Kvinde frifundet i historisk sag om fejlkønning i Danmark

Introduktion til den historiske retssag om fejlkønning

For første gang i dansk retshistorie har en domstol skulle tage stilling til, om det er ærekrænkende at omtale en person i strid med vedkommendes juridiske køn – et fænomen kendt som "fejlkønning". Sagen omhandlede transkvinden Nadia Jacobsen, der havde sagsøgt psykoterapeuten Lotte Ingerslev for at omtale hende som mand i et offentligt blogindlæg.

Denne retssag har sat fokus på grænserne mellem ytringsfrihed og chikane, og hvordan lovgivningen skal tolkes i relation til kønsidentitet og respekt for individer. I denne artikel gennemgår vi sagens baggrund, dommens udfald og de samfundsmæssige implikationer.

Baggrund for sagen og sagens kerne

I marts 2024 udgav Lotte Ingerslev et blogindlæg, hvor hun kritiserede Dansk Boldspil-Union (DBU) for deres anbefalinger om inklusion af transkønnede, intetkønnede og non-binære personer i dansk fodbold. I blogindlægget omtaler Ingerslev konsekvent Nadia Jacobsen med mandlige pronominer som "han" og "ham", selvom Jacobsen juridisk er anerkendt som kvinde.

Den juridiske tvist opstod, fordi Nadia Jacobsen oplevede denne omtale som en form for chikane, der krænker hendes identitet og ære. Sagen blev dermed den første i Danmark, der skulle afgøre, om konsekvent fejlkønning kan betragtes som ærekrænkelse efter straffeloven.

De juridiske anklager

Sagsøgeren anklagede Ingerslev for at have overtrådt straffeloven gennem 67 udvalgte udsagn i blogindlægget, hvoraf 65 omhandlede fejlkønning. Derudover delte Ingerslev flere billeder af Jacobsen med seksuel undertone, som oprindeligt var blevet delt af Jacobsen selv på sociale medier, før hun juridisk fik ændret sit køn.

Retten i Lyngbys afgørelse

Retten fandt, at det ikke i sig selv var strafbart eller ærekrænkende at omtale Nadia Jacobsen som mand og bruge mandlige pronominer. Derfor blev Ingerslev frifundet for anklagerne om chikane baseret på fejlkønning.

Til gengæld blev Ingerslev kendt skyldig i at have delt billeder med seksuel undertone og antydet, at Jacobsen havde en særlig seksuel interesse som motivation for sit arbejde med inklusion i dansk fodbold. Disse forhold vurderede retten som ærekrænkende, og Jacobsen modtog en godtgørelse på 15.000 kroner.

Vigtigheden af denne dom

Dette er første gang, at en dansk domstol har taget stilling til begrebet fejlkønning i en juridisk kontekst. Det skaber præcedens for, hvordan lignende sager kan behandles fremover, og balancen mellem ytringsfrihed og beskyttelse mod chikane bliver mere tydelig.

Reaktioner fra parterne

Nadia Jacobsen har udtrykt tilfredshed med dommen, især fordi retten afviste Ingerslevs påstande om, at hun skulle være pædofil eller have seksuelle feticher. Hun betegner det som en vigtig anerkendelse af sin integritet, selvom hun finder det ærgerligt, at fejlkønning ikke blev anset som chikane.

Jacobsen siger til TV 2, at hendes oplevelse af stress og udmattelse under retssagen har været betydelig, men at dommen giver hende et vigtigt grundlag for fremtidig beskyttelse mod ærekrænkelse.

På den anden side har Lotte Ingerslev endnu ikke givet en offentlig kommentar til sagen, men den juridiske frifindelse for fejlkønningen understreger, at ytringsfriheden stadig respekteres bredt i Danmark, også når det kommer til kontroversielle emner.

Samfundsmæssige konsekvenser og debat

Sagen har igangsat en bredere debat om, hvordan samfundet håndterer kønsidentitet, respekt og ytringsfrihed. Skal fejlkønning betragtes som chikane? Og hvordan sikrer man, at kritik og debat ikke bliver til personlige angreb?

I Danmark har vi tradition for at værne om ytringsfriheden, men samtidig stiger fokus på, hvordan man beskytter minoriteters rettigheder og identitet. Denne sag viser, at det juridiske system stadig er i udvikling på dette område.

Det er interessant at sammenligne med andre samfundsdebatter, hvor spørgsmål om frihed og respekt krydser hinanden, som for eksempel i artiklen om verdens største piratside for sport lukket ned, hvor lovgivning skal beskytte rettigheder, men samtidig åbne for innovation og debat.

Hvordan håndteres fejlkønning i praksis?

Fejlkønning kan ske både utilsigtet og bevidst. Mange transpersoner oplever, at det at blive omtalt i overensstemmelse med deres kønsidentitet er afgørende for deres trivsel og selvopfattelse.

Arbejdsgivere, institutioner og offentlige myndigheder arbejder i stigende grad på at uddanne sig i korrekt brug af pronominer og kønsidentitet for at undgå utilsigtede krænkelser. Dette er også relevant i sportens verden, hvor inklusion er et aktuelt emne, som det ses i sagens forbindelse med DBU’s anbefalinger.

Praktiske råd til at undgå fejlkønning

• Spørg altid til en persons foretrukne pronominer og navne.
• Undgå antagelser baseret på udseende eller tidligere oplysninger.
• Respekter juridiske kønsændringer og opdater dine systemer derefter.
• Vær opmærksom på, at konsekvent fejlkønning kan opleves som chikane.

Konklusion

Sagen om Nadia Jacobsen og Lotte Ingerslev udgør en milepæl i dansk ret ved at belyse, hvordan fejlkønning skal forstås juridisk. Selvom retten ikke fandt fejlkønning alene strafbar, understregede den betydningen af respekt og beskyttelse mod ærekrænkelse ved deling af krænkende materiale og urigtige påstande.

Retssagen har sat fokus på, hvordan samfundet kan navigere mellem ytringsfrihed og beskyttelse af minoriteters rettigheder, og den vil uden tvivl have betydning for fremtidige sager og debatter om kønsidentitet i Danmark.

For mere om komplekse retssager og samfundsdebatter, kan du også læse putins dobbeltgængere myte eller virkelighed, som illustrerer, hvordan juridiske og sociale spørgsmål ofte overlapper i nutidens medier.