Nye EU-regler for kunstig intelligens påvirker danske virksomheder
EU's nye AI-krav træder i kraft og stiller øgede krav til danske virksomheder, især dem der bruger AI i følsomme områder som ansættelse og sundhed.
Redaktionen
Introduktion til de nye EU-krav for kunstig intelligens
Den 5. august 2024 træder en ny bølge af EU-reguleringer for kunstig intelligens (AI) i kraft. Disse regler har til formål at skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed, især for de store udbydere af AI-modeller som OpenAI og Google. Selvom de direkte krav primært rammer de store globale aktører, får danske virksomheder, der anvender AI-teknologi, nye muligheder og forpligtelser i kølvandet på reglerne.
Men hvad betyder det egentlig for danske virksomheder, og hvordan kan de navigere i det nye lovgivningslandskab? Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Hvad indebærer de nye krav for danske virksomheder?
EU's AI-forordning kategoriserer AI-systemer efter deres risikoniveau: uacceptabel, høj, begrænset og minimal risiko. De krav, der træder i kraft nu, omhandler systemer med begrænset risiko og stiller krav om information og gennemsigtighed.
For danske virksomheder betyder det, at hvis de for eksempel bruger chatbots baseret på store sprogmodeller som ChatGPT, får de adgang til mere detaljerede oplysninger om, hvordan disse modeller er trænet og fungerer. Disse oplysninger er essentielle for at sikre, at danske virksomheder overholder regler om databeskyttelse og ophavsret.
Dette kan sammenlignes med den aktuelle debat om virksomheders arbejdspladsstrategier, hvor gennemsigtighed og tillid også er nøgleord.
Hvorfor er de kommende krav særligt udfordrende?
Om et år træder endnu en bølge krav i kraft, der især rammer systemer med høj risiko. Det kan være AI, der bruges i kritiske funktioner som rekruttering, kreditvurdering eller sundhedsvæsenet. Her forventes kravene at være mere omfattende med krav om dokumentation, kontrol og risikovurdering.
Andreas Holbak Espersen, branchedirektør for DI Digital, udtrykker bekymring for, hvordan danske virksomheder skal leve op til disse krav uden klare standarder og vejledninger. Mange virksomheder frygter, at de øgede administrative byrder kan hæmme innovation og konkurrenceevne.
Eksempler på højrisiko AI-systemer
- AI-værktøjer til screening og udvælgelse i ansættelsesprocesser
- Diagnostiske systemer i sundhedssektoren
- Automatiserede beslutningssystemer i finanssektoren
Disse systemer påvirker direkte borgernes sikkerhed, værdighed og rettigheder, og derfor er kravene strengere.
Hvordan kan danske virksomheder forberede sig?
For at imødekomme de kommende krav bør danske virksomheder begynde at kortlægge deres brug af AI og risikovurdere de systemer, de anvender. Det anbefales at etablere klare politikker for datahåndtering, sikkerhed og transparens.
Derudover bør virksomheder følge udviklingen tæt og søge vejledning hos brancheorganisationer og eksperter for at forstå, hvordan man bedst dokumenterer og rapporterer AI-anvendelsen.
Et godt eksempel på kompleksiteter ved nye regler kan ses i internationale sammenhænge, men danske virksomheder har også et ansvar for at sikre etisk brug af AI, som understøtter samfundets tillid.
Betydningen for samfund og innovation
Reguleringen skal balancere mellem at beskytte borgernes rettigheder og samtidig fremme innovation. EU ønsker at skabe et marked, hvor AI-udvikling sker på et sikkert og etisk grundlag.
Det er dog vigtigt, at reglerne ikke bliver en hæmsko for mindre og mellemstore virksomheder, som ofte ikke har de samme ressourcer som de store tech-giganter.
Dette dilemma diskuteres også i forbindelse med andre samfundsmæssige problemstillinger som humanitære kriser, hvor balancen mellem ansvar og handling er central.
Afsluttende tanker og fremtidige perspektiver
De nye EU-krav for kunstig intelligens markerer et vigtigt skridt mod mere ansvarlig og transparent AI-anvendelse. For danske virksomheder betyder det et øget fokus på dokumentation og kontrol, især for systemer med høj risiko.
Selvom reglerne kan opleves som en byrde, åbner de også op for muligheder for at styrke tilliden til AI og sikre, at teknologien bruges til gavn for både virksomheder og borgere.
For at følge med i udviklingen og få indsigt i andre relevante samfundsemner, kan du læse mere om europæisk ansvar og sikkerhedsgarantier.
Virksomhederne står nu over for en opgave med at integrere reguleringen i deres strategier og operationer. Hvordan det konkret kommer til at forme dansk erhvervsliv, vil tiden vise, men forberedelse og dialog er nøglen.
