Udkantslæge kritiserer region sjælland for at stjæle læger

Udfordringer for praktiserende læger i Region Sjælland

Region Sjælland står midt i en kontrovers om rekrutteringen af praktiserende læger, hvor nye regionale klinikker tilbyder betydeligt højere lønninger end privatpraktiserende læger kan matche. Christina Svanholm, praktiserende læge og indehaver af lægehusene i Sakskøbing og Nysted, har oplevet, at regionen bogstaveligt talt "stjæler" læger ved at tilbyde op til 7.000 kroner om dagen, mens hun maksimalt kan tilbyde 5.625 kroner.

Dette lønforskel på 1.375 kroner dagligt skaber store udfordringer for lægehuse i udkantsområder, hvor det i forvejen kan være svært at rekruttere og fastholde personale.

Regionens sundhedsreform og nye klinikker

Sundhedsreformen i Region Sjælland muliggør oprettelsen af 76 nye lægestillinger i almen praksis over de næste halvandet år. Regionen har samtidig mulighed for selv at drive klinikker – regionsklinikker – hvor læger ansættes direkte af regionen og tilbydes bedre løn- og ansættelsesvilkår.

Eksempler på nye klinikker er i Nykøbing Sjælland, Holbæk, Ringsted, Næstved, Præstø, Vordingborg og Søllested. Disse klinikker har fordele som kortere arbejdstid og mindre administrativt ansvar, hvilket gør dem attraktive for mange læger.

Forskellen i arbejdstid og ansvar

Christina Svanholm fortæller, at hun ofte arbejder langt ud på natten for at sikre god patientpleje, mens læger i regionsklinikker kan gå hjem kl. 16.00. Denne forskel i arbejdsvilkår skaber frustrationer og føles som en skæv konkurrence.

Hvordan påvirker lønmodellen praktiserende læger?

Privatpraktiserende læger er bundet af en overenskomst med regionerne, hvor lønnen afhænger af antallet af patientydelser. Det betyder, at de skal nå et vist patientantal for at kunne betale deres medarbejdere. Omvendt kan regionsklinikkerne give læger mere tid til hver patient uden samme økonomiske pres.

Dette gør det vanskeligt for læger som Christina Svanholm at tilbyde bedre arbejdsvilkår eller højere løn, selvom de ønsker at give patienterne mere tid og omsorg. Hun betaler i praksis selv for at give sine læger ekstra tid, hvilket ikke er en bæredygtig forretningsmodel på længere sigt.

Eksempel på patienttid og økonomi

For eksempel kan en patient med behov for en grundig samtale om vanedannende medicin ikke klares på få minutter. Det kræver tid, som ikke umiddelbart aflønnes i den nuværende model. Dette påvirker både patientpleje og lægernes arbejdsmiljø negativt.

Regionsrådsformand erkender dilemmaet

Trine Birk Andersen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland, anerkender, at lønnen i regionsklinikkerne er en vigtig faktor for at tiltrække læger til områder med lægemangel.

Hun understreger, at det er nødvendigt at tilbyde bedre løn for at sikre lægedækning i områder som Lolland, Guldborgsund og Stevns, hvor det er særligt vanskeligt at rekruttere. Hun medgiver, at det skaber et dilemma i forhold til privatpraktiserende læger, men pointerer, at det er en nødvendig strategi for at undgå huller i lægedækningen.

Hvorfor så høje lønninger?

Regionsrådsformanden forklarer, at ekstra løn er en investering i at opretholde et sundhedsvæsen, der fungerer i alle dele af regionen – også i områder, hvor det er svært at tiltrække læger. Det øgede lønniveau afspejler de særlige rekrutteringsudfordringer, og uden denne tilgang ville mange borgere stå uden en praktiserende læge.

De lægedækningstruede områder i Region Sjælland

Lægedækningen er særligt udfordret i udkantskommuner som Lolland, Guldborgsund, Stevns, Slagelse og Odsherred. Her kæmper både privatpraktiserende læger og regionsklinikker med at tiltrække nye kolleger.

Christina Svanholm efterlyser et tættere samarbejde mellem region og privatpraktiserende læger for at finde fælles løsninger og skabe bedre motivation. Hun oplever, at regionen ikke helt har forstået, hvordan de bedst kan støtte og samarbejde med privatpraktiserede læger.

Konsekvenser for almen praksis i udkantsområder

Udfordringerne for praktiserende læger i Region Sjælland viser en større problemstilling i dansk sundhedsvæsen. Skævvridning af konkurrencevilkår og forskellige løn- og arbejdsvilkår påvirker ikke kun lægerne, men også patienternes adgang til omsorg og tid hos deres læge.

En løsning kræver en national model, som først forventes at træde i kraft i 2027, hvor patienterne skal have mere tid, og lønmodellen skal ændres. Indtil da står mange læger i udkantsområder i en svær situation.

Mulige fremtidige tiltag

• Udvikling af en ny national overenskomst, der sikrer bedre økonomiske vilkår for praktiserende læger i udkantsområder.
• Øget samarbejde og dialog mellem regionen og privatpraktiserende læger for fælles løsninger.
• Styrkelse af arbejdsmiljø og fleksibilitet i almen praksis for at gøre det mere attraktivt at arbejde i udkantsområder.

Afsluttende tanker

Situationens kompleksitet understreger, hvor vigtigt det er at balancere økonomi, arbejdsvilkår og patientpleje i hele Region Sjælland. Mens regionens indsats for at sikre lægedækning er nødvendig, bør der også sikres rammer, hvor privatpraktiserede læger kan konkurrere på lige fod og dermed sikre en bæredygtig almen praksis.

Vil du læse mere om aktuelle samfundsdebatter og politiske udfordringer, kan du besøge artiklen om Socialdemokratiets bagland presser på for evakuering fra Gaza.

Derudover kan du også læse om, hvordan virksomheder ønsker medarbejdere tilbage på kontoret, hvilket illustrerer de samfundsændringer, der også påvirker sundhedssektoren.

For mere indsigt i komplekse sociale problemstillinger, kan du desuden se artiklen om livstidsdom efter likvidering på Nørrebro grundet narkogæld, som belyser andre sider af den danske virkelighed.