Trump og Sydney Sweeney: En reklame, der delte USA
Hvordan en reklame med Sydney Sweeney blev til en politisk case, der splitter USA og viser Trumps styrke i kulturkampen.
Redaktionen
Introduktion til en usædvanlig politisk historie
Sommeren 2025 bragte ikke kun varme og feriestemning til USA, men ogsĂĄ en overraskende politisk debat, der fik mange til at diskutere betydningen af en enkelt reklame. Det var en reklame med skuespillerinden Sydney Sweeney, som pludselig blev centrum for en intens kulturkamp. Men hvordan kunne en simpel reklame for jeans blive sĂĄ kontroversiel og samtidig vise styrken i Donald Trumps politiske strategi?
Baggrunden for Sydney Sweeneys reklame
Tøjmærket American Eagle lancerede den 23. juli en reklamekampagne med den populære skuespillerinde Sydney Sweeney, kendt fra tv-serier som Euphoria og The White Lotus. Reklamen brugte et ordspil på engelsk mellem "jeans" og "genes" – altså jeans og gener – for at fremhæve både tøjets kvalitet og Sweeneys attraktive udseende.
Det var ikke tilfældigt, at reklamen oprindeligt havde "genes" i teksten, som blev ændret til "jeans" for at undgå for direkte associationer. Sweeney, med sine karakteristiske blå øjne og blonde hår, blev dermed centrum i en debat om, hvorvidt reklamen implicit promoverede ideer om "gode gener" og dermed racehygiejne.
Debattens opstĂĄen og politiske konsekvenser
Det var især højrefløjen i USA, der gjorde reklamen til en politisk sag. De beskyldte venstrefløjen for at overreagere og kalde folk, der fandt Sydney Sweeney smuk, for nazister. Fox News brugte reklamen som et eksempel på, hvordan politisk korrekthed har taget overhånd, og vicepræsident JD Vance opfordrede demokraterne til at fortsætte kritikken for at skade deres eget image.
Donald Trump selv hyldede Sweeney på sit sociale medie Truth Social og kaldte reklamen for "den mest sexede, der findes". Ifølge tidligere kampagnerådgiver Rob Flaherty var denne sag et skoleeksempel på, hvordan Trumps allierede kan vende selv små historier til store politiske sejre.
Hvordan kritikken opstod pĂĄ sociale medier
Ironisk nok kom den mest intense kritik ikke fra fremtrædende demokratiske politikere, men fra influencers på platforme som TikTok og X (tidligere Twitter). Brugen af videoer med påstande om racisme og nazipropaganda spredte sig hurtigt, men kun i en mindre del af det samlede online diskussionsmiljø.
Analytikeren Ryan Broderick viste, at kun cirka 10 procent af opslagene var kritiske, mens de positive var tre gange flere. Men algoritmerne favoriserede negativitet, hvilket fik debatten til at eksplodere og tiltrække medier som Fox News og New York Post.
Den politiske kamp om narrativet
Historien om Sydney Sweeney-reklamen illustrerer, hvordan kulturkrigen i USA i høj grad handler om kontrol over narrativet. Demokraterne har svært ved at følge med i kampen om medier og sociale platforme, hvor Trump-tilhængere effektivt former offentlighedens opfattelse.
Rob Flaherty understregede, at netop denne evne til at skabe og fastholde opmærksomhed på tilsyneladende små historier kan afgøre valgets udfald. Det er en lektion, som også danske medier og politikere kan lære af, især i en tid hvor sociale medier spiller en stadig større rolle i politisk kommunikation.
Eksempler fra andre kulturelle debatter
Den danske offentlighed kan genkende lignende udfordringer, hvor små kulturelle spørgsmål hurtigt bliver politiske slagmarker. For nylig har vi set, hvordan mode- og reklamebranchen, som beskrevet i artiklen om Giorgio Armani jakkesættets konge og tidløse modeikon, også påvirkes af samtidens politiske diskussioner og forbrugernes værdier.
Endvidere har den digitale udvikling, som omtalt i Elon Musks chatbot Grok i kontrovers hvad betyder det for AI fremtiden, ændret måden, vi opfatter og debatterer nyheder og kulturelle fænomener på.
Konklusion: En reklame som spejl for samfundet
Reklamen med Sydney Sweeney viser, hvordan selv en tilsyneladende harmløs kampagne kan blive en katalysator for dybere samfundsmæssige og politiske konflikter. Debatten omkring "good jeans" versus "good genes" har afsløret splittelser i USA, men også styrken i moderne politisk kommunikation.
For danske læsere og medier er det værd at reflektere over, hvordan narrativer skabes og spredes i den digitale tidsalder – og hvordan man kan navigere i en verden med øget polarisering og kulturkampe. Ved at forstå disse mekanismer kan man bedre forstå, hvorfor historier som denne får så stor betydning og hvordan de kan påvirke valg og samfundsdebatter i både USA og Danmark.
Vil du læse mere om, hvordan virksomheder tilpasser sig nye tendenser og politiske strømninger, kan du se vores artikel om danske virksomheder, der kalder medarbejdere tilbage på kontoret, hvor kultur og forretningsstrategi også spiller sammen.
