Kæmpe energiprojekt truer families hjem i Homå

baggrund for energiklyngen ved homå

I Norddjurs Kommune er et ambitiøst energiprojekt under udvikling, som skal bidrage til Danmarks mål om at reducere CO₂-udledningen med 70 procent inden 2030. Projektet, kaldet Energiklynge Djursland, omfatter et omfattende solcelleanlæg på 200 hektar, seks vindmøller på op til 185 meter samt et biogasanlæg, der kan håndtere 800.000 tons biogas årligt.

Planerne placerer anlæggene nær den lille østjyske landsby Homå, hvilket har skabt bekymring blandt lokalbefolkningen. For Janni Pedersen og hendes familie, der har boet på deres ejendom i over 20 år, betyder projektet usikkerhed om fremtiden og muligheden for at miste deres hjem.

familien pedersens kamp for at blive boende

Janni Pedersen fortæller, at deres hjem og liv på landet er en drøm, de ikke ønsker at opgive. Placeringen er ideel for dem, da de har plads til heste og er tæt på ældre familiemedlemmer i nabobyerne. Men en af vindmøllerne skal efter planen placeres blot 700 meter fra deres hus, hvilket giver anledning til bekymring om støj, skyggekast og værdiforringelse af ejendommen.

Inden for den sikkerhedszone på cirka en kilometer, som kommunen har fastsat omkring vindmøllerne, kan berørte boligejere som Janni og hendes familie enten blive opkøbt eller se møllerne flyttet. Men for Janni er salget ikke en ønsket mulighed, da familien ønsker at blive boende.

effekter af energiklyngen på lokalsamfundet

Ud over de miljømæssige fordele ved at producere grøn energi til omkring 87.500 husstande, forventes Energiklynge Djursland at skabe cirka 150 lokale arbejdspladser. Projektet udvikles af Brdr. Thorsen Biogas, Kosan Gas og NRGI Renewables og er det eneste indkomne forslag til kommunen.

På trods af de positive aspekter har projektet mødt kritik og modstand blandt borgere og politikere. Blandt andet er der bekymring for anlæggets størrelse, de visuelle og miljømæssige gener samt den øgede tungtrafik, som biogasanlægget potentielt kan medføre.

politisk splittelse og debat i norddjurs kommune

Norddjurs Kommunes Miljø- og Teknikudvalg har modtaget 47 høringssvar, hvor hovedparten udtrykker modstand mod projektet. Niels Basballe (S), næstformand i udvalget, har ændret holdning og udtrykker nu tvivl om projektets omfang og placering. Han nævner, at han kunne have ønsket flere alternative placeringer, eksempelvis ved Grenaa Havn.

Flere lokale politikere fra forskellige partier viser delte meninger om energiklyngen:

• Diana Therese Mikkelsen (DD) ønsker kun projektet med lokal opbakning og imod brug af god landbrugsjord.
• Stinne Thorsen Kvorning (LA) og Niels Ole Birk (V) fremhæver grøn vækst og arbejdspladser, men understreger behovet for dialog.
• Jens Kannegaard Lundager (DF) er imod projektet i dets nuværende form pga. manglende lokal opbakning.
• Laila Charlotte Jensen (EL) afviser biogasanlægget på grund af miljø- og trafikale bekymringer.
• Kasper Vindbjerg (SF) er forsigtigt positiv, men efterlyser bedre trafikplanlægning og borgerinddragelse.

usikkerhed og fremtidsperspektiv for de berørte

For familier som Pedersens er usikkerheden det største problem. De ved ikke, om de skal fortsætte med at investere i deres hjem, eller om de risikerer at blive tvunget til at flytte. Kommunens behandling af projektansøgningen forventes at vare flere år, med endelig beslutning tidligst i 2027.

Niels Basballe erkender, at berørte borgere fortjener hurtigere klarhed, så de kan planlægge deres liv. Samtidig håber Janni, at politikerne vil genoverveje placering eller størrelsen af anlægget, så der fortsat er plads til lokalsamfundet.

konsekvenser for lokalt erhvervsliv og infrastruktur

Ud over de sociale konsekvenser påvirker projektet også den lokale infrastruktur. Flere politikere, som Søren Boje Arvidsen (M), understreger behovet for ansvarlig håndtering af tung trafik og genopretning af veje efter anlægsarbejdet. Dette er essentielt for at bevare borgernes tryghed og områdets livskvalitet.

Derudover kan projekter som Energiklynge Djursland have positive effekter på den lokale økonomi og arbejdsmarked. Det er dog vigtigt, at udviklingen sker i tæt dialog med lokalsamfundet for at sikre bæredygtighed både miljømæssigt og socialt.

konklusion og fremtidige muligheder

Energiklynge Djursland repræsenterer en stor mulighed for grøn omstilling og jobskabelse i Norddjurs Kommune. Samtidig viser sagen, hvor komplekse afvejninger mellem miljømål, lokalsamfundets interesser og politiske beslutninger kan være.

For at projektet kan realiseres med lokal opbakning, er det essentielt, at kommunen og udviklerne inddrager borgerne i en åben dialog og overvejer alternative placeringer eller en reduceret anlægsstørrelse. Det kan også være relevant at se på erfaringer fra andre store energiprojekter i Danmark.

Hvis du vil læse mere om, hvordan danske virksomheder tilpasser sig nye tider, kan du besøge artiklen om danske virksomheder kalder medarbejdere tilbage på kontoret for at forstå den dynamik, der også præger erhvervslivet i andre sektorer.

På den måde kan Norddjurs Kommune skabe et bæredygtigt og socialt ansvarligt energiprojekt, som både styrker Danmarks klimaindsats og tager hensyn til de mennesker, der bor i området.