Krigsbekymringer fylder hos danske skolebørn i dag

krigsbekymringer blandt danske skolebørn

En ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af eleverne i sjette til niende klasse i folkeskolen føler, at frygten for krig og konflikt fylder mest i deres hverdag. Denne frygt overgår endda bekymringer om skole og fritid. Børns Vilkår har oplevet en markant stigning i henvendelser fra børn og unge, som føler sig utrygge på grund af den aktuelle verdenssituation, særligt siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

hvordan påvirker krigsnyheder børn?

Nyheder om krig og konflikter når børn via mange kanaler – fra aftennyheder til sociale medier og samtaler i skolegården. Mange børn hører fragmenter af voldsomme historier uden at kunne sætte dem ind i en større sammenhæng, hvilket øger deres bekymring. Mirjam Marie Westh, børne- og ungeekspert fra Børns Vilkår, påpeger, at børn ofte føler, at krigen er tættere på, end voksne måske tror.

eksempler på børns frygt

En 14-årig pige fortalte Børnetelefonen, at hun var bange for, at en tredje verdenskrig kunne bryde ud, mens en 16-årig dreng udtrykte frygt for atomvåben. En ung kvinde beskrev, hvordan frygten for krig havde skabt en følelse af meningsløshed i hendes liv. Disse personlige beretninger understreger, hvor dybt krigsbekymringer påvirker børn og unge.

krigens rolle i skolernes hverdag

Aksel Skovgaard Justesen, næstformand i Danske Skoleelever, bekræfter, at krig ofte er et tema i klasselokalet. Han understreger, at det ikke er børnenes eller lærernes ansvar at løse verdensproblemer, men at skolen har en vigtig opgave i at skabe trygge rammer, hvor elever kan tale åbent om deres bekymringer.

vigtigheden af tryg dialog

At kunne diskutere frygt og bekymringer i et trygt miljø hjælper børn med at bearbejde deres tanker. Ifølge Aksel Skovgaard Justesen afspejler børns bekymringer det, der bliver delt i samfundet, hvorfor det er essentielt, at lærere og voksne tager ansvar for at skabe rammer, hvor børn kan udtrykke sig frit.

samfundets ansvar for børns trivsel

Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at samfundet har et ansvar for at beskytte børn mod følelsen af utryghed. Louise Holck, institutdirektør, peger på, at den uforudsigelige verdenssituation skaber angst og dårlig mental trivsel blandt børn og unge. Derfor skal voksne tage børns bekymringer alvorligt og støtte dem i at forstå og håndtere deres følelser.

anbefalinger til voksne

• Skab plads til, at børn kan dele deres bekymringer og anerkend deres følelser.
• Giv tryghed og vær ærlig, også når du ikke har alle svar.
• Tilpas mængden af information til barnets alder og medieforståelse.
• Følg med på sociale medier for at forstå, hvad børn udsættes for.

konkrete tiltag i Danmark

Den danske regering overvejer blandt andet at indføre mobilfrie skoler og fritidshjem for at skabe bedre lærings- og trivselsmiljøer for børn og unge. Dette initiativ kan medvirke til at reducere stress og skabe mere fokus på dialog og nærvær i skolen. Læs mere om regeringens planer om mobilfrie skoler og fritidshjem.

Derudover er Danmarks engagement i internationale konflikter, for eksempel ved at sende nødhjælp til Gaza, en del af den større kontekst, som børn også følger i medierne. Det er vigtigt, at børn får en forståelse for disse initiativer for at kunne sætte deres bekymringer i perspektiv. Se mere om Danmarks nødhjælpsindsats til Gaza.

hvordan kan forældre støtte deres børn?

Forældre spiller en central rolle i at hjælpe børn med at håndtere frygten for krig. Det starter med åben kommunikation og ærlighed, hvor man anerkender barnets følelser uden at minimere dem. Det er okay at sige, at man ikke har alle svar, men samtidig understrege, at man altid er der for barnet.

Det kan også være en god idé at begrænse eksponeringen af voldelige nyheder og tage aktivt del i barnets medieforbrug, så man kan guide dem gennem svære emner. Ved at skabe en tryg atmosfære kan man forebygge, at frygten vokser sig stor og uhåndterlig.

afsluttende tanker

Krig og konflikter er desværre en del af den globale virkelighed, men det er afgørende, at vi som voksne tager ansvar for at skabe trygge rum for børn og unge. Ved at lytte, anerkende og tale åbent om deres bekymringer kan vi hjælpe dem med at navigere i en verden, der ofte virker utryg.

Vil du vide mere om aktuelle konflikter og deres betydning for Danmark, kan du læse artiklen om ukrainsk våbenproduktion i Danmark eller følge med i politiske kursændringer som regeringens anerkendelse af Palæstina.