Hungersnød i Gaza: En humanitær krise og politisk konflikt

Indledning: En humanitær krise i Gaza

Siden oktober 2023 har konflikten mellem Israel og Hamas udløst en alvorlig humanitær krise i Gaza. Nu har FN’s støttede overvågningsenhed IPC officielt erklæret hungersnød i dele af Gaza By, hvilket understreger den katastrofale situation for civilbefolkningen. Ifølge IPC lider over en halv million mennesker under sult, og antallet forventes at stige yderligere i de kommende måneder.

Selvom mange internationale organisationer og ledere fordømmer situationen, afviser Israel kategorisk, at der skulle være hungersnød. Denne artikel dykker ned i fakta, politiske udmeldinger og den humanitære virkelighed i Gaza.

Hungersnøden i Gaza: Fakta og tal

IPC’s erklæring om hungersnød bygger på en vurdering af flere indikatorer. De vigtigste kriterier inkluderer, at mindst 20 procent af husstandene i Gaza er uden mad, og at en tredjedel af børnene lider af alvorlig underernæring. Dødelighed kunne ikke måles direkte, da adgang til området er stærkt begrænset.

Aktuelle tal viser, at cirka 514.000 mennesker nu lider under hungersnød, og dette tal forventes at stige til over 640.000 i september. Disse tal understreger, hvor akut situationen er, og hvordan den humanitære katastrofe forværres dag for dag.

Data og nødhjælp

Det internationale samfund har beregnet, at der skal leveres mindst 62.000 tons mad til Gaza for at dække civilbefolkningens basale behov. Men ifølge rapporter har Gaza modtaget langt mindre end dette. I marts og april 2025 blev der slet ikke leveret nødhjælp, mens mængden steg til blot 32 procent i maj og omkring 60 procent i juni og juli.

Disse begrænsninger skyldes blandt andet Israels kontrol over grænseovergangene, hvor lastbiler med nødhjælp ofte nægtes adgang med henvisning til, at Hamas skulle misbruge hjælpen. Dog har undersøgelser fra USAID og andre organisationer ikke fundet beviser på systematisk misbrug.

Politiske udmeldinger og konfliktens kompleksitet

Israels premierminister Benjamin Netanyahu afviser, at der er hungersnød i Gaza, og kalder anklagerne for ”en direkte løgn”. Israel fastholder, at deres politik går ud på at forhindre sult og ikke at udsulte civilbefolkningen. Denne holdning står dog isoleret internationalt, hvor mange lande og organisationer fordømmer Israels håndtering af nødhjælpen.

FN’s generalsekretær António Guterres har betegnet situationen som et moralsk svigt og en menneskeskabt katastrofe. Han har opfordret til øjeblikkelig adgang for nødhjælp og beskyttelse af civile.

Ekspertvurderinger

Hungersnødsekspert Alex de Waal afviser Israels påstande om, at IPC skulle have ændret sine kriterier. Han forklarer, at brugen af børns overarmsomkreds som indikator er standardpraksis, når data er svære at indsamle. Afvisningen af hungersnød i Gaza modsiges dermed af faglige vurderinger.

Humanitære organisationers opfordringer til handling

Organisationer som Læger uden Grænser og Red Barnet har gentagne gange advaret om konsekvenserne af den manglende nødhjælp i Gaza. Julia Raavad, analysechef i Læger uden Grænser, kalder hungersnøden ”fuldstændig grotesk” og understreger, at det kunne have været forhindret, hvis nødhjælpen var blevet lukket ind.

Generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen fra Red Barnet opfordrer det internationale samfund til øjeblikkelig handling og mener, at sult bruges som et våben – en praksis der er forbudt under international lov.

Danmarks rolle og politiske reaktioner

Danmarks statsminister Mette Frederiksen har offentligt fordømt situationen og kaldt Israels handlinger for at være gået for vidt. Hun understreger behovet for mere nødhjælp til især børn og opfordrer EU til at lægge pres på Israel for at ændre kursen.

Derudover har Danmark udtrykt støtte til frigivelsen af israelske gidsler, en øjeblikkelig våbenhvile og en ende på de ulovlige bosættelser. Disse udmeldinger viser, hvordan konflikten vækker bekymring også i dansk politik.

Konsekvenser for civilbefolkningen i Gaza

Over 60.000 palæstinensere er ifølge sundhedsministeriet i Gaza blevet dræbt siden krigens begyndelse. Hungersnøden forværrer en allerede desperat situation, hvor mange civile, inklusive børn, lider under manglende mad og medicinsk behandling.

Den igangværende invasion af Gaza By har yderligere begrænset muligheden for flugt og adgang til basale fornødenheder, hvilket skaber en akut nødsituation.

Hvorfor er dette vigtigt for os?

Selvom konflikten foregår langt fra Danmark, påvirker den globale stabilitet, menneskerettigheder og vores fælles ansvar for humanitær hjælp. Som danskere kan vi følge udviklingen og støtte organisationer, der arbejder for fred og nødhjælp.

Hvis du vil læse mere om, hvordan regeringen håndterer andre samfundsudfordringer, kan du for eksempel tjekke artiklen om regeringens politik på skoler.

Konklusion: En global opfordring til handling

Hungersnøden i Gaza er ikke kun en tragisk humanitær katastrofe, men også en alvorlig politisk udfordring. Den internationale fordømmelse af Israels politik og de humanitære organisationers nødråb understreger behovet for øjeblikkelig handling.

Det er afgørende, at der sikres fri adgang for nødhjælp til Gaza, og at konflikten løses gennem diplomatiske og fredelige midler. Verden bør ikke vende det blinde øje til den lidelse, der udspiller sig lige nu.