Ingen rejser sig for gravide i bussen: hvorfor sker det?

introduktion til problemet med siddepladser til gravide

I Danmark oplever mange gravide kvinder, at det kan være svært at finde en siddeplads i offentlig transport, selv når de tydeligt har behov for det. En aktuel historie om højgravide Yael Bassan, der måtte stå i en proppet bus i København, har sat fokus på en adfærd, som mange kan genkende, men som få tør ændre på. Hvorfor rejser folk sig ikke for gravide, ældre eller handicappede? Denne artikel dykker ned i de sociale og psykologiske mekanismer bag denne adfærd og giver konkrete råd til, hvordan vi kan skabe mere omsorg i det offentlige rum.

yael bassans oplevelse i den proppede bus

Yael Bassan var højgravid med kun en måned til termin, da hun stod og ventede på bus 5C i København. Bussen var overfyldt, og varmen gjorde det ekstra ubehageligt. Selvom det var tydeligt for alle, at hun var gravid, og hun sendte desperate blikke rundt, rejste ingen sig for at tilbyde hende en siddeplads. Først en kvinde med et barn på skødet rejste sig, men det gav Yael dårlig samvittighed at tage pladsen.

Hun fortalte, at hun nok kunne have spurgt om en plads, men i den stressede og trættende situation føltes det overvældende. Psykolog og adfærdsekspert Henrik Tingleff bekræfter, at det ofte er sådan – mange ville gerne hjælpe, hvis de blev spurgt direkte. Han vurderer, at 90 procent ville rejse sig, hvis der blev bedt om det.

tilskuereffekten og dens betydning i offentlige situationer

Henrik Tingleff forklarer, at situationen i bussen er et klassisk eksempel på tilskuereffekten – jo flere mennesker der er til stede, jo mindre sandsynligt er det, at nogen griber ind. Denne effekt skyldes en dybtliggende menneskelig frygt for at skille sig ud og risikere social udstødelse.

Vi mennesker er evolutionært programmeret til at følge flokken og tilpasse os gruppens normer. Derfor følger mange blot hvad andre gør, selvom det betyder, at en person i nød ikke får hjælp. Angsten for at blive set som anderledes eller besværlig vejer tungere end ønsket om at hjælpe.

Det er en udfordring, der kræver opmærksomhed og bevidsthed, hvis vi skal bryde denne sociale mekanisme og skabe mere omsorg i hverdagen.

hvordan kan vi bryde vanen og blive mere omsorgsfulde?

Der findes flere måder at modvirke tilskuereffekten på. Det første skridt er at blive opmærksom på den og aktivt vælge at handle anderledes, selv når det føles uvant. Psykologen anbefaler at:

• Spørge direkte, hvis du har brug for hjælp – det øger chancen for at nogen hjælper.
• Være opmærksom på de mennesker omkring dig og tilbyde din plads, selv hvis andre ikke gør det.
• Opfordre til samtaler om omsorg og sociale normer i offentlige rum.

På denne måde kan vi sammen skabe en kultur, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden, også når vi er omgivet af mange mennesker.

eksempler på omsorg i det offentlige rum i Danmark

Der findes heldigvis gode eksempler på omsorg i offentlig transport i Danmark. For eksempel har flere byer indført kampagner, der opfordrer passagerer til at tilbyde plads til gravide, ældre og handicappede. Disse initiativer har vist sig effektive i at øge bevidstheden og forbedre adfærden.

Derudover kan vi lære af nabokommuner, som efter tragiske ulykker har intensiveret trafiksikkerheden og samtidig øget fokus på fællesskab og ansvarlighed – læs mere i artiklen Naboerne kræver øget trafiksikkerhed efter tragisk dødsulykke.

hvorfor er det vigtigt at kigge op fra telefonen?

En af årsagerne til, at omsorgen i det offentlige rum kan mangle, er, at mange er optaget af deres telefoner og ikke ser deres omgivelser. Yael Bassan opfordrer derfor til, at vi alle kigger op, tager øjenkontakt og møder vores medmennesker med respekt og venlighed. Det kan være en lille gestus, men den kan skabe en stor forskel for dem, der har brug for hjælp.

At være nærværende og opmærksom kan bryde den sociale usynlighed, som mange oplever, og gøre det lettere at reagere, når nogen har brug for det.

konklusion og opfordring til handling

At ingen rejser sig for gravide i bussen er ikke nødvendigvis udtryk for ond vilje, men for sociale mekanismer som tilskuereffekten og en modvilje mod at skille sig ud. For at ændre denne adfærd kræver det både bevidsthed og vilje til at bryde normen.

Du kan gøre en forskel ved at være opmærksom på dine medpassagerer, tilbyde din plads og ikke være bange for at spørge om hjælp, hvis du selv har brug for det. Sammen kan vi skabe et mere omsorgsfuldt Danmark, hvor alle føler sig set og hjulpet.

For mere inspiration og nyheder om sociale emner og samfundet kan du besøge PressNews' kontakt side og følge deres seneste artikler.