Kommunalt svigt tvinger mor til at sidde i bil i timevis

en kamp mod kommunalt svigt og manglende støtte

Gyrithe Blichfeldt tilbringer flere timer om dagen i sin bil på Islands Brygge, mens hendes søn Rasmus er i behandling på en specialskole få meter derfra. Situationen er resultatet af årtiers kamp mod manglende hjælp fra Tårnby Kommune, som ifølge Gyrithe ikke har levet op til sit ansvar for hendes søn, der lider af infantil autisme, ADHD, angst og store indlæringsvanskeligheder.

Den daglige ventetid er nødvendig, da Rasmus kan få nedsmeltninger, som kræver øjeblikkelig opmærksomhed. Derfor kan Gyrithe ikke passe et almindeligt arbejde eller forlade området, men må være konstant tilstede for at støtte sin søn.

tidlige tegn på mistrivsel blev overset

Rasmus viste allerede i vuggestue og børnehave tydelige tegn på mistrivsel. Han bankede hovedet mod væggen og skjulte sig under borde, hvilket både pædagoger og forældre alarmerede om. Trods ansøgning om 1:1-støtte blev hjælpen afvist af kommunen, som ikke reagerede tilstrækkeligt på barnets behov.

Da Rasmus startede i skolen, blev situationen forværret. Kommunen insisterede på, at han kunne rummes i den almindelige folkeskole, selv efter en psykolog fra Hvidovre Børnepsykiatri dokumenterede hans autisme og ADHD. I stedet for støtte fik Gyrithe beskeden om, at sønnen måske kunne vokse fra diagnoserne, hvilket hun afviser som fejlagtigt og urealistisk.

isolering og nedtur uden tilstrækkelig støtte

Efter flere år med mangelfuld hjælp brød Rasmus sammen og isolerede sig i hjemmet under sin dyne i over et år. Han mistede lysten til at stå op og deltage i livet. Gyrithe beskriver, hvordan det knuste hendes hjerte at se sin søn sådan, især fordi hun ikke kunne få økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i denne svære periode.

Situationen blev yderligere forværret, da kommunen uden varsel meldte Rasmus ud af skolen og blot sendte en sms om, at hans skiftetøj kunne hentes. Kommunens anbefaling var, at Gyrithe kunne melde sig syg eller lade sin egen mor, som var under kræftbehandling, tage sig af Rasmus – en løsning hun kalder helt absurd.

systemfejl og høj omgørelsesprocent i tårnby

Tværs af 67 familier, som har haft sager i Tårnby Kommunes familieafdeling, viser en undersøgelse, at kun 2 er tilfredse med sagsbehandlingen. De fleste oplever mangelfuld hjælp, manglende handleplaner og skiftende sagsbehandlere. Disse problemer afspejles i Ankestyrelsens tal, hvor Tårnby Kommune har en omgørelsesprocent på 63% på socialområdet – langt over landsgennemsnittet på ca. 45%.

Det betyder, at næsten to tredjedele af klagesagerne mod kommunen enten bliver ændret eller hjemvist, ofte på grund af manglende dokumentation eller fejl i vurderinger, især i sager om handicap og specialundervisning.

Disse sagsbehandlingsfejl har store konsekvenser for familier som Gyrithe og Rasmus, der oplever langvarige forsinkelser og usikkerhed i deres liv.

personlig kamp og ofre for at sikre støtte

For Gyrithe har kampen mod systemet krævet store personlige ofre. Hun måtte opgive sit arbejde som maler for at kunne være til stede ved skolen og reagere på sin søns behov. Hun beskriver møder med kommunen som en krig, hvor hun altid er på vagt og forberedt på modstand.

Efter mange års kamp lykkedes det endelig at få Rasmus optaget på behandlingsskolen, men den personlige pris har været høj. Gyrithe sidder stadig i bilen i flere timer dagligt og føler sig træt, men fastholder, at det er nødvendigt for Rasmus' trivsel.

kommunens svar og fremtidige initiativer

Tårnby Kommune har erkendt problemerne og sat fokus på at forbedre sagsbehandlingen via omorganisering og samarbejde med Ankestyrelsen og VISO. Centerchef Charlotte Djuraas understreger i en mail, at kommunen arbejder på at skabe en mere empatisk samarbejdskultur og fortsætter med at udvikle området, blandt andet gennem strategien "Børnefællesskaber 2.0".

Kommunen kan dog ikke kommentere på enkeltsager og afviser at udtale sig konkret om Gyrithe og Rasmus' situation.

hvordan sikrer vi bedre støtte til familier med særlige behov?

Gyrithe Blichfeldts historie illustrerer et bredere problem i kommunernes håndtering af familier med børn, der har særlige behov. For at sikre bedre støtte kræves:

• Effektiv og rettidig sagsbehandling med klare handleplaner
• Øget faglig ledelse og stabilitet blandt sagsbehandlere
• Bedre dialog og samarbejde mellem forældre og kommune
• Fleksible løsninger, der tager højde for barnets og familiens reelle behov

Desuden bør kommunerne lære af fejl og høj omgørelsesprocent ved at implementere systematiske kvalitetssikringsprocesser.

Læs også vores artikel om lokoførers advarsel om sikkerhed ved jernbaneovergange for yderligere indsigt i kommunale udfordringer.

konklusion: et kald til handling

Historien om Gyrithe og Rasmus er et stærkt eksempel på, hvordan kommunalt svigt kan skade familier med børn, der har særlige behov. Det understreger vigtigheden af, at kommunerne styrker deres sagsbehandling, prioriterer rettidig og kvalificeret støtte samt lytter til familiernes erfaringer.

For Gyrithe handler det om mere end systemfejl – det handler om hendes søns livskvalitet og muligheden for at deltage i samfundet på lige fod med andre børn. Det er en kamp, der kræver både opmærksomhed og handling fra både politikere, embedsmænd og borgere.

Vil du vide mere om aktuelle sager og nyheder, kan du kontakte os via vores kontaktformular.