Tvivl om Troels Lunds forklaring om kampfly over Bornholm

Indledning til sagen om kampfly over Bornholm

Det vakte stor opmærksomhed, da F-35 kampfly tordnede over Bornholm under Folkemødet i juni 2025. Flyvningerne fandt sted under to centrale politiske arrangementer med statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Selvom ministeren har afvist enhver koordination, afslører interne dokumenter nu, at der kan have været konkrete ønsker om timing af flyvningerne. Denne artikel dykker ned i sagen, dokumenterne og ekspertvurderingerne samt de mulige konsekvenser for Troels Lund Poulsen.

Baggrund for flyvningerne under folkemødet

Flyvningerne med F-35 kampfly blev planlagt allerede i maj 2025, hvor Forsvarskommandoen korresponderede med Forsvarsministeriet om det mest hensigtsmæssige tidspunkt. Ifølge mails ønskede ministeriet, at flyvningerne skulle finde sted mellem kl. 13.05 og 13.35 under forsvarsministerens eget arrangement med Michael Kristiansen – et ønske, der ifølge korrespondancen kom direkte fra ministeren eller hans team.

Det var netop i dette tidsrum, at flyene flere gange fløj over Bornholm, hvilket skabte spekulationer om en koordineret politisk markering. Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde stillede spørgsmål til Troels Lund, som gentagne gange har afvist at have haft indflydelse på tidspunktet.

Interne dokumenter og korrespondance

Aktindsigter fra Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen, som både Berlingske og PressNews har fået adgang til, viser en anden virkelighed. En mail fra Forsvarskommandoen til Forsvarsministeriet den 4. juni 2025 nævner eksplicit, at ministeren foretrak den specifikke tidsramme, så overflyvningen kunne ske under hans arrangement. Den særlige rådgiver Kim Bove kvitterede endda positivt for planen, hvilket tyder på en vis grad af koordinering.

Disse oplysninger står i skarp kontrast til ministerens offentlige udmeldinger, hvor han har benægtet at have været involveret i beslutningerne. Forsvarsministeriet har dog kaldt sagen for en “misforståelse” internt i Forsvarskommandoen, men denne forklaring møder kritik fra eksperter.

Eksperternes vurdering af ministerens svar

Professor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet understreger, at ministre har pligt til at give Folketinget korrekte og fyldestgørende svar. Han peger på, at ministerens svar ikke nødvendigvis handler om hans personlige viden, men den samlede viden i ministeriet, som inkluderer medarbejdere og rådgivere.

Bønsing mener, at Troels Lund Poulsen risikerer at have afgivet urigtige oplysninger, hvilket kan føre til, at Folketinget giver ham en officiel kritik. På den anden side ser professor Frederik Waage fra Syddansk Universitet sagen mere som et problem i embedsværket, hvor rådgivere kan have handlet uden fuld ministeriel indblanding.

Waage finder det bemærkelsesværdigt, at embedsmændene kunne koordinere flyvningerne uden at informere ministeren fuldt ud, men ser ikke nødvendigvis det som et problem for ministerens ansvar. Denne uenighed illustrerer kompleksiteten i sagen og de forskellige opfattelser af ministeransvar.

Politiske konsekvenser og offentlig debat

Sagen har skabt debat om regeringens håndtering af militære overflyvninger og politisk kommunikation. Flere politikere og kommentatorer har udtrykt bekymring for, om forsvarsministeren har vildledt Folketinget, hvilket kan skade tilliden til ministeriet og regeringen som helhed.

Det politiske klima under Folkemødet, hvor blandt andet danske forsvarsinitiativer i Ukraine også blev drøftet, understreger vigtigheden af gennemsigtighed og troværdighed i forsvarspolitikken.

Hvordan flyvninger påvirker offentlighedens opfattelse

Militære flyvninger, særligt med avancerede kampfly som F-35, har ikke kun en strategisk betydning men også en symbolsk effekt. Overflyvninger i forbindelse med politiske events kan skabe et indtryk af magtdemonstration og styrke politiske budskaber. Det rejser spørgsmål om passende brug af militære ressourcer i politiske sammenhænge.

Derudover kan offentlighedens tillid til forsvarsministeriet og regeringen svækkes, hvis oplysningerne omkring sådanne operationer ikke er gennemsigtige. Debatten om kampflyenes timing er derfor ikke kun et spørgsmål om koordinering, men også om ansvarlighed og åbenhed overfor borgerne.

Konklusion og fremtidige perspektiver

Sagen om F-35 kampflyenes overflyvninger over Bornholm har afsløret spændinger mellem officielle udmeldinger og interne dokumenter. Troels Lund Poulsens afvisning af at have indflydelse står i kontrast til korrespondancer, som tyder på det modsatte. Eksperter vurderer, at sagen kan føre til kritik i Folketinget og stiller spørgsmål til ministeriets håndtering af oplysninger.

Fremadrettet vil det være vigtigt, at ministeriet sikrer bedre intern kommunikation og større åbenhed for at undgå lignende sager. Samtidig understreger denne episode vigtigheden af ansvarlighed i politiske og militære beslutninger – en indsigt, som også kan overføres til andre områder som sanktioner og international politik.