USAID-lukning: udfordringer og nye muligheder i Afrika

Introduktion til USAID's nedlukning og dens globale konsekvenser

Den 1. juli 2025 markerede en skelsættende dag i global udviklingsbistand, da USAID officielt lukkede ned. Som en af verdens største donorer har USAID hidtil støttet udviklingsprogrammer i næsten hele Afrika, undtagen Eritrea, og lukningen har derfor skabt stor bekymring internationalt – især på det afrikanske kontinent. Mange eksperter frygtede en humanitær katastrofe med millioner af liv i fare, men situationen viser sig at være mere nuanceret end først antaget.

Hvorfor USAID’s nedlukning var kontroversiel

USAID’s nedlukning var både hurtig og dramatisk, da 80 procent af agenturets programmer blev afviklet, og de resterende blev overført til andre amerikanske myndigheder. Den tidligere USAID-chef Rajiv Shah kaldte beslutningen en "moralsk falliterklæring" og advarede om øget global usikkerhed. Kritikere som lektor Annette Skovsted Hansen fra Aarhus Universitet beskriver nedlukningen som "helt vanvittig og alt for hurtig". Hun påpeger, at mange lande har været afhængige af bistand, som både har bremset national planlægning og skabt afhængighed.

Ghana som eksempel på en ny udviklingsmodel

Midt i usikkerheden skinner dog lysglimt igennem. Ghana fremhæves som en model for, hvordan afrikanske lande kan tage ejerskab over deres egen udvikling. Præsident John Mahama har iværksat en omfattende sundhedsreform for at mindske afhængigheden af udenlandsk bistand. Samtidig investeres der massivt i kunstig intelligens (AI) til landbrugssektoren, hvor AI-løsninger hjælper landmænd med at overvåge marker og opdage sygdomme tidligt. Disse initiativer signalerer en bevægelse mod større selvforsyning og innovation.

Interessant nok er Ghanas satsning på AI et eksempel på, hvordan ny teknologi kan åbne muligheder for udvikling uden traditionel bistand. Læs mere om de seneste fremskridt inden for AI i Afrika i vores artikel om Elon Musks chatbot Grok i kontrovers – hvad betyder det for AI fremtiden.

Udfordringer for lavindkomstlande og kritik af optimisme

Selvom Ghana og lignende mellemindkomstlande viser tegn på fremskridt, peger økonom Henrik Hansen fra Københavns Universitet på, at de fattigste lavindkomstlande bliver hårdest ramt af USAID’s nedlukning. Disse lande har ikke de samme ressourcer eller kapacitet til at tiltrække private investeringer eller udvikle teknologiske løsninger. Derfor advarer han mod, at optimismen kan være forhastet, og at nedlukningen kan forværre sårbarheden i verdens mest udsatte regioner.

Desuden understreger Henrik Hansen, at flere af de nye initiativer allerede var igangsat før Trump-administrationens beslutning, hvilket betyder, at den fulde effekt af USAID-nedlukningen endnu ikke kan vurderes. Det store spørgsmål er, om privat finansiering kan erstatte bistanden på et tilstrækkeligt niveau. På nuværende tidspunkt er private investeringer langt fra store nok til at kompensere for det bortfaldne støttebeløb.

Den nye globale magtbalance i udviklingsbistand

USA’s tilbagetrækning åbner samtidig et geopolitisk vakuum, som Kina hurtigt søger at udfylde. Kina har i årevis investeret tungt i infrastrukturprojekter i Afrika, herunder broer, motorveje og havne, samt militære tilstedeværelser og minedrift af sjældne jordarter. Dette skifte har betydelige politiske implikationer for regionen og den globale magtbalance. Som Henrik Hansen bemærker, kan det være vanskeligt for nogen at erstatte USA’s rolle, men Kina vil gøre sit bedste for at udnytte muligheden.

Dette skift kan i høj grad påvirke udviklingslandenes fremtidige samarbejder og bør følges nøje, især i lyset af de sikkerhedspolitiske udfordringer, som også påvirker global stabilitet, hvilket vi tidligere har diskuteret i forbindelse med Baltisk forsvarslinje skal beskytte Nato mod russisk trussel.

Konklusion: nye muligheder trods store udfordringer

USAID’s lukning har skabt en betydelig usikkerhed og risiko for øget sårbarhed i verdens fattigste lande. Alligevel er det også blevet en katalysator for forandring, hvor afrikanske lande som Ghana viser, hvordan man kan udvikle mere selvstændige og teknologisk drevne løsninger. Samtidig åbner det op for et nyt kapitel i global bistand, hvor private investeringer og nye internationale aktører som Kina spiller en stadig større rolle.

Det bliver afgørende at følge, hvordan disse nye dynamikker udvikler sig, og hvordan de kan bidrage til bæredygtig udvikling uden at gentage tidligere fejl, hvor bistand skabte afhængighed frem for reel selvstændighed. For læsere interesserede i dybere analyser om global magt og udvikling, anbefaler vi artiklen En ny verdensorden uden for Washingtons kontrol.

Vigtige læringer og fremtidige fokusområder

• Udviklingsbistand bør understøtte lokal ejerskab og nationale strategier for at undgå afhængighed.
• Teknologi som AI kan revolutionere landbrugs- og sundhedssektorer i Afrika, men kræver investering og kapacitetsopbygning.
• Privat kapital er vigtig, men skal suppleres med offentlig støtte for at nå de mest sårbare grupper.
• Den globale magtbalance i bistandssektoren skifter, og det er vigtigt at forstå de politiske konsekvenser.

Med disse perspektiver i fokus kan udviklingsbistanden transformeres til at skabe mere bæredygtige og effektive løsninger for verdens fattigste og mest udfordrede lande.