EU's rolle i anerkendelsen af Palæstina og sanktioner mod Israel

eu-landenes stigende anerkendelse af palæstina

I den internationale debat om Mellemøsten har flere europæiske lande i de seneste år valgt at anerkende Palæstina som en selvstændig stat. Dette initiativ tager til i styrke, og senest har Belgien annonceret, at de forventer at anerkende Palæstina i september under FN's generalforsamling. Også lande som Norge, Irland, Spanien, Storbritannien, Frankrig og Canada har allerede gjort lignende udmeldinger.

Disse anerkendelser skal ses som et signal om støtte til en tostatsløsning og en fredelig konfliktløsning, men de har også et geopolitisk formål: at lægge pres på Israel, især med hensyn til de israelske bosættelser på Vestbredden, som flere kritikere ser som en hindring for fred.

danmarks position i eu og i forhold til palæstina

Danmark har indtil videre ikke fulgt trop og anerkendt Palæstina formelt. På et uformelt EU-møde i København diskuterede statsminister Mette Frederiksen og andre EU-repræsentanter mulighederne for at suspendere dele af EU's associeringsaftale med Israel som et økonomisk presmiddel. Dette skridt blev dog ikke vedtaget, da medlemslandene ikke kunne nå til enighed, især med modstand fra lande som Tyskland.

Som beskrevet i Regeringen forbereder anerkendelse af Palæstina – et markant kursskifte, signalerer Danmark dog øget fokus på at markere mod Israels handlinger, men stadig med forsigtighed og uden at bryde fuldstændigt med Israel.

hvad er associeringsaftalen, og hvorfor betyder den noget?

Associeringsaftalen mellem EU og Israel er en vigtig ramme for handel og politisk samarbejde. Den indebærer en gradvis liberalisering af samhandelen, men også politiske forpligtelser. Hvis EU suspendere dele af aftalen, især handelsdelen, vil det kunne ramme Israels økonomi hårdt, da EU er landets største eksportmarked med næsten 30 % af eksporten rettet mod EU-lande.

Henrik Larsen, lektor ved Københavns Universitet, peger på, at den ultimative sanktion kunne være at ophæve eller ændre vilkårene i denne aftale, hvilket kunne få en betydelig effekt på Israel.

eu's udfordringer med sanktioner mod israel

På trods af flere lande, som Belgien, der har indført sanktioner mod Israel, har EU samlet set svært ved at blive enige om fælles tiltag. Tysklands historiske og politiske forhold til Israel gør, at landet ofte går langt for at beskytte Israel. Denne splittelse i EU mindsker effektiviteten af sanktioner som presmiddel.

Eksempelvis har Belgien allerede indført 12 sanktioner, herunder forbud mod import fra israelske bosættelser og nægtelse af adgang til israelske ministre. Men ifølge eksperter som Henrik Larsen er dette stadig kun en mindre gene for Israel.

hvad kan ændre det nuværende pres på israel?

For at øge presset på Israel kan EU styrke sit sprogbrug og sanktioner. En samlet EU-indsats om at suspendere associeringsaftalen vil være et kraftigt økonomisk slag. Ydermere kan flere landes anerkendelse af Palæstina skabe diplomatisk pres, især hvis anerkendelsen kobles til krav om, at Hamas ikke deltager i fredsforhandlinger.

Kristian Mouritzen, international analytiker, fremhæver, at muligheden for en palæstinensisk stat svinder, og derfor er den øgede anerkendelse et forsøg på at bevare håbet om en tostatsløsning.

konsekvenser for fredsprocessen og dansk debat

Den danske debat om Palæstina og Israel afspejler både ønsket om at støtte menneskerettigheder og samtidig bevare vigtige diplomatiske relationer. Flere tusinde demonstrerede for nylig i København for et frit Palæstina, hvilket viser det brede engagement i befolkningen. Samtidig står Danmark over for dilemmaet om, hvor langt man vil gå i at støtte sanktioner.

Dette dilemma minder om andre komplekse internationale sager, som fx den kontroversielle ukrainske våbenproduktion i Danmark, hvor strategiske overvejelser og humanitære hensyn skal balanceres nøje.

afsluttende tanker: hvad bringer fremtiden?

Udviklingen i EU og flere landes anerkendelse af Palæstina peger på et stigende ønske om at skabe et mere markant pres på Israel for at ændre kurs. Dog vil det kræve både politisk vilje og enighed blandt EU-landene for at gennemføre effektive sanktioner. Danmark bevæger sig mod en position, hvor anerkendelse af Palæstina kan komme på dagsordenen, men det sker med stor forsigtighed.

Det bliver spændende at følge udviklingen i forbindelse med FN's generalforsamling, hvor Belgien forventes at anerkende Palæstina officielt. Det kan blive en katalysator for øget diplomatisk aktivitet og debat – både i Danmark og resten af Europa.