Meta stopper politiske og sociale annoncer i EU fra oktober

introduktion til metas beslutning om annonceforbud

Fra oktober 2024 vil Meta, moderselskabet bag Facebook og Instagram, stoppe med at tillade politiske, valgmæssige og sociale annoncer i alle EU-lande. Denne beslutning påvirker ikke kun politiske partier, men også en række danske nødhjælpsorganisationer, som har brugt platformene til at nå ud til donationer og opmærksomhed. I denne artikel gennemgår vi konsekvenserne af Metas beslutning, hvorfor den er truffet, og hvordan NGO'er kan tilpasse sig den nye situation.

hvad indebærer metas annonceforbud?

Meta offentliggjorde i en pressemeddelelse, at de stopper for alle politiske, valgmæssige og sociale annoncer i EU fra oktober. Baggrunden er EU's nye lovgivning kaldet TTPA (Transparency and Targeting of Political Advertising), der træder i kraft i oktober 2025 og har til formål at skabe større gennemsigtighed omkring politiske reklamer og sikre en fair politisk debat.

Meta vurderer dog, at overholdelsen af denne lovgivning vil være for kompleks og dyr, og vælger derfor at lukke helt for denne type annoncer. Det betyder, at også sociale annoncer, der ofte bruges af NGO'er og nødhjælpsorganisationer til at promovere humanitære formål, bliver forbudt.

konsekvenser for danske ngo'er og nødhjælpsorganisationer

Robin Juel Johansen, kampagnechef hos Folkekirkens Nødhjælp, beskriver konsekvenserne som en betydelig udfordring. Meta-platforme har hidtil været blandt de billigste og mest effektive kanaler til at indsamle penge til katastrofer som f.eks. Gaza-krisen, da de tillader målrettede kampagner med lav pris pr. rækkevidde.

Med Meta's annonceforbud må organisationerne nu søge mod dyrere medier, som også typisk kræver længere tid at opbygge effekt. Det kan betyde færre midler til nødhjælp, fordi flere penge går til markedsføring frem for kerneaktiviteter.

eksempel på budgetpåvirkning

Hvis en NGO tidligere kunne nå 100.000 potentielle donorer for 10.000 kroner på Facebook, kan det samme budget på traditionelle medier måske kun nå en brøkdel, hvilket kræver øget budget eller reduceret rækkevidde. Denne økonomiske udfordring rammer især mindre organisationer, der ikke har store kampagnebudgetter.

metas beslutning som et politisk modsvar til eu

Professor Anja Bechmann fra Aarhus Universitet forklarer, at Meta's tilbagetrækning er et direkte politisk svar på EU's lovgivning. EU ønsker at regulere politiske annoncer for at sikre gennemsigtighed og undgå misinformation, men Meta oplever det som en økonomisk byrde, da de mister annonceindtægter.

Derudover rammer det også sociale kampagner, som er centrale for NGO'ernes arbejde med klima, fattigdom og andre samfundsrelaterede emner. Beslutningen kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for civilsamfundets mulighed for at kommunikere effektivt digitalt.

hvordan kan ngo'er tilpasse sig den nye situation?

Folkekirkens Nødhjælp planlægger at intensivere brugen af traditionelle medier, samarbejde med influencere og kendte personer for at skabe opmærksomhed uden direkte annoncering på Meta-platformene. Kampagnechefen understreger dog, at gratis indhold uden annoncebudget sjældent når ud til et stort publikum.

Derudover kan organisationerne udnytte andre digitale kanaler som Google Ads, YouTube eller nyhedsbreve, hvor reglerne for politiske og sociale annoncer ikke er så stramme. Men disse alternativer kan være dyrere eller mindre målrettede.

kreativitet og samarbejde som nøgle

NGO'er må tænke kreativt i deres kommunikation og fundraising. Samarbejde med medier og andre aktører kan skabe større rækkevidde end enkeltstående kampagner. Det kan også være relevant at øge fokus på storytelling og engagement, så budskaberne spredes organisk via netværk.

konsekvenser for det danske medielandskab

Metas beslutning kan også have konsekvenser for det danske medielandskab generelt. Med færre politiske og sociale annoncer på Facebook og Instagram kan flere annoncører flytte deres budgetter til andre platforme. Det kan styrke danske medier og andre digitale platforme, men også øge annoncepriserne.

Det kan blive en mulighed for medier, der tilpasser sig det skiftende marked, som det ses i andre sektorer som den baltiske forsvarslinje, der beskytter NATO mod trusler, hvor digitale strategier er afgørende for succes Baltisk forsvarslinje skal beskytte NATO mod russisk trussel.

afsluttende tanker og fremtidsudsigter

Meta's beslutning om at stoppe politiske og sociale annoncer i EU vil uden tvivl ændre vilkårene for danske NGO'er og nødhjælpsorganisationer. Mens lovgivningen har gode intentioner, stiller den nye krav til både platforme og organisationer om at finde nye måder at kommunikere på.

For organisationerne gælder det om at være kreative, udnytte nye kanaler og samarbejdsmuligheder samt tilpasse budgetter og strategier til en mere kompleks digital virkelighed. Fremtidens fundraising og opmærksomhedsskabende arbejde vil kræve innovation og fleksibilitet for at kunne nå ud til danskerne effektivt.