Regeringen lukker bagdør for udenlandske studerende i Danmark

Indledning til regeringens nye tiltag mod udenlandske studerende

Regeringen har annonceret en række skærpede initiativer, der skal forhindre udenlandske studerende i at bruge studieordninger som en bagdør til det danske arbejdsmarked. Baggrunden er blandt andet de store optag på Roskilde Universitet (RUC) fra lande som Bangladesh og Nepal, som har vakt politisk og offentlig debat. Med disse nye regler vil adgangen for udenlandske studerende til både familieophold og jobsøgningsophold blive væsentligt indskrænket.

Syv konkrete initiativer skal lukke smuthullet

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek præsenterede syv nye tiltag, der skal stramme op om adgangen for udenlandske studerende:

• Skærpelse af adgangskrav til kandidatuddannelserne med fokus på kvalificerede ansøgere.
• Styrket kontrol med uddannelsesdokumenter ved universiteterne.
• Strammere overvågning af studieaktivitet for at undgå fusk.
• Højere studiegebyrer og krav om større forudbetaling.
• Afskæring af muligheden for at medbringe medfølgende familie.
• Forkortelse af jobsøgningsopholdet efter endt studie fra tre til ét år.
• Brug af nationalt id-center til verifikation af dokumenter, især for studerende fra Bangladesh og Nepal.

Især afskaffelsen af familiesammenføring og forkortelsen af jobsøgningsperioden forventes at have stor effekt på antallet af udenlandske studerende. Ifølge tal knytter 58 procent af opholdstilladelserne til studerende fra Bangladesh sig til familie, mens tallet for Nepal er 74 procent. Dette står i skarp kontrast til studerende fra USA og Kina, hvor kun 1-2 procent har medbragt familie.

Eksemplet roskilde universitet og konsekvenserne

Roskilde Universitet har været i fokus, fordi hele 16 procent af deres kandidatstuderende i 2024 kom fra Bangladesh, hvilket ifølge kritikere ikke stemmer overens med universitetets faglige standarder. Skandalen førte til, at RUCs bestyrelsesformand trak sig, og universitetet har valgt at lukke kandidatuddannelsen Business Administration and Leadership.

Disse tiltag kommer samtidig med regeringens tidligere regler for ikke-statsligt godkendte uddannelser som Niels Brock Business College, hvilket viser en bredere indsats mod misbrug af studieordninger.

Hvorfor sker stramningerne først nu?

Problematikken har været kendt siden 2018, hvor medier allerede rapporterede om et stort antal nepalesiske studerende på danske universiteter. Universiteternes interne mails til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i januar 2023 viste også bekymring over optaget fra Bangladesh.

Minister Kaare Dybvad Bek forklarer, at regeringen først blev opmærksom på problemets omfang i efteråret 2023 og siden har foretaget undersøgelser af de studerendes faglige niveau og motivation. På baggrund af disse undersøgelser er de nye regler blevet fremlagt hurtigt som et udtryk for rettidig omhu.

Hvad betyder det for fremtidens udenlandske studerende?

De nye retningslinjer forventes at reducere antallet af udenlandske studerende med flere tusinde årligt, hvilket især rammer studerende fra Bangladesh og Nepal. Dette vil også påvirke Danmarks internationale studieprofil og universiteternes økonomi, da udenlandske studerende ofte betaler højere studiegebyrer.

Studerende får dermed færre muligheder for at tage familien med og kortere tid til at finde job i Danmark efter endt uddannelse. Dette kan ændre motivationsfaktorerne for at vælge Danmark som studie- og arbejdsland.

Perspektiver og kritik af de nye regler

Nogle eksperter og universiteter har udtrykt bekymring for, at skærpelserne kan skade Danmarks internationale ry som uddannelses- og forskningsnation. Andre mener, at det er nødvendigt for at sikre, at studieordningerne ikke bruges til at omgå immigrationsregler.

Det er værd at sammenligne med andre politiske tiltag, som for eksempel Mette Frederiksens udtalelser om udenrigspolitik i Mellemøsten, som du kan læse mere om i vores artikel Mette Frederiksen om Israel og to statsløsning i Mellemøsten.

Sådan sikrer universiteterne kvalitet og kontrol fremover

Universiteterne vil med de nye regler få øget ansvar for at kontrollere ansøgernes uddannelsesdokumenter og studieaktivitet. Det nationale id-center vil bistå med verifikation, især for risikogrupper som studerende fra Bangladesh og Nepal.

Dette forventes at sikre, at kun kvalificerede studerende optages, og at studieordningerne ikke misbruges. Samtidig vil højere studiegebyrer og forudbetalinger gøre det økonomisk mere krævende at optage studerende, der kun har interesse i arbejdsmarkedet frem for uddannelse.

Konklusion: En ny æra for udenlandske studerende i Danmark

Med syv nye initiativer tager regeringen et markant skridt for at lukke bagdøren til det danske arbejdsmarked for udenlandske studerende. Det betyder færre udenlandske studerende, strammere krav, og en mere kontrolleret adgang til familie og jobsøgningsophold.

Det bliver spændende at følge, hvordan disse tiltag vil påvirke både uddannelsesinstitutionernes økonomi og Danmarks attraktivitet som studie- og arbejdsland. Læs også om USA's overvejelser om sanktioner mod Rusland for at få et bredere perspektiv på aktuelle politiske tiltag i Danmark.