Flere skoleelever skal i juniormesterlære i danske kommuner

Introduktion til juniormesterlære i folkeskolen

Regeringen har lanceret en ambitiøs indsats for at få flere skoleelever ud i erhvervslivet gennem juniormesterlære. Formålet er at kombinere skolegang med praktisk erhvervserfaring, så elever i 8. og 9. klasse får en bedre forståelse for arbejdsmarkedet og kan styrke deres motivation og faglige selvtillid.

Men en nylig undersøgelse fra SMVdanmark viser, at kun 20 % af landets kommuner lever op til regeringens mål om, at mindst fem procent af en årgang skal i lære. I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor ordningen er vigtig, hvilke udfordringer kommunerne møder, og hvordan man kan øge deltagelsen.

Hvad er juniormesterlære, og hvorfor er det vigtigt?

Juniormesterlære er en ordning, hvor elever i folkeskolens ældste klasser tilbringer dele af deres skoleuge i en virksomhed eller på en erhvervsskole. Det giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med praktisk arbejde og lære håndværksmæssige eller tekniske færdigheder, som kan være svære at tilegne sig i klasselokalet.

Marko Hedengran Andersen, en 9. klasses elev i Svinninge, deler sin erfaring med juniormesterlære: "Det er federe at bruge mine hænder og finde ud af, hvilken erhvervslinje jeg vil på. Det giver mig mere frihed og motivation til at komme i skole."

Erfaringer som Markos understreger, hvordan juniormesterlære kan være med til at øge elevernes trivsel og gøre skoledagen mere meningsfuld.

Kommunernes udfordringer og varierende deltagelse

SMVdanmarks analyse afslører, at mange kommuner endnu ikke har implementeret ordningen fuldt ud. I en tredjedel af kommunerne er kun én procent af eleverne tilmeldt, og i hver tiende kommune er der slet ingen deltagere.

En del af udfordringen handler om ressourcer og koordinering. Nogle kommuner mangler erhvervskommunikatorer, som kan hjælpe familier og elever med at finde passende lærepladser og skabe kontakt til lokale virksomheder. Det kan også være svært for elever at skifte skole, hvis praktikpladserne er samlet ét sted, hvilket kan skabe logistiske problemer.

Regitze Spenner Ishøy, formand for Skole og Forældre, fremhæver, at en playmaker kan være afgørende for at koordinere og facilitere lærepladser, så det bliver lettere for både elever og forældre.

Fordele ved praktisk undervisning i folkeskolen

Folketinget vedtog sidste år en reform, der skal styrke den praktiske undervisning i folkeskolen. Juniormesterlære er en central del af denne indsats, og formålet er ikke kun at øge faglige kompetencer, men også at styrke elevernes selvtillid og trivsel.

Mia Hedengran Andersen, mor til Marko, fortæller, hvordan det har hjulpet hendes søn: "Det er rigtig øv at få skældud i skolen, fordi man ikke kan sidde stille. Juniormesterlæren griber nogle børn, som ellers kunne være skoletrætte."

Desuden peger Lasse Kjær fra SMVdanmark på, at der skal være prestige forbundet med at være juniormesterlærling. Ordningen skal være attraktiv og anerkendt, så flere elever ønsker at deltage.

Eksempler på kommuner med succes

Rebild Kommune er et forbillede, hvor hele 11 procent af eleverne i 8. og 9. klasse allerede er tilknyttet juniormesterlære. Denne kommune har formået at skabe gode samarbejder med lokale virksomheder og skoler, hvilket har øget antallet af elever i praktik betydeligt.

Den positive udvikling i Rebild viser, at med de rette tiltag, herunder engagerede erhvervskommunikatorer og en playmaker-funktion, kan flere kommuner nå regeringens mål og give eleverne en anderledes, men værdifuld afslutning på folkeskolen.

Ministerens perspektiv og fremtidige mål

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye glæder sig over, at 2.000-3.000 elever allerede har været i juniormesterlære siden sommerferien. Han understreger dog, at det vigtigste ikke er antallet, men kvaliteten af tilbuddene.

Minister Tesfaye opfordrer kommuner, hvor ordningen endnu ikke er implementeret, til at genoverveje deres indsats, så flere elever får adgang til praktisk erhvervsuddannelse i folkeskolen.

Hvordan kan flere elever komme i juniormesterlære?

For at øge deltagelsen i juniormesterlære er det afgørende at:

• Styrke samarbejdet mellem skoler, virksomheder og forældre
• Ansætte erhvervskommunikatorer og playmakere, der kan koordinere lærepladser
• Informere elever og forældre bedre om muligheder og fordele ved ordningen
• Skabe prestige omkring praktisk undervisning som et attraktivt alternativ til traditionel skolegang

Disse tiltag kan hjælpe med at sikre, at flere unge får praktisk erfaring og dermed bedre forudsætninger for at vælge fremtidig uddannelse og karriere.

Afsluttende tanker og perspektiver

Juniormesterlære repræsenterer et vigtigt skridt mod at gøre folkeskolen mere relevant og praktisk orienteret. Som tilfældet med Marko Hedengran Andersen viser, kan ordningen være med til at motivere skoleelever, som ellers kunne være skoletrætte, og samtidig give dem værdifulde kompetencer.

Det står klart, at flere kommuner skal intensivere indsatsen for at opfylde regeringens målsætning. Samtidig skal kvaliteten sikres, så eleverne får et meningsfuldt og trygt forløb. Læs mere om uddannelses- og arbejdsmarkedsrelaterede emner på PressNews, hvor vi også dækker de nyeste udviklinger i dansk samfund og uddannelse.