
Sygeplejersker udsat for vold og trusler stiger i Region Hovedstaden
Antallet af voldsepisoder mod sygeplejersker i Region Hovedstaden er ti gange højere end året før. Læs om årsager og løsninger her.
Redaktionen
stigende vold og trusler mod sundhedspersonale i region hovedstaden
Sidste år blev der registreret hele 180 episoder med psykisk og fysisk vold mod personalet i Region Hovedstadens Akutberedskab. Det svarer til en tidobling i forhold til 2022 og udgør en alvorlig udfordring for både sygeplejersker, ambulancereddere og akutmodtagelsespersonale.
Anne Marie Nielsen, sygeplejerske i akutberedskabet, fortæller om sin oplevelse med vrede borgere, der ofte råber og truer i telefonen. Hendes erfaring er, at det er blevet en del af hverdagen at møde hård tone og personlige angreb, hvilket påvirker både trivsel og arbejdsglæde.
hvorfor stiger volden mod sundhedspersonalet?
Der er flere forklaringer på stigningen. For det første har Regionens personale fået øget fokus på at indberette voldsepisoder, hvilket betyder, at flere hændelser registreres end tidligere. Samtidig peger vicedirektør Lotte Klitfod på, at samfundets lunten måske er blevet kortere, og at borgerne i højere grad forventer hurtig og ubetinget hjælp.
Frustrationer opstår især, når borgerne ikke opfylder kriterierne for akut hjælp, for eksempel hvis man ikke er sammen med den person, der har brug for hjælp, eller hvis situationen ikke kræver ambulance. Disse situationer kan udløse vrede, som desværre ofte rettes mod det sundhedsfaglige personale.
eksempel på en voldsom opkaldssituation
Anne Marie Nielsen beskriver et opkald, hvor en kvinde råbte og skreg, fordi hun ikke kunne få en ambulance til et familiemedlem, som ikke kunne trække vejret. Problemet var, at kvinden ikke var sammen med patienten, og Anne Marie kunne derfor ikke vurdere situationen korrekt. Efter at have forklaret dette, blev hun kaldt nedladende navne som "luder" og "so".
Den slags oplevelser er ikke alene traumatiske, de kan også føre til, at medarbejdere må afbryde opkald eller søge krisehjælp, som det skete for Anne Marie. Det har ifølge hende været et vendepunkt at få professionel støtte til at håndtere stress og konflikter.
hvordan påvirker volden personalet?
Personlige angreb har direkte konsekvenser for medarbejdernes trivsel. Mange oplever symptomer som ondt i maven, svedige håndflader og hjertebanken. Nogle må endda lægge røret på og afbryde samtaler for at beskytte sig selv. Det skaber en belastende arbejdsdag, hvor ønsket om at hjælpe bliver udfordret af behovet for at sætte grænser.
Region Hovedstadens Akutberedskab arbejder aktivt på at støtte personalet gennem psykologsamtaler og undervisning i konflikthåndtering og deeskalering. Det er en vigtig indsats for at sikre, at medarbejderne kan bibeholde motivation og arbejdsglæde.
hvordan kan borgerne bidrage til et bedre arbejdsmiljø?
Regionen har lanceret kampagnen "Vi passer på dig. Passer du på os?" for at opfordre borgere til at have respekt for det personale, der yder akut hjælp. Det er vigtigt, at borgerne forstår, at medarbejderne arbejder efter klare kriterier og altid med fokus på sikkerhed og korrekt visitation.
En bedre dialog og mere tålmodighed i pressede situationer kan gøre en stor forskel for både personalet og de borgere, der har brug for hjælp. Det gælder også i situationer med misbrug eller demens, hvor udadreagerende adfærd kan være mere udbredt.
andre samfundsmæssige konsekvenser og perspektiver
Den stigende vold mod sundhedspersonale er ikke kun et problem for Region Hovedstadens Akutberedskab. Det afspejler en bredere tendens til øget pres og konflikter i offentlige servicefunktioner. Det er derfor relevant at sammenligne med andre sektorer, som for eksempel virksomheder, der ønsker medarbejdere tilbage på kontoret, hvor arbejdsmiljø og trivsel også er i fokus.
Derudover kan man overveje, hvordan man som samfund kan reducere frustrationer, for eksempel gennem bedre kommunikation og øget støtte til udsatte grupper. Det kan også inkludere teknologiske løsninger, der kan lette visitationen og mindske misforståelser, som vi ser det i sundhedssektoren.
konklusion og fremadrettede tiltag
Volden og truslerne mod sygeplejersker og andet sundhedspersonale i Region Hovedstaden er alarmerende og kræver handling. Det er vigtigt, at både borgere og myndigheder anerkender problemets omfang og bidrager til en kultur med respekt og forståelse.
Sundhedspersonalet skal fortsat have adgang til støtte og redskaber til at håndtere konflikter, mens borgerne opfordres til at agere ansvarligt og tålmodigt, særligt i pressede situationer. På den måde kan vi sammen sikre, at akutberedskabet kan fungere optimalt til gavn for alle parter.
For yderligere perspektiv på aktuelle samfundsudfordringer kan du læse mere om muligheden for at halvere moms for at sænke fødevarepriserne og hvordan det påvirker borgernes dagligdag.