Sverige halverer midlertidigt momsen på fødevarer for at dæmpe prispresset

Sverige halverer momsen på fødevarer for at imødegå prisstigninger

Den svenske regering har netop foreslået en midlertidig halvering af momsen på fødevarer fra 12 procent til 6 procent. Tiltaget skal træde i kraft den 1. april 2026 og vare frem til 31. december 2027. Baggrunden er de stigende leveomkostninger, som presser svenske familier hårdt. Budgettet for momslettelsen forventes at koste staten 16 milliarder svenske kroner i 2026 og 21 milliarder i 2027.

Dette initiativ er en del af regeringens strategi for at gøre hverdagen billigere og mere overskuelig for de mange forbrugere, der oplever prisstigninger på dagligvarer. Selvom den svenske momssats på fødevarer i forvejen er lavere end i Danmark, hvor momsen er 25 procent, er det nu blevet politisk prioriteret at gøre yderligere indgreb.

Politisk opbakning og overvågning af prisfald

Statsminister Ulf Kristersson understregede på et pressemøde, at momssænkningen skal mærkes direkte i indkøbsvognen hos svenske familier. For at sikre, at momslettelsen rent faktisk fører til lavere priser, vil der blive oprettet en særlig madpriskommission. Denne kommission får til opgave at overvåge prisudviklingen og sikre, at supermarkedskæderne ikke blot beholder momsbesparelsen som ekstra profit.

Energi- og erhvervsminister Ebba Busch fra Kristendemokraterne fremhævede, at der vil blive holdt nøje øje med de store dagligvarekæder. Allerede nu har flere kæder såsom Coop Sverige og ICA bekræftet, at de vil sænke priserne tilsvarende. Anders Torell, direktør i Coop Sverige, sagde til pressen, at det er naturligt for dem at videregive besparelser til kunderne, og Eric Lundberg, topchef i ICA Sverige, lovede at prioritere kundernes økonomi.

Kritik fra oppositionen

Selvom forslaget har bred politisk opbakning, har det også mødt kritik. Vänsterpartiets leder Nooshi Dadgostar advarer om, at ordningen kan ende som et ”ICA-tilskud”, hvis ikke der gennemføres omfattende priskontrol. Hun vil derfor fremsætte forslag om sanktioner mod butikker, der ikke sænker priserne, så momslettelsen ikke blot bliver en gevinst for supermarkedskæderne.

Socialdemokraterne støtter ideen, men påpeger, at det kun er en midlertidig løsning. Ifølge deres økonomisk-politiske ordfører Mikael Damberg mangler der mere varige tiltag, såsom højere børnetilskud, for at hjælpe børnefamilierne på længere sigt.

Erfaringer fra andre europæiske lande

Sverige er ikke det første land i Europa, der har forsøgt at nedsætte momsen på fødevarer for at dæmpe prispresset. Portugal fjernede for eksempel momsen helt på 46 basisvarer i 2023, og analyser viser, at prisfaldet stort set blev sendt videre til forbrugerne. Det illustrerer, hvordan en velimplementeret momslettelse kan skabe reel lettelse i husholdningsbudgetterne.

Spanien har også nedsat momsen på basisvarer, men oplevede samtidig fortsatte tocifrede prisstigninger, hvilket tyder på, at momslettelsen ikke var tilstrækkelig til at dæmpe inflationen på fødevarer. Frankrig og Polen har prøvet prisstop og momsfritagelser på mad, men erfaringerne er blandede. Polen ophævede for eksempel sin momsfritagelse igen i 2023 efter en dyr og kortvarig periode.

Prislofter og deres konsekvenser

Ungarn gik endnu mere drastisk til værks med prislofter på fødevarer, men det førte til tomme hylder og øget inflation i andre sektorer. I marts 2024 genindførte regeringen i Ungarn derfor prislofterne, men denne model er kontroversiel og kan skabe ubalance i markedet.

Danmark fastholder sin høje fødevaremoms

I modsætning til Sverige og flere andre EU-lande har Danmark ikke ændret på den høje fødevaremoms, som ligger på 25 procent og dermed er blandt de højeste i Europa. I stedet har danske myndigheder fokuseret på at sænke elafgifter midlertidigt for at hjælpe husholdningerne med at håndtere de samlede udgifter.

Dette afspejler en anden tilgang til at håndtere inflation og leveomkostninger, hvor man prioriterer bredere økonomiske indgreb frem for momsændringer. Læs mere om politiske nyheder og økonomiske tiltag i Pressnews’ politiksektion, hvor vi løbende opdaterer med analyser og debat.

Hvad kan Danmark lære af Sverige?

Det svenske initiativ giver anledning til overvejelse i Danmark, hvor forbrugerne også mærker stigende priser på dagligvarer. En midlertidig nedsættelse af fødevaremomsen kunne potentielt aflaste mange familier og skabe øget købekraft. Dog skal det sikre, at prisnedsættelsen ikke blot bliver en gevinst for detailhandlen, hvilket kræver effektiv overvågning og gennemsigtighed.

Det er også værd at bemærke, at momssænkningen i Sverige ledsages af en særlig madpriskommission, som kan være en model for Danmark at overveje, hvis lignende tiltag skal gennemføres. Samtidig viser erfaringerne fra Portugal og Spanien, at effekten af momsændringer kan variere afhængigt af implementering og markedsforhold.

Konklusion: Momssænkning som værktøj mod prisstigninger

Den svenske beslutning om midlertidigt at halvere momsen på fødevarer er et markant politisk skridt for at bekæmpe stigende leveomkostninger. Med en forventet stor økonomisk omkostning for staten er målet at skabe synlig lettelse for familierne ved kassen. Samtidig er det et eksempel på, hvordan politikere i Europa eksperimenterer med forskellige metoder for at dæmpe inflationen på basale varer.

Det bliver vigtigt at følge udviklingen nøje og se, om prisnedsættelsen faktisk når forbrugerne, eller om den i stedet forbliver en fordel for detailhandlen. For danske forbrugere og beslutningstagere kan Sveriges model være en værdifuld case at studere i jagten på løsninger, der kan gøre dagligdagen mere overkommelig.

Vil du læse mere om aktuelle politiske initiativer og nyheder, kan du besøge vores politiksektion og få seneste opdateringer.