Ekspert advarer mod skønhedstrend med laksesæd i Danmark

Introduktion til skønhedstrenden med laksesæd

En ny skønhedstrend, hvor man injicerer polynukleotider udvundet af laksesæd, vinder frem på sociale medier og i klinikker i Danmark. Behandlingen lover glattere, fastere og mere ungdommelig hud, men den er omgærdet af usikkerhed og advarsler fra eksperter. Det rejser vigtige spørgsmål om sikkerhed, effekt og markedsføring, som vi vil dykke ned i her.

Hvad er behandling med laksesæd?

Behandlingen, ofte kendt under navnet Rejuran eller PolyPhil, består af hundredvis af små indsprøjtninger i ansigtet. Det aktive stof er polynukleotider (PN), der er DNA-fragmenter isoleret fra sædceller fra laks. Disse menes at kunne stimulere hudens heling og regenerering ved at fremme kollagen- og elastinproduktion.

Formålet er at styrke hudens egen evne til at blive mere elasticitet og fugtet, i modsætning til Botox, som lammer muskler, eller fillers, der tilfører volumen. Behandlingen udføres typisk omkring øjne, kinder, pande og mund.

Sådan foregår behandlingen

Under behandlingen får man mange små nålestik, som kan føles ubehagelige - enkelte beskriver det som ”døden ved tusind snit”. Efterfølgende ses røde og hævede knopper i huden, der kan minde om udslæt af mæslinger. Resultaterne forventes at vise sig over flere uger, når huden regenereres.

Ekspertadvarsler og manglende dokumentation

Selvom behandlingen er lovlig i Danmark, har speciallæge i dermatologi Susanne Vissing udtrykt bekymring for den manglende videnskabelige evidens og sikkerhed. Hun påpeger, at behandlingen ikke er ordentligt afprøvet, og at virkninger og bivirkninger i vævet ikke er fuldt kortlagte.

Medier som The Wall Street Journal rapporterer, at behandlingen ikke er godkendt af FDA i USA og derfor er ulovlig der. Mange amerikanere rejser til Sydkorea for at få behandling, som blev udviklet dér i 2014. I Danmark kategoriserer Lægemiddelstyrelsen Rejuran som ”medicinsk udstyr uden medicinsk formål”, hvilket betyder færre krav til sikkerhed og effekt end for lægemidler.

Hvorfor er det problematisk?

Uden tilstrækkelig dokumentation kan hverken klinikker eller patienter være sikre på, hvilke langsigtede konsekvenser injektionerne kan have. Det er derfor op til den enkelte at vurdere risikoen, hvilket kan være svært i et marked præget af influencer-markedsføring uden faglig baggrund.

Susanne Vissing advarer især mod den ukritiske udbredelse via sociale medier, hvor unge kvinder inspireres til at prøve behandlingen uden fuld forståelse af farerne.

Den stigende popularitet i Danmark

På trods af advarslerne ser vi en stigende interesse for behandlingen i danske klinikker, som CeriX, der tilbyder PolyPhil som alternativ til traditionelle anti-age behandlinger. CeriX fremhæver, at produkterne er CE-mærkede og underlagt EU’s sikkerhedskrav, og at behandlingen repræsenterer en ny æstetik, hvor man arbejder med hudens egne mekanismer.

Interessen kommer både fra yngre, der ønsker at forebygge aldringstegn, og ældre, der søger naturlige alternativer til fillers. Ifølge klinikken bygger evidensen på nyere, men små studier, hvilket afspejler manglen på større, uafhængige forsøg.

Hvad siger klinikkerne?

CeriX understreger, at de løbende følger med i forskningen og patienternes sikkerhed, og at de ikke har modtaget indberetninger om alvorlige bivirkninger. Dog erkender de, at FDA-godkendelse endnu ikke er opnået, da fokus er på det europæiske marked.

Brugeroplevelser og sociale mediers rolle

På TikTok og Instagram deler brugere videoer af deres behandlingsforløb, hvor man kan se de karakteristiske røde mærker og høre om resultaterne. Nogle beskriver en mærkbar forbedring i hudens struktur, men få kommenterer på eventuelle bivirkninger.

Den australske influencer @nikkaloola har eksempelvis vist sine hævede mærker frem for sine over 35.000 følgere, hvilket illustrerer den blandede opfattelse og stigende interesse. Det vækker dog bekymring hos eksperter, som påpeger, at disse platforme ikke altid giver nuanceret information.

Hvad skal du overveje før behandling?

• Sikkerhed: Behandlingen er ikke FDA-godkendt og mangler større videnskabelig dokumentation.
• Klinikkens kompetence: Vælg kun autoriserede klinikker med erfarne specialister.
• Risici: Vær opmærksom på mulige bivirkninger som rødme, hævelse og ukendte langtidsvirkninger.
• Kildekritik: Vær skeptisk over for influencer-markedsføring, der ikke baserer sig på evidens.

Hvis du overvejer behandling med polynukleotider, kan det være nyttigt at diskutere med en speciallæge i dermatologi for at få en vurdering af muligheder og risici.

Konklusion: En trend med både potentiale og usikkerhed

Rejuran og lignende behandlinger med laksesæd repræsenterer en ny æra inden for æstetisk hudpleje, hvor fokus er på hudens egen regenerering. Selvom flere klinikker i Danmark tilbyder behandlingen, og efterspørgslen stiger, advarer eksperter som dermatolog Susanne Vissing mod at overse de manglende beviser og potentielle risici.

Det er vigtigt at møde denne trend med kritisk sans og sikre, at behandlingen udføres med fuldt kendskab til sikkerhed og effekt, inden man kaster sig ud i injektionerne. For mere opdaterede nyheder og artikler om aktuelle emner inden for sundhed og samfund, kan du besøge PressNews' artikler.

Overvej også at læse vores artikel om internationale konflikter for at få et bredere perspektiv på samfundsnyheder.