Flere forældre vælger hjemmeundervisning fremfor folkeskolen

en stigende tendens mod hjemmeundervisning i danmark

I de senere år er der sket en markant stigning i antallet af danske forældre, som vælger at undervise deres børn hjemme fremfor at sende dem i folkeskolen. Ifølge en rundspørge fra Fagbladet Folkeskolen er antallet af hjemmeunderviste børn steget fra 443 i 2015 til hele 2560 i 2025, fordelt på 90 af landets 98 kommuner. Denne udvikling vækker bekymring hos skoleledere, men forståelse hos nogle forældre, der oplever, at folkeskolen ikke matcher deres børns behov.

hvad er årsagerne til valget om hjemmeundervisning?

Mange forældre tager et bevidst og radikalt valg, fordi de ikke finder den traditionelle folkeskole som en passende ramme for deres børns læring og trivsel. Stephanie Vinther Dyreholt, forperson for foreningen Fri Læring, forklarer, at flere børn trivedes bedre udenfor folkeskolens rammer. To af hendes egne børn gik tidligere i folkeskolen, men fandt ikke det rette læringsmiljø, hvilket førte til valget om hjemmeundervisning.

Udover behovet for individuel tilpasning af undervisningen fremhæver nogle forældre også muligheden for at kombinere faglig læring med kreative aktiviteter og nærvær, som eksempelvis kagebagning eller udendørs projekter efter formiddagens lektioner. Dette giver en fleksibilitet, som mange oplever mangler i folkeskolen.

den danske undervisningspligt og kvalitetssikring

Det er vigtigt at skelne mellem skolepligt og undervisningspligt i Danmark. Skolepligten er ikke obligatorisk, men undervisningspligten er. Det betyder, at forældre kan vælge hjemmeundervisning, hvis de kan dokumentere, at undervisningen lever op til kvalitetskravene, som folkeskolen tilbyder.

Men det er en udfordring at sikre denne kvalitet, da forældre ofte ikke har samme pædagogiske uddannelse som folkeskolelærere. Andreas Rasch-Christensen fra Via University College understreger, at lærernes kompetencer er afgørende for børns faglige og sociale udvikling. Han advarer derfor mod risikoen for, at hjemmeundervisning ikke kan dække alle fag og sociale aspekter optimalt.

skoleledernes rolle og bekymringer

Skolelederforeningen har også udtrykt bekymring over den stigende hjemmeundervisning. Dorte Andreas, formand for foreningen, påpeger, at skolelederne i ca. 71% af tilfældene fører tilsyn med hjemmeundervisningen i distriktskommunerne. Denne opgave er tidskrævende og kan gå ud over ressourcer til elever og ansatte i folkeskolen.

Derudover er der en risiko for, at tilsynsbesøg kun giver et øjebliksbillede af undervisningens kvalitet, hvilket ikke nødvendigvis afspejler den daglige praksis i hjemmet. Dette skaber usikkerhed om, hvorvidt undervisningspligten opfyldes tilfredsstillende.

sociale og faglige konsekvenser af hjemmeundervisning

Ud over faglige hensyn er der også sociale aspekter at tage i betragtning. Folkeskolen tilbyder et miljø, hvor børn udvikler sociale kompetencer gennem samvær med jævnaldrende og deltagelse i fælles aktiviteter. Når børn undervises hjemme, kan disse muligheder begrænses.

Andreas Rasch-Christensen forklarer, at hjemmeundervisning kan medføre tab af både faglige, sociale og dannelsesmæssige tilbud, som folkeskolen ellers sikrer. Samtidig illustrerer eksempler som Fri Lærings netværk, at nogle hjemmeunderviste børn mødes jævnligt for at skabe socialt samvær, men det kan ikke fuldstændigt erstatte den daglige interaktion i en skoleklasse.

kommunal variation i hjemmeundervisning

Der er stor forskel på, hvor udbredt hjemmeundervisning er i forskellige kommuner. For eksempel er der 76 børn hjemmeundervist i Svendborg Kommune mod blot 13 i nabokommunen Langeland. Denne variation kan skyldes lokale holdninger, tilsynspraksis og ressourcer til at håndtere hjemmeundervisning.

Kommunernes tilsyn med hjemmeundervisning foregår ofte gennem distriktsskoler, og skolelederne har ansvar for at sikre, at undervisningen lever op til kravene. Dette arbejde er en ekstra byrde, som kan påvirke den daglige drift af folkeskolerne negativt.

er hjemmeundervisning en løsning for fremtiden?

Selvom hjemmeundervisning kan være en løsning for enkelte familier, peger eksperter på, at det ikke er en løsning, der anbefales bredt. Det handler ikke kun om faglig kvalitet, men også om den sociale dannelse og fællesskab, som skolen tilbyder.

Som Stephanie Vinther Dyreholt siger, var folkeskolen oprindeligt en skole for folket, og det er ærgerligt, hvis flere føler sig marginaliserede i det system. Der er derfor behov for, at folkeskolen udvikler sig, så den kan rumme flere forskellige behov og skabe bedre trivsel for børnene.

For at læse mere om samfundsudvikling og teknologi, kan du også se vores artikel om dansk mand genskabt digitalt et nybrud i sorg og teknologi, som viser, hvordan innovation kan påvirke vores måde at håndtere komplekse emner på.

konklusion og fremtidige perspektiver

Stigningen i hjemmeundervisning afspejler et behov for mere fleksibilitet og individualisering i børns læring. Men det rejser også spørgsmål om, hvordan kvalitet og social udvikling sikres uden for folkeskolens rammer.

Skolelederforeningen og eksperter advarer om, at hjemmeundervisning ikke uden videre kan erstatte folkeskolen, og at det er nødvendigt at finde løsninger, der kan rumme flere elevers forskelligartede behov i den offentlige skole.

Det bliver spændende at følge, hvordan denne udvikling påvirker fremtidens uddannelseslandskab i Danmark, og hvordan både forældre, skoler og politikere kan samarbejde om at skabe de bedste rammer for alle børn.