Putins oprustning og truslen mod NATO i 2025

Putins oprustning i 2025: Hvad sker der?

I begyndelsen af 2025 har næsten 292.000 russiske borgere skrevet under kontrakter med det russiske forsvarsministerium. Denne massive oprustning er ifølge Institute for the Study of War (ISW) baseret på insiderinformation, som har vist sig at være pålidelig. Men hvad betyder denne udvidelse af den russiske reserve, og hvordan kan det påvirke den fortsatte krig i Ukraine samt forholdet til NATO?

To mulige scenarier for reserven

ISW vurderer, at oprustningen enten kan signalere en plan om at eskalere krigen i Ukraine på kort til mellemlangt sigt, eller en forberedelse til en mulig konflikt med NATO i fremtiden. Denne tvetydighed skaber stor usikkerhed blandt internationale observatører og militæranalytikere.

Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, og Carsten Rasmussen, tidligere brigadegeneral og forsvarsattaché i Rusland, mener begge, at oprustningen realistisk set kan være rettet mod NATO. Som Nielsen udtrykker det: "Putin kommer ikke til bare at sidde og kigge på, at Vesten støtter Ukraine, indtil Rusland taber krigen."

Faldende tabstal og logistiske forbedringer

Selvom tabstallene på russisk side er faldet i sommeren 2025, er det ikke nødvendigvis et tegn på svækkelse. Ifølge ISW kan det skyldes en ændret krigsførelse eller forbedret russisk logistik, som Ukraine har fået sværere ved at ramme effektivt.

Dette fald i tab kan give Rusland mulighed for at omrokere sine styrker, specielt i områder som Kaliningrad og ved Finlands grænse, hvor enheder tidligere er blevet udstationeret til Ukraine.

Hvor realistisk er truslen mod NATO?

Europæiske efterretningstjenester, herunder det danske forsvar, vurderer, at Rusland inden for de næste seks måneder kunne føre krig i et naboland, og inden for to år kunne udkæmpe en regional konflikt i Østersøområdet. Men både Rasmussen og Nielsen mener ikke, at Rusland i øjeblikket forbereder sig på en fuldskala krig mod NATO.

Strategien synes snarere at være at skabe pres på NATO-landene og teste alliancens sammenhængskraft. Det danske forsvar har også advaret om hybride trusler, hvor droner og cyberangreb kan spille en central rolle – et aspekt, der også kan ses i sammenhæng med den russiske oprustning.

Et potentielt pres mod nabolande

Nielsen ser et muligt scenarie, hvor Rusland kan vælge at angribe mindre nabolande som Finland eller Letland for at aflede NATO's ressourcer. Ifølge ham vil det ikke kræve mere end ca. 20.000 soldater, hvilket set i lyset af de mange russiske styrker i Ukraine ikke er en stor indsats.

Putins strategiske situation og beslutningspres

Det er uklart, hvorvidt Putin og hans ledelse fuldt ud erkender den globale og økonomiske situation, Rusland befinder sig i. Den britiske ekspert Keir Giles påpeger, at Ruslands strategi ikke nødvendigvis er rationel eller praktisk, hvilket komplicerer vurderinger af deres næste træk.

Hvis Putin føler et tidspres for at opnå en hurtig sejr i Ukraine, kan det føre til risikable beslutninger. Det kan medføre en eskalering, der ikke blot påvirker Ukraine, men også stabiliteten i hele Europa.

Den danske vinkel: støtte til Ukraine og interne udfordringer

I Danmark har regeringen været under pres for at ændre kursen i støtte til Ukraine til fordel for at fokusere mere på trusler mod dansk luftrum, som for eksempel droner. Denne debat viser, hvordan den russiske oprustning og hybrid krigsførelse påvirker også indenrigspolitikken.

For en bredere forståelse af hvordan internationale konflikter påvirker Danmark, kan man læse flere artikler på PressNews, der belyser både sikkerhedspolitik og samfundsmæssige konsekvenser.

Konklusion: Hvad betyder oprustningen for fremtiden?

Putins oprustning af reserven på næsten 300.000 mand i 2025 markerer et vigtigt vendepunkt i den geopolitiske situation omkring Ukraine og NATO. Selvom en direkte storkonflikt mod NATO ikke synes umiddelbart forestående, er truslen om regionale konflikter og hybride angreb reel.

Det er afgørende for Danmark og resten af Europa at fastholde en stærk støtte til Ukraine, samtidig med at man styrker beredskabet mod hybride trusler. At følge udviklingen tæt og forstå de strategiske bevægelser i Rusland er vigtigere end nogensinde.

For en dybere analyse af fredsambitioner og internationale relationer, anbefales det at læse om Trump og fredsambitionerne i Ukraine konflikten, som giver et perspektiv på de diplomatiske forsøg midt i krigen.