John Hansen gentager svindelfinte på BPA-området i 2025

introduktion til svindel på bpa-området

Personlig assistance gennem BPA-ordningen skal sikre, at borgere med handicap kan leve selvstændigt med den nødvendige støtte. Men sagen om John Hansen, som i både 2011 og nu i 2025 er involveret i mistanke om svindel, afslører store huller i kontrollen med BPA-midler. Denne artikel afdækker, hvordan metoderne til at skjule uregelmæssigheder går igen, og hvorfor Socialtilsynet og kommunerne har svært ved at stoppe misbruget.

hvad er bpa, og hvorfor er det vigtigt?

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er en ordning, der giver personer med omfattende handicap mulighed for at ansætte hjælpere til daglig støtte. Kommunerne bevilger midler, som skal dække løn, pension og administration. Mange vælger dog at lade private firmaer stå for administrationen, hvilket frigør borgeren fra arbejdsgiveransvaret. I 2022 brugte kommunerne omkring 2,5 milliarder kroner på BPA-området, og cirka 1.700 danskere benyttede ordningen ifølge Vive.

john hansen og gentagelsen af gamle svindelmetoder

John Hansen, som var ledende medarbejder i det tidligere afslørede firma Handihelp, er tilbage i fokus. Han gentager i 2025 de metoder, der i 2011 blev afsløret af Operation X, hvor han opfordrede til ikke at oplyse kommunerne om de ansattes identitet, hvilket skjuler misbrug af midler. Denne taktik gør det svært for kommunerne at kontrollere, om hjælperne reelt eksisterer, og om pengene bruges korrekt.

Som det fremgår i TV 2's program Det føles som om vi får råd til mindre men sådan er det ikke, er der en dyb frustration over, at politikerne endnu ikke har formået at lukke hullerne i BPA-systemet.

socialtilsynets rolle og begrænsninger

Socialtilsynet har siden 2018 haft ansvaret for godkendelse af firmaer, der administrerer BPA-ordninger. Formålet er at sikre, at midlerne bruges efter hensigten. Men tilsynschef Line Hessellund erkender, at tilsynet ikke har kompetencer til at granske, hvordan pengene anvendes i praksis. Der føres primært et skrivebordstilsyn, som kontrollerer økonomiske og ledelsesmæssige forhold, men ikke den konkrete kvalitet eller brug af midler.

Dette betyder, at selvom kommuner og borgere melder mistanke om snyd, kan Socialtilsynet ikke handle. De har to gange orienteret socialministeriet om manglende muligheder for reel kontrol, men ministeriet overlader ansvaret til kommunerne, som også står magtesløse.

eksempel på tilsynets kontrolpunkter

• Virksomheden skal være økonomisk solvent.
• Ledelsen skal have relevant kompetence og adgang til faglig supervision.
• Dokumentation af kendskab til ansættelsesretlige regler.

kommunernes udfordringer i kontrol og sanktioner

Kommunerne kan ikke opsige samarbejdet med et BPA-firma, så længe firmaet er godkendt af Socialtilsynet, selvom der foreligger beviser på svindel eller urigtige oplysninger. Dette skaber en juridisk blindgyde, hvor svindel kan fortsætte uden konsekvenser.

Eksempelvis anmeldte Hedensted Kommune i 2024 BPA Pro Team efter gentagne henvendelser til Socialtilsynet uden effekt. Voksenhandicapchef Jenny Bjerking beskriver situationen som uændret siden 2011 – en kritik der understøttes af flere kommunale ledere.

hvorfor sker svindlen fortsat?

Forskere som Eva Naur fra Aarhus Universitet peger på, at systemets konstruktion muliggør svindel, fordi ingen aktør har tilstrækkelig kontrol. Svindlere kan skjule identiteten på ansatte og manipulere timeregistreringer, mens tilsynet kun kontrollerer formelle krav.

Den manglende gennemsigtighed og svage håndhævelse betyder, at der hvert år kan ske misbrug af millionbeløb, uden at det opdages eller stoppes effektivt.

konsekvenser for borgere med handicap

BPA er en livline for mange handicappede, men svindel og manglende tilsyn underminerer tilliden til ordningen. Når ressourcerne ikke når ud til borgerne, forringes deres livskvalitet, og risikoen for uretfærdig behandling øges.

For at sikre ordningens formål kræver det øget transparens, bedre kontrolmekanismer og klare sanktioner over for firmaer, der misbruger midlerne.

hvad kan gøres for at forbedre situationen?

Der er behov for en samlet indsats med tre vigtige tiltag:

1. Styrket tilsyn: Socialtilsynet skal udstyres med beføjelser til at efterprøve den faktiske brug af midler og reagere på svindelmistanker.
2. Kommunal opbakning: Kommunerne bør have ret til at opsige samarbejde med firmaer, der ikke lever op til krav, uden at være bundet af tilsynets godkendelse.
3. Øget gennemsigtighed: Obligatorisk dokumentation af de ansattes identitet og timer tilgængeligt for både borgere og kommuner kan mindske mulighederne for skjult svindel.

Disse forslag understøttes af eksperter og kommunale ledere, som ser dem som nødvendige for at redde BPA-ordningens troværdighed.

afslutning og perspektiv

John Hansens gentagelse af gamle svindelmetoder i 2025 er ikke kun en sag om én person, men et symptom på strukturelle mangler i BPA-ordningen og tilsynet. Uden handling risikerer vi, at skattekroner fortsat bliver misbrugt, og at handicappede borgere mister den støtte, de har krav på.

Hvis du ønsker at forstå flere nuancer i offentlige udfordringer, anbefales artiklen om det føles som om vi får råd til mindre men sådan er det ikke, der belyser økonomiske prioriteringer i Danmark.