
København får Danmarks længste cykelbro til over 600 millioner
København bygger en banebrydende cykel- og gangbro mellem Østerbro og Refshaleøen til over 600 mio. kr. Broen bliver Danmarks længste og fremmer bæredygtig transport.
Redaktionen
En ny æra for cyklister i København
København tager endnu et stort skridt mod at blive den mest cykelvenlige storby i Europa. En ny cykel- og gangbro, der forbinder Østerbro med Refshaleøen, er netop blevet godkendt i kommunens budgetaftale for 2026. Med et anlægsbudget på omkring 660 millioner kroner, hvoraf kommunen bidrager med 333,8 millioner, markerer dette projekt det største cykelbudget i byens historie.
Broens betydning for byens infrastruktur
Den kommende bro bliver ikke bare en ny rute, men en vital forbindelse, som forventes at lette hverdagen for tusindvis af københavnere. Teknik- og miljøforvaltningen har anbefalet den såkaldte B2a-løsning, der strækker sig fra Indiakaj i Nordhavn til Refshalevej på Refshaleøen. Denne placering sikrer en direkte og effektiv forbindelse for både cyklister og fodgængere.
Broen vil kunne åbnes en gang i timen for passage af større skibe, hvilket sikrer, at den både imødekommer byens behov for cykeltrafik og havnens skibstrafik. Med en kapacitet på op til 2250 cyklister og 225 gående i timen i én retning bliver det en af de mest trafikerede cykelruter i byen.
Tekniske detaljer og design
Broen bliver cirka 460 meter lang, hvilket gør den til Danmarks længste cykelbro. Den lave bro har en midtersektion, der kan åbnes i to retninger og skaber en åbning på ca. 60 meter for store skibe som krydstogtskibe og flådeskibe. Samtidig er der sikret en frihøjde på 6,63 meter under broen, så mindre både og havnebusser kan passere, selv når broen er lukket.
Broens forventede levetid er 100 år, hvilket understreger Københavns Kommunes fokus på både kvalitet og langsigtet bæredygtighed.
Finansiering og driftsomkostninger
Udover anlægsudgiften på ca. 660 millioner kroner forventes der årlige driftsomkostninger på 21 millioner kroner fra 2033, som blandt andet inkluderer løn til brovagter. Københavns Kommune planlægger at søge om støtte fra statens cykelpulje for at dække en stor del af anlægsudgiften.
Investeringen i broen afspejler en bred politisk vilje til at prioritere cyklismen højt i byens udvikling, som også kan ses i andre initiativer som Trivselskommissionens anbefalinger for børn og unge, der understøtter sunde og aktive livsstile.
Broen som en del af Københavns grønne vision
Den nye cykelbro er central i Københavns ambitioner om at fremme bæredygtig transport og reducere biltrafik i byen. Ved at tilbyde en sikker og hurtig forbindelse over havnen mellem Østerbro og Refshaleøen, tilgodeser projektet både pendlere, lokale beboere og turister.
Refshaleøen, som tidligere var et industriområde, gennemgår i disse år en omfattende udvikling med nye bolig- og erhvervsområder. En pålidelig cykelforbindelse er afgørende for områdets integration i resten af København.
Projektet understøtter også byens vision om at gøre cykling til det foretrukne transportmiddel, hvilket kan ses i sammenhæng med andre initiativer som Rejsekort appens forbedringer for børn og unge, der letter overgangen til kollektiv og aktiv transport.
Eksempler på lignende succesfulde infrastrukturer
København har tidligere haft succes med at integrere cykelinfrastruktur i bybilledet. Den ikoniske Langebro og Cirkelbroen er eksempler på broer, der har forbedret mobiliteten og øget cyklisternes sikkerhed markant.
Et studie fra Københavns Kommune viste, at efter åbningen af Cirkelbroen steg antallet af cyklister i området med over 20 % inden for det første år. Dette peger på, at investeringer i dedikeret cykelinfrastruktur ikke kun gavner trafikken, men også fremmer en sundere by.
Udfordringer og fremtidige perspektiver
Selvom projektet er ambitiøst, er der også udfordringer. En af de største er at sikre, at broen fungerer optimalt i forhold til både cyklister og skibstrafik. Den planlagte åbning en gang i timen betyder, at koordination og kommunikation bliver afgørende for at undgå forsinkelser.
Endvidere er der behov for løbende vedligeholdelse og drift, som kommunen allerede har afsat midler til i budgettet efter 2033. Det sikrer, at broen forbliver i god stand og en pålidelig del af infrastrukturen i mange år frem.
Hvordan kan du følge projektet?
For borgere og interesserede er det muligt løbende at følge projektets udvikling via Københavns Kommunes hjemmeside og lokale medier som Pressnews nyheder, der dækker nyheder inden for byudvikling og infrastruktur.
Konklusion: En investering i fremtidens cykelby
Den nye cykelbro mellem Østerbro og Refshaleøen repræsenterer en stor investering i Københavns grønne fremtid. Med en pris på over 600 millioner kroner og en forventet levetid på 100 år bliver broen et symbol på byens fokus på bæredygtighed, mobilitet og livskvalitet.
Ved at skabe bedre og sikrere forbindelser for cyklister og gående styrkes ikke blot den lokale trafik, men også København som en internationalt anerkendt cykelby. Det bliver spændende at følge, hvordan broen vil påvirke byens rum og trafikvaner i de kommende år.
For mere information om byens udvikling og andre store projekter inden for politik og infrastruktur, besøg Pressnews, hvor vi løbende opdaterer med relevante artikler og analyser.