Von der Leyen under pres – mistillidsafstemninger tester EU-lederen

Introduktion til von der Leyens udfordringer som kommissionsformand

EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen står i øjeblikket over for en usædvanlig politisk udfordring med flere mistillidsafstemninger i Europa-Parlamentet. Selvom hun forventes at overleve disse afstemninger, afslører situationen et EU under pres og en leder, der ikke længere står urørlig. I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor von der Leyens position er svækket, hvilke politiske kræfter der trækker i forskellige retninger, og hvad det betyder for EU's fremtid.

Fra urokkelig leder til politisk udfordret

For blot et år siden blev Ursula von der Leyen set som en stærk og stabil leder. Hun blev genvalgt uden voldsom modstand og havde opbakning fra de store politiske grupper i Parlamentet. Hendes vision om en geopolitisk EU-Kommission blev mødt med optimisme, især i lyset af globale udfordringer som krigen i Ukraine og klimakrisen.

Men siden da har hendes stærkt centraliserede ledelsesstil skabt splid. Flere grupper, herunder konservative i EPP, har kritiseret hendes grønne dagsorden og landbrugsreformer. Selvom hun stadig har opbakning, kommer denne ofte med betingelser og forhandlinger.

Konflikterne i EPP og de grønne reformer

Den konservative EPP-gruppe har især udtrykt utilfredshed med von der Leyens klimaambitioner og reformplaner for EU's landbrugspolitik. Mange medlemmer mener, at initiativerne går for vidt og kan skade europæisk erhvervsliv og landbrug. Dette skaber en intern spænding, som svækker hendes position.

Pfizergate og de politiske konsekvenser

En af de markante begivenheder, der satte spørgsmålstegn ved von der Leyens lederskab, var den såkaldte "Pfizergate". Sagen om slettede tekstbeskeder mellem hende og Pfizers administrerende direktør under vaccineforhandlingerne udløste en mistillidsafstemning i juli. Selvom afstemningen blev fremsat af den yderste højrefløj, skabte den bred debat i alle politiske grupper om, hvordan og hvor meget von der Leyen skulle imødekomme modstanderne.

Venstrefløjen krævede mere ambitiøs klimalovgivning og social retfærdighed, mens højrefløjen ønskede en dæmpning af grønne ambitioner og større fokus på erhvervslivets konkurrenceevne. Resultatet blev vage løfter, men også en klar besked om, at hendes position kræver fortsat forhandling og kompromis.

De nye mistillidsafstemninger fra franske politikere

Nu står von der Leyen igen over for to nye mistillidsafstemninger, fremsat af de franske europaparlamentarikere Jordan Bardella (yderste højre) og Manon Aubry (radikal venstrefløj). Disse afstemninger afspejler ikke kun interne EU-stridigheder, men også den dybe politiske splittelse i Frankrig, som nu påvirker EU-politikken.

Hvordan mistillidsafstemninger fungerer i EU

• Mindst en tiendedel af Europa-Parlamentets medlemmer skal støtte forslaget (mindst 72 af 720 medlemmer).
• Et flertal af medlemmerne skal være til stede (mindst 361).
• Forslaget skal opnå to tredjedele af de afgivne stemmer og et samlet flertal af alle medlemmer (mindst 361 stemmer for) for at blive vedtaget.
• Hvis det vedtages, skal hele Kommissionen inklusive formanden træde tilbage.

Historisk er et mistillidsvotum aldrig blevet vedtaget. Den mest kendte trussel var mod Jacques Santers Kommission i 1999, som trak sig før afstemningen.

Den franske forbindelse og europæisk politisk ustabilitet

Det er ikke tilfældigt, at begge nye mistillidsforslag kommer fra franske politikere. Frankrig har oplevet dyb politisk splittelse efter det seneste valg, som har skabt et fragmenteret parlament uden stabilt flertal. Denne ustabilitet smitter af på EU, hvor den franske polarisering får plads til at spille sig ud i Europa-Parlamentet.

Jordan Bardella fra Rassemblement National anklager von der Leyen for at have kapituleret i handelsforhandlinger og for ukontrolleret immigration, mens Manon Aubry fra La France Insoumise kritiserer hende for manglende handling i konflikten i Gaza.

Den tyske EPP-formand Manfred Weber har beskrevet de franske mistillidsforslag som politisk propaganda, hvilket understreger, hvordan EU bruges som arena for nationale magtkampe.

EU’s fremtid under politisk pres

Frankrig er historisk et af EU’s drivlande sammen med Tyskland. Når Frankrig oplever politisk kaos, får det konsekvenser for hele EU’s politiske balance. Dette skaber grobund for splittelse og udfordrer EU’s evne til at handle samlet.

Von der Leyens appel om sammenhold og fokus på ydre trusler som krigen i Ukraine og klimakrisen er vigtig, men den skjuler ikke den interne splittelse.

Det danske forsvar og sikkerhedspolitik er også påvirket af EU’s stabilitet. Derfor er det relevant at holde øje med, hvordan EU’s politiske ledelse udvikler sig, som beskrevet i Baltisk forsvarslinje skal beskytte Nato mod russisk trussel.

Konklusion: Von der Leyen som udfordret leder

Ursula von der Leyen overlever højst sandsynligt den kommende mistillidsafstemning, men hendes position er svækket. Hun befinder sig i en politisk balancegang, hvor hun skal forhandle mellem yderfløjene og midten i Europa-Parlamentet.

Spørgsmålet er, om hun kan holde sammen på den politiske midte og samtidig imødekomme kravene fra både højre og venstre, uden at det skader EU’s sammenhold og handlekraft.

Den kommende tid vil vise, om EU-Kommissionens formand kan navigere gennem denne storm – eller om EU’s ledelse står over for nye og større udfordringer.

For yderligere indsigt i politisk ustabilitet og konsekvenser i Europa kan du også læse om Vuelta a Espana i krise kan løbet gennemføres efter demonstrationer, hvor politisk uro skaber udfordringer på tværs af landegrænser.