Trump og Putins komplekse forhold og topmødet i Alaska

Introduktion til Trump og Putins forhold

Forholdet mellem Donald Trump og Vladimir Putin har længe været genstand for stor opmærksomhed og spekulation. Fra deres første møde i Hamburg i 2017, hvor flere håndtryk markerede starten på en personlig interaktion, til det kommende topmøde på luftbasen Elmendorf-Richardson i Alaska, har deres relation haft stor diplomatisk betydning. Denne artikel dykker ned i dynamikken mellem de to præsidenter, deres tidligere møder, og hvad det kommende møde kan indebære for fremtiden, især med fokus på Ukraine-konflikten.

De tidlige møder og deres betydning

Det første møde mellem Trump og Putin fandt sted ved G20-topmødet i Hamborg i 2017. Trump, der på daværende tidspunkt kun havde været præsident i seks måneder, tog initiativ til en personlig hilsen, hvor han rakte hånden ud flere gange og klappede Putin på ryggen. Denne gestus blev fortolket forskelligt, men viste tydeligt Trumps ønske om at etablere et godt forhold.

Selvom mødet ikke førte til konkrete aftaler, blev det set som en psykologisk kamp, hvor den russiske statslige avis Komsomolskaja Pravda analyserede Trumps kropssprog og fastslog, at Putin havde overtaget kontrollen. Alligevel fortsatte de to at mødes flere gange, både formelt og uformelt, og der opstod en gensidig respekt, hvor Trump flere gange gav udtryk for tillid til Putin, eksempelvis under topmødet i Helsinki i 2018.

Et møde præget af kritik og manglende forberedelse

Topmødet i Helsinki blev særligt kritiseret, fordi Trump offentligt tvivlede på sine egne efterretningstjenesters vurderinger om russisk indblanding i det amerikanske valg i 2016 og i stedet stolede på Putins benægtelser. Ifølge Trumps tidligere rådgiver Fiona Hill var Trump ofte uforberedt og lyttede mere til stemningen end til detaljerne i samtalerne. Det blev også bemærket, at Putin altid var velunderbygget af et hold af rådgivere, hvilket stod i kontrast til Trumps mere sololøb.

Den diplomatiske kontekst og forhandlingstaktikker

Forhandlingerne mellem Trump og Putin skal ses i lyset af Ruslands invasion af Ukraine i 2022, der har ændret den internationale dynamik. Siden da har forholdet mellem Rusland og USA været anspændt, og direkte møder mellem de to ledere er blevet sjældnere.

Eksperter som den tidligere franske præsident Francois Hollande advarer om, at Putin bruger velkendte sovjetiske forhandlingstaktikker, som eksempelvis den såkaldte Gromyko-taktik, der går ud på at stille ublu krav, true og ikke give sig. Denne metode er designet til at udnytte svagheder i modpartens position og tålmodighed.

Vigtigheden af detaljer og forberedelse

Erfaringer fra tidligere møder viser, at manglende forberedelse kan være en stor ulempe. Fiona Hill og John Bolton, begge tidligere rådgivere til Trump, har kritiseret den manglende faglige indsigt i Rusland og Ukraine blandt Trumps rådgivere, hvilket kan gøre det vanskeligt for Trump at navigere i forhandlingerne. Eric Rubin, tidligere amerikansk ambassadør, påpeger, at Trump mangler beslutningstagere med tilstrækkelig kendskab til området, hvilket kan give Putin en fordel.

Kommunikation og tolke i fokus

Et interessant aspekt ved Trump-Putin møderne er brugen af tolke. Fiona Hill har fortalt om situationer, hvor Putin kunne udnytte oversættelsen til at gøre grin med Trump uden, at denne opdagede det. Et eksempel er brugen af den unge tolk Daria Bojarskaja, som ifølge Hill blev brugt til at distrahere Trump og påvirke samtalens dynamik.

Dette illustrerer, hvor vigtigt det er at have stærke og erfarne rådgivere og tolke, når man forhandler med en leder som Putin, der er kendt for sin skarpe taktiske sans og erfaring fra KGB.

Det kommende topmøde i Alaska

Topmødet på Elmendorf-Richardson luftbasen i Alaska markerer det første ansigt-til-ansigt møde mellem Trump og Putin siden Ruslands invasion af Ukraine. Forventningerne er høje, men også forsigtige. Trump har udtalt, at han inden for de første par minutter vil vide, om der kan opnås en aftale.

Samtidig er tonen skærpet fra Trumps side, hvor han har advaret om alvorlige konsekvenser for Rusland, hvis krigen i Ukraine fortsætter. Det tyder på en mere fastlinet tilgang end tidligere, men ifølge eksperter kan Putin forsøge at trække mødet ud og fremsætte vilde krav som en del af sin forhandlingstaktik.

Det er endnu uvist, hvordan Trumps delegation er sammensat, men kritikken af manglen på erfarne Rusland-eksperter er udbredt. Dette kan potentielt give Putin en fordel i forhandlingerne, især hvis Trump ikke er tilstrækkeligt forberedt på detaljerne i konflikten.

Konklusion og perspektiv

Trump og Putins forhold er præget af en kompleks blanding af personlig kemi, politisk taktik og diplomatiske udfordringer. Tidligere møder har vist både gensidig respekt og dybe uenigheder, og kommende topmøde i Alaska bliver et vigtigt kapitel i denne relation.

For Danmarks og Europas sikkerhed er udviklingen i Ukraine-konflikten altafgørende. Som det fremgår af [sikkerhedsgarantier til Ukraine tre scenarier og europæisk ansvar](https://pressnews.dk/artikler/sikkerhedsgarantier-til-ukraine-tre-scenarier-og-europaeisk-ansvar), spiller internationale forhandlinger en central rolle i konflikten. Derfor følger mange med spænding, hvordan Trump og Putin vil navigere de kommende samtaler.

Uanset udfaldet vil analysen af håndtryk, kropssprog og de bagvedliggende forhandlingstaktikker fortsat fascinere og skabe debat. Det er tydeligt, at forståelsen af både det personlige og politiske spil er afgørende for at kunne tolke møder som disse korrekt.