Britisk topofficer advarede dansk forsvar om dronetruslen i 2021

Introduktion til hybridtruslen mod Danmark

Den hybride trussel mod Danmark er blevet et centralt emne i de seneste måneder, især efter det britiske forsvarsvarsling om russiske droner og sabotageaktioner. Gordon Fotheringham, en pensioneret britisk oberstløjtnant og tidligere forbindelsesofficer på Flyvestation Karup, har offentligt kritiseret det danske forsvar for ikke at have taget advarsler om denne trussel alvorligt allerede i 2021.

Dette rejser væsentlige spørgsmål om, hvordan Danmark kan sikre sit forsvar mod moderne hybridkrigsførelse, der kombinerer traditionelle militære midler med skjulte sabotage- og informationsangreb.

Hvad er hybridkrig, og hvorfor er den særlig farlig?

Hybridkrig blander konventionelle militære angreb med cyberkrig, misinformation og asymmetriske metoder som droner og sabotage af kritisk infrastruktur. Rusland har været blandt de nationer, der har anvendt disse metoder effektivt, hvilket gør det til en aktuel trussel mod Danmark og Vesten.

Som statsminister Mette Frederiksen nævnte ved Folketingets åbning, er hybridkrig en ny virkelighed, som Danmark nu skal forholde sig til. Men som Gordon Fotheringham påpeger, burde denne trussel ikke komme som en overraskelse.

Gordon Fotheringhams advarsler i 2021

I 2021 arbejdede Gordon Fotheringham som britisk forbindelsesofficer ved Flyvestation Karup. En central del af hans opgave var at rådgive den danske hærchef om nye trusler og styrke samarbejdet mellem Danmark og Storbritannien.

Han advarede om, at Rusland allerede anvendte hybride metoder, herunder droner til sabotage mod energiforsyning, havne og kommunikationsnetværk. Trods flere møder med hærchefen og stabens rådgivere blev hans advarsler ikke taget alvorligt.

Fotheringham beskriver det som, at det danske forsvar gik rundt med "skyklapper og ørepropper" og ignorerede analyser, som briterne havde fremlagt. Dette kan have betydet, at Danmark kom for langsomt i gang med at ruste sig mod denne nye type trusler.

Hvorfor blev advarslerne ignoreret?

Årsagen til denne afvisning ligger ifølge Fotheringham i et snævert fokus på traditionelle militære kapaciteter. Danmark satsede stærkt på at opbygge en tung brigade med kampvogne og soldater til udsendelse i Østeuropa, hvilket overskyggede behovet for at håndtere hybride trusler hjemme.

Dette fokus på konventionelle styrker passede ikke ind i billedet af en hybrid krig, som for eksempel den britiske hær allerede havde observeret i konflikter som Nagorno-Karabakh. Her blev brugen af droner og sabotage mod kritisk infrastruktur tydelig.

Dansk forsvar stod derfor i en slags "sort-hvid" tankegang: enten var der krig eller fred, mens den gråzone, som hybridkrig udgør, blev overset.

Konsekvenser for Danmarks forsvarsevne

Som resultat af denne manglende opmærksomhed står Danmark ifølge Fotheringham nu med et forsvar, der er mindre rustet til de aktuelle trusler. Han påpeger, at mens Danmark fokuserer på at sende en brigade til Baltikum, er der akut behov for at beskytte landets egen infrastruktur mod sabotage herhjemme.

Denne underprioritering af hybride trusler kan have alvorlige konsekvenser for Danmarks sikkerhed, især i lyset af de seneste rapporter om droneobservationer over dansk luftrum og bekymringer om sabotage mod kritisk infrastruktur.

Hvordan kan Danmark styrke sit forsvar mod hybride trusler?

Der er flere tiltag, Danmark kan implementere for bedre at tackle hybride angreb:

• Øget fokus på antidrone-teknologi: Investering i moderne antidroneudstyr og løbende opdatering af dette i takt med teknologisk udvikling.
• Træning og kompetenceudvikling: Oprettelse af specialiserede enheder med ekspertise i hybridkrig og droneteknologi, der kan reagere hurtigt og effektivt.
• Styrket efterretning og samarbejde: Udvidelse af samarbejdet med allierede som Storbritannien for at dele viden og tidligt opdage trusler.
• Beskyttelse af kritisk infrastruktur: Implementering af robuste sikkerhedsforanstaltninger mod sabotage på energiforsyning, havne og kommunikationsnetværk.

Disse tiltag kan hjælpe med at bygge en forsvarskapacitet, der matcher den komplekse trussel, hybridkrig udgør.

Eksempler på hybride trusler globalt

Konflikten i Nagorno-Karabakh er et tydeligt eksempel på, hvordan droner kan ændre kampens karakter. Den britiske hær observerede allerede her, hvordan Rusland og dets allierede anvendte droner til målrettede angreb på både militære og civile mål.

Derudover har vi set cyberangreb og misinformation som en del af hybridkrigsførelsen i Ukraine-konflikten, hvilket understreger behovet for, at Danmark også forbereder sig på en bred vifte af trusler.

Dansk forsvar og fremtidige udfordringer

Selvom Forsvarets Efterretningstjeneste nu officielt anerkender hybridkrigen, er det vigtigt, at denne erkendelse omsættes til konkrete handlinger. Det kræver en ændret strategi, hvor både offensive og defensive kapaciteter mod hybride angreb prioriteres.

Læs mere om aktuelle sikkerhedstrusler i artiklen Putins dobbeltgængere myte eller virkelighed, som giver indblik i russiske metoder til påvirkning og misinformation.

Konklusion og anbefalinger

Gordon Fotheringhams kritik af det danske forsvar illustrerer et vigtigt læringspunkt: At forberede sig på fremtidens krigsførelse kræver bredt perspektiv og hurtig tilpasning. Danmark må ikke gentage fortidens fejl ved at undervurdere hybride trusler.

Det danske forsvar bør derfor:

1. Integrere erfaringer fra allierede som Storbritannien.
2. Investere i moderne teknologi og specialuddannelse.
3. Styrke samarbejdet mellem militære og civile myndigheder omkring beskyttelse af kritisk infrastruktur.
4. Holde sig opdateret på den globale udvikling i hybridkrig og tilpasse sin strategi løbende.

Ved at gøre dette kan Danmark bedre beskytte sig mod komplekse og skjulte trusler, som vi ser i dag.

For mere om moderne teknologiers rolle i Danmarks sikkerhed, læs også Danmarks kvantecomputer Magne en revolution for teknologi og forskning.