Stigning i falske forskningsartikler på nettet truer videnskaben

Introduktion til problemet med falske forskningsartikler

I den digitale tidsalder er videnskabelig information mere tilgængelig end nogensinde. Men denne tilgængelighed har også åbnet døren for en stigende mængde falske forskningsartikler, der udgiver sig for at være legitime publiceringer. Denne udvikling truer ikke blot troværdigheden af forskning, men skaber også forvirring blandt både fagfolk og offentligheden.

Hvad er falske forskningsartikler, og hvordan spreder de sig?

Falske forskningsartikler, ofte udgivet i såkaldte 'rovdyrstidsskrifter', er artikler som ikke lever op til videnskabelige standarder. De kan indeholde plagieret tekst, fabrikerede data og er ofte udstyret med falske fagfællebedømmelser, hvor navne på forskere bliver misbrugt uden deres tilladelse.

En undersøgelse offentliggjort af New York Times viser, at antallet af disse artikler fordobles hver 18. måned, mens ægte videnskabelige artikler kun fordobles hver 15. år. Dette peger på en eksplosiv vækst, som underminerer seriøs forskning.

Eksempler på misbrug og konsekvenser

Professor Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet er et eksempel på, hvordan forskere kan blive misbrugt i denne sammenhæng. Han har flere gange oplevet, at hans navn er blevet brugt uden tilladelse som redaktør eller forfatter i falske publikationer fra et indisk forlag. Selvom han ikke mener, det har påvirket hans karriere direkte, understreger han, at det er et irritationsmoment og et alvorligt problem for videnskabens troværdighed.

Derudover blev der i en stor databaseanalyse identificeret over 30.000 falske artikler, der systematisk blev publiceret i netværk af rovdyrstidsskrifter. Disse netværk samarbejder, sender artikler til hinanden og skaber en illusion af legitimitet, som kan være svær at gennemskue.

Hvordan påvirker falske artikler samfundet og videnskaben?

Falske forskningsartikler kan have alvorlige konsekvenser. De kan undergrave tilliden til videnskaben generelt og gøre det sværere for beslutningstagere, journalister og offentligheden at skelne mellem valid og ugyldig forskning. Kommunikationsrådgiver William Atak sammenligner spredningen af denne misinformation med en digital shitstorm, hvor falske oplysninger hurtigt kan nå en stor målgruppe, hvis de fremstår troværdige nok.

Atak påpeger, at professionelle afsendere har lært at fremstille falsk indhold, så det ser valideret ud, hvilket øger risikoen for, at det deles og accepteres. Denne dynamik kan minde om tidligere tilfælde, hvor kendte personer er blevet misbrugt i falske reklamer for eksempelvis kryptovaluta, hvilket skaber falsk troværdighed omkring skadelige produkter eller informationer.

Hvorfor opstår problemet især i udviklingslande?

Professor Carstensen observerer, at mange af de falske artikler stammer fra udviklingslande, hvor forskningsmiljøerne kan være svagere og økonomiske incitamenter større. Her kan nogle personer udgive sig for at være forskere for at forbedre deres CV eller opnå ph.d.- og postdoc-stillinger i den vestlige verden.

Det store økonomiske potentiale i at udgive tilsyneladende videnskabelige artikler betyder, at problemet ikke forventes at falde, så længe der er penge i det. Den store forskel i forskningsniveau mellem universiteter i den vestlige verden og udviklingslande gør det attraktivt for nogle at købe sig til anerkendelse gennem falske publikationer.

Hvordan kan vi bekæmpe falske forskningsartikler?

En vigtig del af løsningen er at øge bevidstheden om problemet blandt både forskere, journalister og offentligheden. Det handler om at kunne identificere troværdige kilder og vurdere kvaliteten af forskning kritisk. Teknologisk kan kunstig intelligens både være en del af problemet og løsningen, da den kan bruges til at automatisere produktionen af falsk forskning, men også til at opdage og filtrere falske artikler.

Det danske forskningsmiljø, som blandt andet repræsenteres af Aarhus Universitet, arbejder aktivt på at beskytte forskere mod misbrug og forhindre udbredelsen af falsk forskning. Et eksempel på den nyeste forskning i teknologi og videnskab i Danmark kan findes i artiklen om Danmarks kvantecomputer Magne en revolution for teknologi og forskning, som også understreger vigtigheden af ægte videnskabelig integritet.

Afsluttende tanker og fremtidsperspektiver

Falske forskningsartikler udgør en voksende trussel mod videnskabens troværdighed og informationssikkerhed. De skaber forvirring, undergraver tillid og kan have alvorlige konsekvenser for samfundets beslutningsprocesser. For at modvirke denne udvikling er det nødvendigt med øget opmærksomhed, bedre teknologiske værktøjer og et stærkere internationalt samarbejde om at beskytte forskningens integritet.

Det er væsentligt, at vi alle – fra forskere over journalister til almindelige borgere – lærer at navigere kritisk i informationsjunglen og stille spørgsmål ved kilders validitet. Kun sådan kan vi sikre, at videnskaben fortsat er en pålidelig vejviser for samfundets udvikling.

Læs også vores dækning af regeringens initiativer for mobilfrie skoler og fritidshjem, som viser, hvordan samfundet søger at skabe bedre rammer for læring og information i en digital tidsalder.