Ruslands indflydelse på Moldovas skæbne ved parlamentsvalget

Ruslands indflydelse på Moldovas skæbne ved parlamentsvalget

Moldova står over for russisk valgpåvirkning. Læs om oligarkers rolle, misinformation og risikoen for russisk dominans i Europas fattigste land.

PN

Redaktionen

introduktion til valget i moldova og russisk indflydelse

Søndag 2024 vælger Moldova sit parlament i en valgproces, der er tungt præget af geopolitisk spænding. Rusland anklages for at påvirke valgresultatet for at sikre prorussiske kræfter magten i Europas fattigste land. Moldova, som ligger mellem Ukraine og EU-landet Rumænien, befinder sig i et krydspres, hvor EU-tilknytning og russisk dominans kæmper om landets fremtid.

hvorfor er valget i moldova vigtigt for eu og rusland?

Moldova er kandidatland til EU og står over for et historisk valg, der kan afgøre landets kurs mod Vest eller mod Rusland. Præsident Maia Sandu og hendes EU-venlige parti, Parti for Handling og Solidaritet (PAS), kæmper mod en stærk prorussisk opposition. Kremlin ønsker at sabotere Moldovas europæiske ambitioner og fastholde landet i sin interessesfære, hvilket understreges af de omfattende forsøg på valgmanipulation og propaganda.

TV 2s korrespondent, Claus Borg Reinholdt, beskriver, at Ruslands mål er klart: "At forpurre enhver plan om at blive en del af EU og bruge Moldova som et strategisk redskab i konflikten mod Ukraine og EU."

metoder til russisk valgpåvirkning i moldova

Efterforskning og rapporter, herunder fra BBC, afslører flere metoder, som Rusland og tilknyttede netværk bruger til at påvirke valget i Moldova:

  • Betaling for prorussisk propaganda: Lokale moldovere tilbydes penge for at dele falske nyheder og misinformation på sociale medier som Facebook og TikTok.
  • Falske meningsmålinger: Disse skaber et indtryk af, at Maia Sandus PAS-parti står til at tabe, hvilket kan underminere vælgernes tillid.
  • Politisk støtte fra oligarker: Ilan Shor, en berygtet oligark under sanktioner, lever i eksil i Moskva og står bag en del af den prorussiske kampagne.
  • Hybridkrigsstrategier: Kombination af misinformation, økonomisk pres og politisk manipulation for at svække Moldovas proeuropæiske kurs.

eksempel: ilan shors rolle i valgkampen

Ilan Shor er et centralt bindeled mellem Kreml og prorussiske kræfter i Moldova. Ifølge BBC og Moldovas politichef Viorel Cernauteanu står Shor bag finansiering og organisering af desinformationskampagner. Han har også forbindelser til den NGO Evrazia, som er sanktioneret for tidligere valgmanipulation. Shors netværk søger aktivt at købe stemmer og undergrave demokratiet i Moldova.

transnistrien og truslen mod moldovas suverænitet

En særlig udfordring for Moldova er den prorussiske region Transnistrien, hvor separatister har haft magten siden 1990, støttet af russiske soldater. Området er ikke kontrolleret af Moldovas regering, hvilket skaber en sikkerhedstrussel i en tid med øget spænding efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Der er frygt for, at Transnistrien kan følge mønsteret fra de ukrainske regioner Donetsk og Luhansk og blive fuldt integreret i Rusland, hvilket ville give Kreml en strategisk fordel mod både Moldova og EU.

europæisk og dansk interesse i moldova

Danmark og EU følger valget nøje, da Moldovas fremtidige kurs har direkte betydning for Europas sikkerhed. EU har støttet Moldova økonomisk og politisk i bestræbelserne på at komme væk fra russisk indflydelse. Samtidig er der bekymring om hybride trusler, der også rammer Danmark og resten af Europa, som beskrevet i artiklen om danske virksomheder kalder medarbejdere tilbage på kontoret, hvor hybridkrig og misinformation diskuteres i en bredere kontekst.

danske erfaringer med hybride trusler

Ligesom Moldova står Danmark og andre europæiske lande over for avancerede hybride trusler, hvor misinformation og økonomisk pres bruges som våben. Derfor er det vigtigt at lære af situationen i Moldova for bedre at kunne beskytte demokratiet og nationale interesser.

konsekvenser af valgresultatet og fremtidsperspektiver

Valgets udfald kan afgøre, om Moldova bevæger sig mod en integreret europæisk fremtid eller glider tilbage under russisk dominans. En sejr til Maia Sandu og PAS vil styrke landets EU-integration, mens en prorussisk sejr kan føre til øget ustabilitet og risiko for konflikt, især i forhold til Transnistrien.

Det er også værd at bemærke, at præsident Sandu har advaret om en hidtil uset hybridkrig mod Moldova, hvilket gør valget til mere end blot en intern politisk kamp – det er en kamp om landets overlevelse og suverænitet.

konklusion: hvorfor moldovas valg påvirker hele europa

Moldovas 2024-parlamentsvalg går langt ud over landets grænser. Det er en test af demokrati, suverænitet og modstand mod udenlandsk indblanding i et område, der traditionelt har været en geopolitisk brændpunkt. Ruslands forsøg på valgmanipulation via oligarker, desinformation og økonomisk pres illustrerer en ny form for krigsførelse, hvor valgurnerne kan blive arena for magtkampe.

For Europa og Danmark er det afgørende at følge udviklingen tæt og støtte Moldova i dets kamp for en demokratisk og fri fremtid. Ved at forstå mekanismerne bag hybridkrig og valgmanipulation kan vi også styrke vores egne samfund mod lignende trusler, som det blandt andet diskuteres i forbindelse med lokoforers advarsel om sikkerheden ved jernbaneovergange, hvor komplekse sikkerhedsudfordringer også kræver opmærksomhed.

Vil du følge med i flere internationale og sikkerhedspolitiske analyser, kan du læse mere på vores contact-side for at få nyhedsopdateringer og dybdegående rapporter.

Tags

#valg i moldova #rusland og moldova #eu og moldova #ruslands indflydelse på moldovas valg

Relaterede artikler