Nordjyde udfordres med dyrt kloakpåbud trods eksisterende løsning

introduktion til sagen om separatkloakering i aalborg

I 2021 modtog Jacob Veiss, ejer af Stationsmestervej 5A i Skalborg, Aalborg, et påbud om at separatkloakere sin ejendom. Problemet er, at hans hus allerede er separatkloakeret, hvilket er dokumenteret i både Bygnings- og boligregistret (BBR) og kommunens egne arkiver. Påbuddet kommer som en overraskelse og indebærer en regning på flere hundrede tusinde kroner, hvilket har skabt stor frustration og usikkerhed for Veiss og hans naboer.

baggrund for påbuddet og spildevandsplanen

I 2016 vedtog Aalborg Byråd en ny spildevandsplan, som indebar krav om separatkloakering i flere områder, herunder Skalborg. Kommunen udsendte derfor påbud til ejendomme, der ikke allerede var separatkloakerede, med en frist på fem år til at få arbejdet udført.

Stationsmestervej 5, som ligger på samme matrikel som Veiss' ejendom, var ikke separatkloakeret, og modtog derfor et påbud. Samtidig sendte kommunen en bekræftelse til ejere af 5A og 5B om, at deres ejendomme var separatkloakerede, baseret på byggesagsarkivets dokumentation fra kloakmester.

kommunens ændrede beslutning skaber konflikt

Trods denne tidligere godkendelse valgte Aalborg Kommune i 2021 at udstede nye påbud om separatkloakering til 5A og 5B. Kommunen begrunder beslutningen med, at den offentlige trappeledning, som de to huse i dag udleder til, skal nedlægges, og at ejendommene i stedet skal kobles på nye ledninger på Stationsmestervej.

Dette pålæg medfører en økonomisk byrde for husejerne, da omkostningerne anslås til mellem 350.000 og 400.000 kroner for de tre huse samlet. For Veiss svarer det til over 100.000 kroner, hvilket er væsentligt højere end hvis kun nummer 5 skulle tilsluttes det eksisterende system.

hvad siger jacob veiss om regningen og utrygheden?

Jacob Veiss finder det urimeligt, at han skal betale for at gøre noget, der allerede er gjort og godkendt. Han påpeger, at kommunen tidligere dokumenterede separatkloakeringen, og at det derfor ikke giver mening, at han nu skal betale for en ny omlægning.

Derudover skaber situationen en stor utryghed omkring fremtidige ændringer i kloaksystemet, hvor husejere kan risikere at få uventede regninger, hvis kommunen eller forsyningen beslutter at ændre offentlige ledninger.

kommunens forklaring og ansvar

Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning har i et skriftligt svar forklaret, at de har pligt til at drive kloaksystemet på den mest samfundsøkonomisk forsvarlige måde. Dette indebærer at flytte ledninger fra privat grund til offentlige vejarealer for at minimere omkostninger til drift og vedligeholdelse.

Kommunen understreger også, at det er grundejers ansvar at sikre kloakeringen på egen grund og betale for tilslutning til det anviste offentlige tilslutningspunkt. Omlægninger uden for skel afholdes af forsyningen og finansieres gennem tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift.

Desuden kan kommunen ikke garantere, at der ikke vil ske ændringer i kloaksystemet i fremtiden, da lovgivning, byudvikling og miljøhensyn kan medføre nye krav.

hvordan kan husejere beskytte sig mod uventede kloakregninger?

Sagen illustrerer, at husejere med separatkloakerede ejendomme ikke altid kan være sikre på, at en tidligere godkendelse beskytter mod fremtidige påbud og økonomiske krav. Det er vigtigt at følge med i kommunale spildevandsplaner og være opmærksom på varslinger fra forsyninger.

Derudover bør man konsultere autoriserede kloakmestre og gennemgå BBR-oplysninger for at forstå sin ejendoms kloakeringsstatus. Dog viser sagen, at oplysninger i BBR ikke nødvendigvis forhindrer ændringer på et højere plan.

konsekvenser for lokalområder og husejere

Dette eksempel fra Aalborg kan have bredere konsekvenser for husejere i Danmark, især i byområder under udvikling eller omlægning af kloaksystemer. Kommunale beslutninger om omlægning kan føre til betydelige ekstraomkostninger for borgerne, selv når tekniske løsninger allerede er på plads.

Det er derfor relevant at diskutere, hvordan ansvaret for kloakomkostninger fordeles mellem offentlige myndigheder og private grundejere, især når ændringer sker på baggrund af samfundsøkonomiske vurderinger.

se også relevante emner om offentlig politik og lokal udvikling

For at forstå bredere kontekst om, hvordan offentlige beslutninger påvirker borgere og virksomheder, kan man læse om regeringens forslag om mobilfri politik i skoler eller hvordan danske virksomheder håndterer medarbejdernes tilbagevenden til kontoret. Disse emner illustrerer, hvordan politiske beslutninger har reel betydning for hverdagen.

konklusion og fremtidige overvejelser

Sagen omkring Jacob Veiss og Aalborg Kommunes kloakpåbud er et eksempel på den kompleksitet, der kan opstå, når kommunale planer ændres, selvom tekniske løsninger allerede findes. Det skaber både økonomisk pres og usikkerhed for husejere.

Det er vigtigt, at kommuner og forsyninger kommunikerer klart og retfærdigt, og at der findes løsninger, som både tilgodeser samfundsøkonomi og borgernes private investeringer. Samtidig bør husejere følge med i lokale planer og søge rådgivning for at sikre deres rettigheder.