele området. En fuld militær besættelse vil medføre et ansvar, som Israel tilsyneladende ønsker at undgå ved at indsætte en proxyregering.

Dette rejser bekymringer om en mulig evighedskrig, hvor Israel skal fastholde kontrol territorium for territorium, en frygt som også deles af det israelske militær. Helle Malmvig vurderer, at det er urealistisk, at større arabiske lande som Saudi-Arabien vil deltage i Netanyahus plan i den nuværende situation.

Konklusion og fremtidige perspektiver

Netanyahus plan for Gaza er kompleks og kontroversiel. Den udfordrer de eksisterende diplomatiske og politiske rammer i Mellemøsten og skaber usikkerhed om, hvem der egentlig skal styre Gaza i fremtiden. Uden støtte fra arabiske lande eller internationale institutioner risikerer planen at skabe yderligere ustabilitet.

For en dybere forståelse af den politiske situation i regionen kan du læse mere om Mette Frederiksen om Israel og to statslosning i Mellemosten. Samtidig bringer Tusindvis demonstrerer i København for et frit Palæstina perspektiver på den folkelige opbakning til palæstinensisk selvbestemmelse.

Det bliver afgørende at følge udviklingen nøje, da beslutningerne i Gaza kan få vidtrækkende konsekvenser for fred og sikkerhed i hele Mellemøsten.