20 procent træer fjernes i Kompedal plante for naturnationalpark

introduktion til omdannelsen af kompedal plante

Kompedal Plantage i Silkeborg står over for en stor forandring. Naturstyrelsen har igangsat et omfattende projekt, hvor cirka 20 procent af træerne i skoven skal fjernes. Formålet er at omdanne området til en naturnationalpark, hvor biodiversitet og hjemmehørende arter prioriteres højt. Denne beslutning har skabt debat blandt lokale borgere, politikere og eksperter.

hvad betyder lysåbning af skoven?

Lysåbning betyder, at store dele af skoven bliver ryddet for træer, især dem, der ikke er hjemmehørende i Danmark. I Kompedal Plantage drejer det sig om træarter som Sitkagran, Douglasgran, Contortafyr og Nordmannsgran. Disse træer er plantet for at optimere skovbruget, men de understøtter ikke den naturlige biodiversitet. Ved at fjerne dem åbnes skoven op, så lys kan trænge igennem og skabe bedre betingelser for hjemmehørende planter og dyr.

hvor stort er omfanget af fjernelsen?

Projektleder Erik Dylmer fra Naturstyrelsen Kompedal forklarer, at mellem 400 og 500 hektar skal gennemgå denne proces – svarende til cirka 20 procent af hele plantagens areal på over 2200 hektar. Arbejdet forventes at strække sig over de næste 25 år for at sikre en gradvis og kontrolleret forvandling.

de forskellige holdninger blandt interessenter

Der er stor uenighed om projektet, især blandt lokale politikere og skovfolk. Bjarne Myllerup, der har arbejdet i skoven hele sit voksenliv og er medlem af organisationen 'Bevar de danske skove', kalder det en katastrofe.

Han frygter, at fældningen vil gøre skoven ustabil, fordi træerne står tæt, og fjernelse af nogle arter kan føre til øget stormfald. Myllerup mener også, at biodiversiteten allerede er forbedret i området siden 1990, og at projektet derfor ikke er nødvendigt.

På den anden side argumenterer skovrider Søren Hald fra Naturstyrelsen Søhøjlandet for, at risikoen for stormfald efter hugst er midlertidig. Han understreger, at deres mål er at skabe en mere naturlig og artsrig skov over tid ved at fjerne ikke-hjemmehørende arter.

lokale politiske meninger

Politisk er der også delte meninger. Charlotte Aaby fra Dansk Folkeparti kalder naturnationalparkerne en 'syg høne' og mener, at planen ikke er gennemtænkt, fordi den kan bryde med gældende danske love om skovbrug. Hun opfordrer til politisk påvirkning for at stoppe eller ændre projektet.

Modsat hilser Peter Sig Kristensen fra Enhedslisten projektet velkommen og ser naturnationalparker som et vigtigt skridt mod mere sammenhængende og urørt natur i Danmark.

naturnationalparker som national strategi

Folketinget har besluttet at etablere 15 naturnationalparker i hele landet med fokus på at fremme biodiversiteten. Disse områder skal være fri for landbrugs- og skovbrugsaktiviteter, og der skal sættes hegn op for at udsætte græssende dyr som vilde heste.

Formålet er at skabe naturområder, hvor den danske flora og fauna kan trives uden menneskelig indblanding. Ifølge Artikler om natur og miljø på PressNews er dette en del af en bredere strategi for at bevare Danmarks naturarv.

hvordan påvirker det biodiversiteten?

Danmarks Naturfredningsforening i Silkeborg støtter projektet og ser det som nødvendigt for at give plads til hjemmehørende arter. Pernille Ingemann, formand for DN Silkeborg, påpeger, at lysåbninger skaber variation i skoven og flere levesteder for dyr og planter. Det kan virke voldsomt, men er ifølge hende afgørende for skovens langsigtede sundhed og artsrigdom.

praktiske konsekvenser for skovbrug og lokalsamfund

Omdannelsen betyder også stop for traditionelt skovbrug i området, hvilket kan have økonomiske konsekvenser for lokalsamfundet, især for dem der er afhængige af skovens ressourcer. Der skal desuden opsættes hegn, som kan ændre adgangsmuligheder og brug af skoven.

Det rejser spørgsmål om, hvordan balancen bedst findes mellem naturbeskyttelse og lokal økonomi. Erfaringer fra andre naturnationalparker i Danmark viser, at det er en udfordring, men også en mulighed for at fremme bæredygtig turisme og naturformidling.

hvad siger eksperterne om fremtiden?

Eksperter vurderer, at arbejdet over 25 år vil kunne skabe en mere robust og naturlig skovstruktur, der bedre kan modstå klimaforandringer og sygdomme. Det langsigtede perspektiv er vigtigt for at forstå fordelene ved at fjerne de ikke-hjemmehørende træarter.

Der er dog behov for løbende dialog mellem myndigheder, lokalbefolkning og interesseorganisationer for at sikre, at projektet gennemføres på en måde, der tilgodeser både natur og mennesker.

afsluttende tanker og hvordan du kan engagere dig

Kompedal Plantages omdannelse til naturnationalpark er et eksempel på de svære valg, vi står overfor i naturforvaltning. Hvordan bevarer vi biodiversitet, mens vi respekterer lokale interesser? Høringen om projektet er netop afsluttet, og borgernes stemmer har stor betydning.

Hvis du vil vide mere om naturprojekter og miljøpolitik, kan du læse flere artikler om nationale strategier og ansvar her på PressNews. Du kan også engagere dig ved at kontakte lokale politikere eller Naturstyrelsen for at dele dine synspunkter.