Jødisk kultur møder modstand og frygt i Danmark og Sverige

indledning: jødisk kultur under pres i norden

Jødisk kultur og historie fejres traditionelt med filmfestivaler, koncerter og fodboldkampe verden over. Men i både Danmark og Sverige er denne fejring i stigende grad blevet mødt med modstand og frygt. Tomme sale og aflyste arrangementer er blevet hverdagskost for mange, der arbejder med at formidle jødisk kultur, hvilket truer både kulturens synlighed og trygheden blandt de jødiske samfund.

biografer i malmø afviser jødisk filmfestival

I Malmø blev den jødiske internationale filmfestival JIFF planlagt til at markere 250 år med jødisk liv i Sverige. Festivalen skulle have fundet sted fra 29. november til 2. december, men op imod starten af arrangementet meldte alle lokale biografer pas. Flere biografer, inklusiv Filmstaden Norden, som er en del af ODEON Cinemas Group, afviste at stille lokaler til rådighed med begrundelsen, at hensynet til medarbejdernes sikkerhed vejede tungest. Dette skete trods løfter fra svensk politi i Malmø om ekstra sikkerhedsvagter ved behov.

Ola Tedin, initiativtager til festivalen, forklarede til SVT, at frygten for uro var årsagen til biografernes afslag. Festivalen havde desuden modtaget betydelig offentlig støtte, herunder 160.000 svenske kroner fra Malmø Kommunes Kulturforvaltning og 50.000 fra Region Skånes Kulturforvaltning, men det var ikke nok til at sikre arrangementets gennemførelse.

følelser og konsekvenser i danmark

Den bekymrende udvikling ses også i Danmark, hvor Det Jødiske Samfund oplever, at mange arrangementer enten bliver aflyst eller flyttet på grund af frygt for uro. Forperson Ina Rosen fortæller, at det ikke kun handler om sikkerhed, men også om en generel berøringsangst i samfundet. Hun fremhæver en nylig sag i Brønshøj, hvor en fodboldkamp med et jødisk drengehold blev aflyst af hensyn til potentiel uro og hærværk.

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viste i september, at 96 procent af personer med jødisk baggrund i Danmark havde oplevet eller overværet antisemitisme inden for det sidste år, både online og i det offentlige rum. Denne udbredelse af antisemitisme skaber en svær situation for jødiske miljøer, som må navigere i en virkelighed med både frygt og usynliggørelse.

hvordan påvirker det kulturlivet?

Situationen har konsekvenser for mangfoldigheden i kulturlivet. Ina Rosen opfordrer til, at flere i kulturlivet tager ansvar for at sikre, at jødisk kultur får plads som en integreret del af den fælles historie og kulturarv. Hun efterlyser mod og opbakning til at fastholde et mangfoldigt kulturliv, hvor jødisk kultur og historie ikke marginaliseres eller gøres usynlig.

Det er en udfordring, der ikke kun gælder for Norden, men også andre europæiske lande. For nyligt blev det eksempelvis offentliggjort, at en fodboldkamp mellem israelske Maccabi Tel Aviv og engelske Aston Villa i Birmingham skulle afvikles uden udeholdets fans af sikkerhedshensyn.

politi og sikkerhed i fokus

Det svenske politi i Malmø har udtrykt villighed til at stille op med ekstra sikkerhed ved jødiske arrangementer, men det ændrede ikke biografernes beslutning. Dette illustrerer dilemmaet mellem ønsker om åbenhed og nødvendigheden af sikkerhed, når frygten for uro præger beslutningerne.

I Danmark opleves lignende udfordringer, hvor sikkerhedshensyn ofte står i vejen for afholdelse af jødiske arrangementer. Det øger behovet for dialog og samarbejde mellem myndigheder, kulturinstitutioner og jødiske miljøer for at finde løsninger, der kan sikre både tryghed og kulturel synlighed.

økonomisk støtte og offentlig opbakning

Det er værd at bemærke, at trods den offentlige støtte til jødiske kulturarrangementer, som set i Malmø, er det ikke altid nok til at overvinde frygten og modstanden. Offentlige midler skal kombineres med aktiv opbakning fra både private og kultursektoren for at sikre et bæredygtigt og mangfoldigt kulturliv.

PressNews har tidligere dækket emner om sikkerhed og ansvar i samfundet, som for eksempel i artiklen Sikkerhedsgarantier til Ukraine tre scenarier og europæisk ansvar, hvor vigtigheden af beskyttelse og samarbejde blev understreget. Den samme tankegang kan overføres til beskyttelse af kulturelle arrangementer.

hvordan kan vi støtte jødisk kultur fremadrettet?

Der er flere tiltag, som kan styrke både jødisk kultur og samfundets forståelse for dens betydning:

• Styrket dialog: Fremme samtaler mellem jødiske miljøer, myndigheder og kulturinstitutioner for at øge forståelsen og samarbejdet omkring sikkerhed og kulturformidling.
• Øget synlighed: Kulturarrangementer skal markedsføres bredt for at invitere hele samfundet til deltagelse og bryde berøringsangst.
• Politisk opbakning: Politikere og beslutningstagere skal tydeligt støtte mangfoldighed i kulturlivet og sikre ressourcer til sikkerhedsforanstaltninger.
• Uddannelse og oplysning: Inddragelse af antisemitismeundervisning i skoler og offentlige debatter for at fremme tolerance og modvirke fordomme.

konklusion: kulturens rolle i et trygt og mangfoldigt samfund

De seneste års aflysninger og modstand mod jødiske kulturarrangementer i Danmark og Sverige peger på et dybere problem i samfundet. Det handler ikke kun om frygt for sikkerheden, men også om, hvordan vi som samfund håndterer mangfoldighed og historisk arv.

For at sikre et levende og inkluderende kulturliv må der skabes trygge rammer, hvor jødisk kultur kan udfolde sig frit og fejres åbent. Det kræver mod, opbakning og samarbejde på tværs af samfundets aktører. Som Ina Rosen understreger, er det vigtigt, at kulturlivet er for alle – og at jødisk kultur er en uundværlig del af vores fælles historie.

Læs også vores artikel om, hvordan ægtepar redder 5-årig fra druknedød i Gudenåen, der viser, hvordan fællesskab og mod kan gøre en forskel i samfundet.