Det føles som om, vi får råd til mindre – men sådan er det ikke

Indledning: Hvorfor føles økonomien strammere end nogensinde?

Mange danskere oplever i øjeblikket, at pengene ikke rækker så langt som før. Fødevarepriser og daglige udgifter stiger, og det skaber usikkerhed om privatøkonomien. Men hvad siger tallene egentlig? Ifølge flere økonomer er der nemlig tegn på, at danskerne samlet set har fået bedre økonomisk råderum, selvom det ikke føles sådan.

Forbrugertilliden falder, men økonomien vokser

Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator faldt i juli 2023 til -17,2, hvilket afspejler en stigende pessimisme omkring økonomien. Mange oplever, at deres økonomi er blevet dårligere sammenlignet med sidste år. Men det billede er ikke helt dækkende. Økonomiske analyser viser, at Danmarks økonomi faktisk er i vækst, og flere er kommet i arbejde. Samtidig buldrer boligmarkedet derudad, og prisstigningerne på mange varer er ved at stabilisere sig.

Købekraften er ved at komme tilbage

Gennem det seneste år er de samlede prisstigninger på forbrugsvarer som mad, husleje og tøj kun steget med 2,3 %. Fødevarepriserne stiger dog stadig med 6,5 %, hvilket er mærkbart for mange familier. Men lønningerne følger med og vokser, hvilket betyder, at en gennemsnitlig privatansat dansker nu har råd til omtrent det samme som før prisstigningerne i 2021. Dette er en vigtig pointe, da lønudviklingen modvirker inflationens effekt.

Uligheder i købekraften

Ikke alle oplever samme forbedring. Offentligt ansatte og folk på overførselsindkomster har endnu ikke indhentet tabet fra prisstigningerne i de seneste år. Derfor kan det føles som om, økonomien er strammere, selvom andre grupper oplever fremgang.

Inflationschokket sætter sig i bevidstheden

Frem til 2021 og 2022 oplevede vi de højeste prisstigninger i over 40 år, og det har sat sig som en form for økonomisk chok hos mange danskere. Ifølge privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank sidder denne oplevelse stadig stærkt og påvirker forbrugertilliden negativt. Særligt fødevarepriserne, som man møder hver eneste dag i supermarkedet, bidrager til en følelse af økonomisk usikkerhed.

Det er også værd at nævne, at usikkerheder på aktiemarkedet og global økonomisk uro, for eksempel efter Trumps toldkrig, har øget bekymringerne om fremtidig økonomisk stabilitet. Mange danskere har oplevet store udsving i værdien af deres pensionsopsparing, hvilket forstærker nervøsiteten.

Politisk indsats vil lette presset

Regeringen har annonceret en markant sænkning af elafgiften i 2026 og 2027, fra 72,7 øre til kun 0,8 øre pr. kilowatttime – det laveste niveau tilladt i EU. Det betyder en besparelse på cirka 4200 kroner årligt for en gennemsnitlig familie med hus og to børn. Denne ændring vil især komme de lavere indkomstgrupper til gode, hvor eludgifter fylder en større del af budgettet.

Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, påpeger, at selvom det kun giver et engangsløft til købekraften, vil mange mærke en betydelig forskel i hverdagen. Samtidig forventes det, at inflationen i Danmark falder med 0,7 procentpoint næste år, hvilket kan placere Danmark blandt de europæiske lande med lavest inflation.

Praktiske råd til privatøkonomien

Hvordan kan danskerne navigere i denne økonomiske situation? Her er nogle konkrete tips:

• Hold øje med faste udgifter: Elafgiftssænkningen vil hjælpe, men også andre faste udgifter som forsikringer og abonnementer bør gennemgås.
• Planlæg indkøb: Fødevarepriserne stiger stadig, så det kan betale sig at sammenligne priser og udnytte tilbud, selvom "tilbudssult" kan føre til overforbrug.
• Overvej pensionsopsparing: Markedsudsving kan skabe bekymring, men langsigtet opsparing bør ikke påvirkes af kortsigtede udsving. Se vores artikel om arbejdsmarkedets forventninger for inspiration til økonomisk styrke.
• Søg rådgivning: Ved økonomisk nervøsitet kan det være nyttigt at tale med sin bankrådgiver, der kan give individuelt tilpassede råd.

Konklusion: Følelsen af økonomisk pres kan bedrage

Selvom det kan føles som om, at der er mindre luft i økonomien på grund af stigende fødevarepriser og usikkerhed, viser data, at købekraften for mange danskere faktisk er ved at vende tilbage. Lønningerne stiger, prisstigningerne bremses, og politiske initiativer som elafgiftssænkningen vil lette presset yderligere.

Det er dog vigtigt at anerkende, at ikke alle har oplevet denne forbedring lige meget, og særligt offentligt ansatte og modtagere af overførselsindkomster kan stadig have udfordringer. Forståelse for disse forskelle og aktiv økonomistyring kan hjælpe med at skabe større tryghed i hverdagen.

Læs flere nyheder om økonomi og erhverv på Pressnews og hold dig opdateret på, hvordan nationale og globale forhold påvirker din privatøkonomi.