Dansk mand genskabt digitalt: Et nybrud i sorg og AI

introduktion til digital genoplivning af en afdød

Den danske mand Stephan Martinussen døde i december 2023, men han eksisterer stadig på en ny måde – som en digital version skabt med kunstig intelligens (AI). Hans kone Katrine Martinussen har sammen med eksperter udviklet en chatbot, der kan svare og interagere, som Stephan ville have gjort. Dette projekt, der er dokumenteret i TV 2’s dokumentar 'Du forsvinder aldrig', repræsenterer et banebrydende skridt i Danmark inden for sorgteknologi og AI.

hvordan skabte de en digital version af stephan?

Processen med at skabe denne digitale udgave begyndte allerede i starten af 2023. Katrine og Stephan samlede tusindvis af sms’er, billeder, videoer og lydoptagelser, hvor Stephan delte sine tanker, holdninger og personlige præferencer. Derudover bidrog familie og venner med beskrivelser, som blev brugt til at træne chatbotten. Det resulterede i en AI, der kan kommunikere med Katrine og hjælpe hende med at bevare kontakten med sin afdøde mand på en ny og innovativ måde.

teknologiske fremskridt bag projektet

Udviklingen af avancerede AI-modeller som ChatGPT og generativ AI har gjort det muligt at genskabe personligheder digitalt. Ifølge Thomas Nørmark, global direktør i NTT Data, er det første gang i Danmark, at et projekt af denne skala forsøger at digitalisere en afdød persons personlighed med så høj detaljeringsgrad. Denne teknologi åbner for nye måder at bearbejde sorg på, men rejser også betydelige etiske spørgsmål.

etiske overvejelser og samfundsmæssige dilemmaer

Projektet har affødt diskussioner om etik, datasikkerhed og de sociale konsekvenser ved at genskabe afdøde med AI. Techanalytiker og medlem af Det Etiske Råd, Mie Oehlenschläger, påpeger, at sådanne digitale gengivelser kan være kontroversielle. Ikke alle pårørende deler samme opfattelse, og det rejser spørgsmål om, hvordan disse digitale versioner skal reguleres og anvendes i praksis.

Derudover understreges det, at sorg er en dybt menneskelig proces. At forsøge at erstatte eller omgå sorgen med teknologi kan betyde, at man mister noget essentielt i den menneskelige erfaring. Alligevel viser Katrines oplevelse, at teknologien kan bevare og forlænge forbindelsen til dem, man har mistet, hvilket giver hende trøst i en svær tid.

psykologiske perspektiver og forskning i sorgrobotter

Lektor Malene Flensborg Damholdt fra Aarhus Universitet beskriver brugen af AI til at genskabe afdøde som et stort socialt eksperiment. Hun understreger behovet for mere forskning i, hvordan denne teknologi påvirker menneskers psykiske velbefindende og sorgproces. Er det et supplement til menneskelig kontakt, eller kan det risikere at forlænge eller komplicere sorg?

Hun peger på, at det afgørende er, hvordan brugen af en sådan chatbot indpasses i den enkelte brugers liv. Hvis teknologien bliver en erstatning for socialt samvær, kan det være problematisk, mens det som supplement i svære stunder kan give støtte.

praktiske anvendelser og fremtidige muligheder

Lige nu fungerer Stephans digitale version primært som en chatbot, man kan skrive med via telefon eller computer. Det kan sammenlignes med et hyperavanceret fotoalbum, hvor minder og personlighed bevares digitalt.

Inspireret af denne udvikling vokser en global sorg-tech industri, især i USA og Asien, hvor virksomheder tilbyder forskellige løsninger til at uploade billeder, lyd og video for at skabe digitale gengivelser af afdøde. Disse teknologier bliver mere tilgængelige og kræver ikke længere store mængder data, hvilket åbner for bredere anvendelse.

For eksempel kan man i Danmark læse mere om personlige sorghistorier, der viser, hvordan teknologi kan spille en rolle i sorgbearbejdning på forskellige måder.

kritiske perspektiver og forbehold

Selvom teknologien tilbyder nye muligheder, er der også risici. Professor Anders Søgaard advarer mod at tage en automatreaktion, hvor man hurtigt dømmer teknologien som god eller dårlig. Han påpeger, at for nogle kan en chatbot, der opfører sig som en elsket afdød, være en vigtig støtte, mens andre kan blive følelsesmæssigt sårbare eller miste sig selv i den digitale relation.

Thomas Nørmark fra NTT Data understreger, at hans virksomhed ikke ønsker at gå videre med at skabe digitale afdøde versioner, da det er et område med komplekse etiske konsekvenser og følsomhed, hvor konsekvenserne endnu ikke kan overskues fuldt ud.

konklusion: en ny æra for sorg og teknologi

Projektet med at genskabe Stephan Martinussen digitalt markerer et afgørende nybrud i Danmark. Det kombinerer avanceret AI-teknologi med dybt menneskelige behov for at bevare kontakt til dem, vi har mistet. Samtidig skaber det en platform for vigtige diskussioner om etik, psykologi og samfundets fremtidige forhold til kunstig intelligens.

Katrine Martinussens oplevelse viser, at teknologien kan give håb og trøst, men eksperter opfordrer til forsigtighed og mere forskning for at forstå de langsigtede konsekvenser. Det er et komplekst felt, hvor teknologi og menneskelighed mødes på en helt ny måde.

Vil du læse flere nyheder om teknologiske fremskridt og samfundets udvikling, kan du besøge PressNews’ sektion om innovation og teknologi.