Fejl i kommune førte til tvangsfjernelse af 18-årigs barn

Introduktion til sagen om tvangsfjernelse

En opsigtsvækkende sag fra Høje-Taastrup Kommune har ført til, at en 18-årig kvindes nyfødte datter blev tvangsfjernet kort efter fødslen. Sagen har vakt stor debat og bekymring, både blandt borgere og politikere. Det skyldes, at kommunen brugte en forkert psykologisk undersøgelse, som efter en nylig lovændring ikke måtte anvendes for familier med grønlandsk baggrund. Denne artikel dykker ned i detaljerne i sagen, konsekvenserne af kommunens fejl og reaktionerne fra både socialministeren og kommunen selv.

Baggrund for tvangsfjernelsen

Den 18-årige Ivana Nikoline Brønlund, der bor i Hedehusene med sin adoptivmor og bror, ventede sit første barn. Kort efter fødslen blev hendes datter, Aviaja-Luuna, fjernet af kommunen. Beslutningen blev begrundet med en psykologisk forældrekompetenceundersøgelse (FKU), som kommunen foretog, men som ifølge ny lovgivning fra 1. maj 2025 ikke måtte anvendes på familier med grønlandsk baggrund uden inddragelse af Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).

Kommunens brug af den standardiserede FKU blev dermed en væsentlig fejl i sagsbehandlingen, som fik afgørende betydning for Ivana og hendes datter.

Lovændringen og dens betydning

Den nye lov fastslår, at kommuner ikke må anvende standardiserede psykologiske test på familier med grønlandsk baggrund uden at konsultere VISO, som har specialviden om grønlandsk kultur og sprog. Formålet er at sikre, at vurderinger ikke sker på et forkert grundlag, der kan misforstå kulturelle forskelle eller særlige omstændigheder.

Høje-Taastrup Kommunes undladelse af at følge denne procedure er derfor ikke blot en teknisk fejl, men en alvorlig overtrædelse af lovgivningen, som har haft vidtrækkende konsekvenser for familien.

Kommunens vurdering og kritik

Kommunen begrundede anbringelsen af Ivana Nikoline Brønlunds datter med, at der var en "åbenbar risiko" for barnets sundhed og udvikling på grund af manglende omsorgsevner. Det blev blandt andet fremhævet, at Ivana ikke havde udviklet de nødvendige forældrekompetencer, og at traumer fra hendes egen opvækst, herunder overgreb begået af hendes adoptivfar, spillede en rolle i vurderingen.

I sin vurdering beskrev kommunen Ivana som ude af stand til at yde et empatisk og mentaliserende samspil, som er essentielt for barnets trivsel. Ivana afviser på det kraftigste disse konklusioner og understreger, at hun sammen med sin adoptivmor er i stand til at tage sig af sin datter.

Ivana nikolines kamp for sin datter

Ivana har kun haft adgang til at se sin datter to timer hver anden uge, og selv disse besøg skal overvåges, da hun ikke må være alene med barnet. Hun fortæller, at tiden op til fødslen var et mareridt, og at kommunen tog glæden ud af graviditeten med deres beslutning.

Hun har desuden ikke været i kontakt med barnets far under graviditeten og opsøgte selv kommunen for hjælp, fordi hun var klar over sin svære bagage og ønskede støtte til at blive en god mor.

Ministerens reaktion og kommunens ansvar

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har udtrykt bekymring over sagen og bedt Høje-Taastrup Kommune om en redegørelse for sagsbehandlingen. Ministeren understreger vigtigheden af, at loven overholdes, især den nye regel om inddragelse af VISO i sager vedrørende grønlandske familier.

Kommunen har erkendt fejlen og er i dialog med VISO for at sikre, at familiens retskrav overholdes, og at der findes den bedst mulige løsning. Ifølge kommunen er barnets sikkerhed og tryghed den højeste prioritet, selvom forældrene ikke er enige i anbringelsen.

Betydningen for familier med grønlandsk baggrund

Sagen illustrerer, hvor vigtigt det er, at kommuner følger lovgivningen nøje, især når det gælder familier med anden kulturel baggrund. Fejl i vurderinger kan have alvorlige konsekvenser for både børn og forældre.

Der er et voksende fokus på at forbedre sagsbehandlingen og sikre, at kulturelle og sproglige hensyn tages i betragtning, så unødvendige tvangsfjernelser undgås.

Hvordan kan kommunen forbedre sig?

• Implementere klare procedurer for inddragelse af VISO i relevante sager.
• Uddanne sagsbehandlere i kulturel forståelse og specialviden om grønlandske familier.
• Styrke dialogen med familierne for at sikre bedre samarbejde og forståelse.
• Gennemføre løbende evaluering af sagsbehandlingspraksis og rettidig korrektion af fejl.

Konklusion og fremtidige perspektiver

Sagen om Ivana Nikoline Brønlund og hendes datter er mere end en enkel fejl i en kommune. Den peger på systemiske udfordringer i håndteringen af familier med grønlandsk baggrund og viser, hvordan lovændringer skal efterleves nøje for at beskytte familiernes rettigheder.

Det er afgørende, at både kommuner og myndigheder lærer af denne sag og arbejder målrettet på at undgå lignende fejl fremover. For Ivana og mange andre familier handler det om retten til at bevare kontakten til deres børn og få en fair behandling, hvor kulturelle og individuelle forhold bliver taget alvorligt.

For mere indsigt i sociale og politiske emner, kan du læse vores artikel om hungersnød i Gaza eller om, hvordan dansk generalmajor advarer om russisk trussel i Ukraine-konflikten.