Dansk skovrejsning møder modstand og regler spænder ben

introduktion til skovrejsningens udfordringer i danmark

Danmark har sat sig et ambitiøst mål om at omlægge store dele af landbrugsjord til skov for at styrke biodiversitet og nå klimamål. Men selvom politiske aftaler lægger op til massiv skovrejsning, er realiteten en anden. Mange projekter bremser op eller falder til jorden på grund af lokal modstand og komplekse regler. I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor træerne i store dele af landet stadig er uønskede, og hvad det betyder for den grønne omstilling.

mål og ambitioner bag den grønne trepart

Den grønne trepartsaftale, vedtaget i 2024, er et samarbejde mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, KL og flere andre aktører. Aftalen har til formål at genoprette naturens mangfoldighed, nedbringe CO₂-udledning i landbruget og omdanne 390.000 hektar landbrugsjord til naturområder inden 2030. En vigtig del af aftalen er at rejse 250.000 hektar ny skov frem mod 2045.

Skovrejsningen skal blandt andet erstatte CO₂-udledende aktiviteter og skabe bedre natur, rent drikkevand og nye træprodukter. Men med kun 128 hektar skov rejsning indtil nu, er der lang vej igen.

regler og lokal modstand spænder ben

En væsentlig årsag til forsinkelserne er den omfattende negative udpegning af danske arealer, hvor skov ikke er ønsket uden særskilt tilladelse. Omkring en tredjedel af landets ikke-bebyggede arealer er markeret som ”skov uønsket” på Plan- og Landdistriktsstyrelsens kort. Det betyder, at lodsejere som biotek-milliardæren Jacob Jelsing oplever store udfordringer med at få lov til at plante træer, selv når politiske ambitioner peger mod mere skov.

Som Michael Gehlert, skovbrugsdirektør hos Skovdyrkerne, pointerer, er det ofte mere besværligt at få tilladelse til skovrejsning end til større anlæg som motorveje eller landbrugsbyggeri. Resultatet er, at mange projekter bliver forsinkede eller helt opgives, og det truer opfyldelsen af de nationale mål.

eksempel på lokale udfordringer

Jacob Jelsing har købt store jordarealer nær Rågeleje og Lejre med ønsket om at rejse skov. Men lokalplaner og søbeskyttelseslinjer forhindrer planteriet tæt på vandløb og kyster. Trods forsøg på at tilpasse projekterne, må han vente på kommunal dispensation, som kan trække ud til næste år. Samtidig kan naboer klage over dispensationer, hvilket yderligere forsinker processen. I Assens Kommune er et projekt med 200.000 træer allerede sat på pause på grund af netop sådanne klager.

balance mellem natur, kultur og lokalsamfund

Bag de restriktive regler ligger et ønske om at beskytte værdifulde landskaber, kulturmiljøer og naturressourcer. Kommunerne skal balancere skovrejsning med hensyn til byudvikling, landbrug og infrastruktur. Johannes Lundsfryd, borgmester og formand for KL’s klima- og miljøudvalg, forklarer, at udpegningerne sikrer, at man ikke tilfældigt planter skov i områder, hvor det ikke passer. Der findes dog 700.000 hektar, hvor skov er ønsket, hvilket giver lodsejere gode muligheder.

kommunernes rolle og fremtidige overvejelser

Kommunerne evaluerer løbende deres udpegninger og dispensationer for at sikre, at de er tidssvarende. Selvom det kan opleves som en barriere, er det en del af den nødvendige planlægning for at sikre både åbne landskaber og tæt natur. Dette dilemma er centralt for, hvordan skovrejsning kan ske i balance med lokalsamfundets interesser.

initiativ for at forenkle processen

Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus har udtalt, at der skal gøres mere for at gøre skovrejsning nemmere og hurtigere. Tilskudsordninger til privat skovrejsning er netop åbnet, og der arbejdes tæt sammen med kommuner for at forsimple sagsbehandlingen. Trods de nuværende udfordringer er der optimisme om, at projekterne snart kan få mere fart på.

Det er dog vigtigt at forstå, at skovrejsning er en langsigtet proces, som kræver både politisk vilje og lokal forankring.

konsekvenser for klima og biodiversitet

Skovrejsning spiller en vigtig rolle i Danmarks klimaindsats, ikke kun ved at optage CO₂, men også ved at skabe levesteder for dyr og planter og beskytte drikkevandsressourcer. Manglende fremdrift i skovrejsningen kan betyde, at de ambitiøse klimamål i den grønne trepart bliver sværere at nå.

Derfor er det afgørende, at både lovgivere og lokalsamfund finder løsninger, der balancerer hensynet til natur, kultur og klimamål.

afsluttende tanker og vejen frem

Skovrejsning i Danmark er en kompleks udfordring, hvor politiske ambitioner, lokale interesser og stramme regler mødes. For at nå målene om 250.000 hektar ny skov er det nødvendigt med en modernisering af reglerne og bedre samarbejde mellem lodsejere, kommuner og staten.

Som vi har set hos Jacob Jelsing og mange andre, kræver det både tålmodighed og vilje at gøre visionerne til virkelighed. Men med nye tilskudsordninger og en politisk opmærksomhed på at forenkle processen, er der håb for, at Danmark kan genfinde sine trækroner.

Læs også om trivselskommissionens 35 anbefalinger, der skal styrke børn og unge, som er et andet vigtigt samfundsemne, der kræver langsigtet planlægning og engagement.