
Trump truer med føderal kontrol over Washington D.C. efter voldsbølge
Donald Trump varsler føderal kontrol over Washington D.C. for at stoppe voldelig kriminalitet. Læs om baggrunden, statistikker og kritik af planen.
Redaktionen
Introduktion til Trumps pressemøde om Washington D.C.
Donald Trump indkaldte i begyndelsen af august til et pressemøde i Det Hvide Hus med fokus på den stigende voldskriminalitet i USA's hovedstad, Washington D.C. Han advarede om, at hvis byen ikke hurtigt fik styr på sikkerheden, kunne regeringen tage føderal kontrol over byen og indsætte Nationalgarden for at genoprette ro og orden.
Denne udmelding kom som reaktion på et voldeligt overfald på den tidligere medarbejder i DOGE, Edward Coristine, som blev slået ned af en gruppe unge gerningsmænd midt i byen. Overfaldet har sat gang i en politisk debat om, hvorvidt Washington D.C. er ved at miste kontrollen over sin egen sikkerhed.
Hvad skete der ved overfaldet på Edward Coristine?
Natten til den 3. august blev den 19-årige Edward Coristine overfaldet i det centrale Washington D.C., mens han stod ved sin bil. Ifølge politirapporter blev han angrebet af en gruppe på ti unge drenge, der forsøgte at stjæle hans bil. To af de unge blev anholdt på stedet, og sagen er blevet fulgt nøje i medierne.
Coristine er ikke en tilfældig borger. Han er kendt for sine iværksætterambitioner og sin rolle i effektiviseringsenheden DOGE, hvor han arbejdede med føderale data og personaleanalyser. Overfaldet har derfor fået stor opmærksomhed, og Trump har brugt det som et eksempel på byens alvorlige problemer med vold.
Trumps forslag om føderal kontrol og Nationalgarden
Trump har gentagne gange understreget, at hvis Washington D.C. ikke kan sikre sine borgere og besøgende, kan den føderale regering være nødt til at gribe ind. Han har foreslået, at Nationalgarden kan indsættes i byens gader for at bekæmpe kriminaliteten.
Nationalgarden er en militær reserveenhed, som normalt disponeres af delstatsguvernører. De kan aktiveres til at håndtere kriser som naturkatastrofer, uro eller væbnet konflikt. For eksempel har New Yorks guvernør tidligere brugt Nationalgarden til at sikre metroen efter gentagne overfald.
Trump-administrationens vicestabschef, Stephen Miller, har beskrevet situationen i Washington D.C. som værende mere voldelig end i Bagdad, hvilket har skabt debat om, hvordan kriminaliteten i hovedstaden reelt ser ud.
Kriminalitetsstatistikker for Washington D.C.
Selvom Trump og hans støtter peger på voldsbølgen som en eksistentiel trussel, viser officielle tal en anden tendens. Ifølge data fra justitsministeriet og hovedstadens politi er voldskriminaliteten faldet markant i de seneste år.
- I 2024 var voldskriminaliteten i Washington D.C. på det laveste niveau i 30 år.
- Der blev registreret 26 % færre voldelige hændelser i første halvår af 2025 sammenlignet med året før.
- Antallet af sager om vold og røveri faldt fra 5.345 i 2023 til 3.469 i 2024.
Alligevel er der områder i byen, som fortsat oplever høj vold, især uden for turistområderne som Capitol Hill. Anacostia er et eksempel på et kvarter, hvor beboerne lever med daglig frygt for skudepisoder.
En lokal beboer, Trace Cobb, har fortalt, hvordan han flere gange har måttet kaste sig på jorden under skudepisoder, hvilket illustrerer den fortsatte udfordring med sikkerheden.
Sammenligning af voldsniveauer i Washington D.C. og Bagdad
Stephen Millers sammenligning af Washington D.C. og Bagdad har vakt opsigt. Det er svært at finde pålidelige statistikker for Bagdad alene, men politisk kommentator Kellie Meyer på News Nation har vurderet, at drabsraten i Washington D.C. er højere end i Irak samlet set.
Det betyder dog ikke, at Irak som land er mere sikkert, men det understreger, at visse områder i Washington D.C. fortsat kæmper med vold på et niveau, der svarer til krigsramte byer.
Kritik af Trumps plan og politiske konsekvenser
Trumps forslag om at tage føderal kontrol over Washington D.C. møder kritik fra flere sider. Politiske eksperter og kritikere frygter, at det kan føre til en uønsket centralisering af magten og give præsidenten for stor kontrol over byen.
Det minder om Trumps tidligere træk, hvor han indsatte Nationalgarden i Californien under protestdemonstrationer mod immigrationspolitikken – et skridt, som blev anset som autoritært og blev mødt med retssager fra guvernørerne.
Aaron Blake, politisk journalist på CNN, vurderer, at Trumps nuværende plan er en fortsættelse af hans strategi om at udvide den føderale magt i lokale anliggender, hvilket skaber bekymring for demokratiets balancegang.
Hvad betyder det for USA og Danmark?
Situationen i Washington D.C. er vigtig ikke kun for amerikanerne, men også for internationale observatører. Byen er USA's magtcentrum og et symbol på demokrati og retssikkerhed.
For danske læsere kan det være interessant at følge situationen, da den afspejler globale tendenser med øget fokus på sikkerhed og statslig kontrol. Læs mere om lignende politiske og sociale udfordringer i ukrainsk våbenproduktion i Danmark og hvordan samfund reagerer på kriser.
Konklusion og fremtidige perspektiver
Donald Trumps trussel om føderal kontrol over Washington D.C. sætter fokus på spændingerne mellem lokal selvbestemmelse og national sikkerhed. Selvom voldskriminaliteten er faldet, er der stadig alvorlige problemer i visse områder.
Det bliver afgørende at følge, hvordan myndighederne håndterer situationen, og om Trumps forslag fører til en reel ændring eller blot øger polariseringen. Samtidig er det vigtigt at se på, hvordan lignende tiltag kan påvirke demokratiet – både i USA og i andre lande.
For mere indsigt i komplekse samfundsudfordringer kan du også læse vores artikel om økonomiske og sociale dilemmaer i Danmark, som belyser, hvordan politik og økonomi spiller sammen i krisetider.