Inklusion af børn med infantil autisme i folkeskolen

Indledning til inklusion af børn med infantil autisme

Inklusion af børn med infantil autisme i den almindelige folkeskole er et emne, der både vækker håb og bekymring. Forældre som Kaya Kylov oplever dagligt, hvordan deres børn har behov for særlige hensyn for at trives fagligt og socialt. Samtidig arbejder kommuner som Lejre på at inkludere flere børn i almene klasser med fokus på fællesskab og normalitet.

Men hvordan sikrer man, at inklusionen bliver en succes for alle parter? Denne artikel dykker ned i de vigtigste aspekter, udfordringer og løsninger i inklusionsarbejdet med børn med infantil autisme.

Hvad er infantil autisme, og hvilke udfordringer medfører det i skolen?

Infantil autisme er en udviklingsforstyrrelse, der påvirker barnets kommunikation, sociale relationer og adfærd. Børn med denne diagnose kan have svært ved at håndtere uforudsigelige sociale situationer og større grupper, hvilket kan føre til stress og overstimulering.

Et eksempel er Kaya Kylovs 12-årige søn, som ifølge en pædagogisk-psykologisk vurdering fra Lejre Kommune har brug for en autismevenlig tilgang, fysisk og social afskærmning for at fungere optimalt i skolen. Hans mor frygter, at overgangen til en almindelig 6. klasse kan føre til udadreagerende adfærd og psykisk mistrivsel.

Kommunens tilgang til inklusion og dens politiske baggrund

Lejre Kommune har som mål at fastholde mindst 96 procent af eleverne i det almene skoletilbud. Dette skal ske gennem en politisk vilje til at forbedre fællesskabet fremfor at ekskludere børn, som borgmester Tina Mandrup (V) udtrykker det.

Der er afsat 82 millioner kroner til at styrke kvaliteten i kommunens otte folkeskoler, blandt andet til specialpædagogisk kompetenceudvikling og flere lærere. Formålet er at sikre, at børn med særlige behov får den nødvendige støtte i almindelige klasser.

Kommunens centerchef for Center for Børn og Læring, Sisse Krøll Willemoes, understreger, at en autismevenlig pædagogik sagtens kan implementeres i den almene undervisning, hvis der tages højde for barnets individuelle behov.

Udfordringer og bekymringer blandt forældre og eksperter

Selvom intentionerne er positive, oplever mange forældre stor bekymring. Rune Gamby, forperson for Autismeforeningen i Midtsjælland, advarer mod, at inklusionen i Lejre sker for hurtigt og uden tilstrækkelig støtte, hvilket kan føre til skolevægring og mistrivsel.

En Facebook-gruppe for forældre til børn, der ikke trives med ordningen, har på kort tid fået over 200 medlemmer, hvilket illustrerer den voksende frustration.

Samtidig påpeger spidskandidat Mikael Ralf Larsen (SF), at lærere og pædagoger endnu ikke har fået de nødvendige kompetencer, hvilket skaber et stort pres og udfordrer inklusionsprocessen.

Hvornår kan inklusion lykkes? De rette betingelser er afgørende

Forskning fra VIA University College viser, at inklusion kun fungerer, når de rette specialpædagogiske indsatser er til stede under undervisningen. Det kræver både forberedelse af eleven, lærerne og klassen samt løbende støtte efter skolestart.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA, forklarer, at inklusion uden nødvendige ressourcer og forberedelse kan blive mere end en udfordring – det kan blive umuligt.

Eksempler på vellykket inklusion

I kommuner, hvor man satser på kompetenceudvikling og specialpædagogisk støtte, ser man positive resultater. Børn med autisme får mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og udvikle faglige færdigheder, samtidig med at lærere oplever større faglig tilfredsstillelse.

Konkrete initiativer i Lejre Kommune

Lejre Kommune arbejder på at implementere en inklusionsordning, hvor flere børn med særlige behov placeres i almene klasser, men med ekstra ressourcer og støtte. Budgetaftalen for 2024-2027 afsætter midler til ansættelse af speciallærere og kompetenceudvikling.

Men som sagen om Kaya Kylovs søn viser, er det vigtigt at balancere ambitionerne med barnets individuelle behov og sikre, at inklusion ikke sker på bekostning af trivsel.

Hvordan kan forældre og skoler samarbejde bedst?

For at skabe en succesfuld inklusion er samarbejdet mellem forældre, lærere og kommunen helt afgørende. Forældre skal inddrages tidligt i processen og have mulighed for at fortælle om deres barns behov og erfaringer.

Skolen bør tilbyde fleksible løsninger og løbende evaluere inklusionsindsatsen, så der hurtigt kan justeres, hvis barnet mistrives.

Betydningen af kommunikation og forståelse

Åben dialog kan mindske bekymringer og skabe en tryghed for både børn og forældre. Lærere, der har fået relevant træning i autismevenlig pædagogik, har større forudsætninger for at skabe et inkluderende miljø.

Konklusion og fremtidige perspektiver

Inklusion af børn med infantil autisme i den almene folkeskole er både en udfordring og en mulighed. For at sikre, at børnene trives fagligt og socialt, skal der være fokus på individuelle behov, tilstrækkelige ressourcer og kompetenceudvikling.

Lejre Kommunes erfaringer viser, at inklusion kan lykkes, men det kræver tid, tålmodighed og et tæt samarbejde mellem alle parter. Der er brug for både politisk vilje og praktisk handling for at skabe et skolemiljø, hvor alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet.

Læs også vores artikel om Anders Hasle Nielsen skaber digital klon af afdød mand for indsigt i banebrydende teknologier, der kan få betydning for fremtidens læringsmiljøer.