Politikere bruger millioner på sociale medier inden annonceforbud

politikeres annonceforbrug stiger før nyt forbud

Inden for få uger lukker Meta, moderselskabet bag Facebook og Instagram, for politiske annoncer i hele EU. Det betyder, at danske politikere ikke længere kan betale for at få deres budskaber ud via disse sociale medier, som ellers har været centrale i valgkampene. Forud for denne ændring har flere partier og politikere brugt hundredetusindvis af kroner på annoncer, især i september, som var den sidste måned med fuld adgang.

Teknologichef Valdemar Osted fra konsulentfirmaet Common Consultancy, der driver politiskannoncering.dk, bekræfter, at politikerne har haft travlt med at udnytte de sidste dage til at annoncere målrettet på Facebook. Ifølge ham er det et markant skifte, da Facebook hidtil har været en afgørende kanal for at nå vælgere digitalt.

store summer brugt på politiske annoncer i september

Data fra Meta og politiskannoncering.dk viser, at de 24 mest aktive politikere og partier i september 2025 samlede brugte næsten 1,75 millioner kroner på Facebook-annoncering. Det er mere end tre gange så meget som samme måned året før, hvor de samlede udgifter var cirka 547.000 kroner.

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti topper listen med et forbrug på 432.451 kroner fordelt på 103 annoncer. Til sammenligning brugte Socialdemokratiet 178.398 kroner på 98 annoncer samme måned. Andre partier som Danmarksdemokraterne og Alternativet ligger også højt med henholdsvis 134.882 og 132.075 kroner.

lokalpolitikere investerer også stort

Det er ikke kun de store partier på Christiansborg, der har brugt mange penge på annoncering. Flere lokalpolitikere har også spenderet betydelige beløb. Anders Winnerskjold, socialdemokratisk borgmester i Aarhus, brugte for eksempel 85.798 kroner på 169 annoncer. Slesvigsk Parti i Sønderborg og regionsrådskandidaten Annette Blynel er andre eksempler på lokalpolitikere, der har prioriteret digitale annoncer i valgkampen.

hvorfor lukker facebook for politiske annoncer?

Baggrunden for Meta's beslutning er en ny EU-forordning, der stiller strengere krav til gennemsigtighed omkring politiske reklamer. Formålet med reglerne er at skabe et mere åbent og demokratisk marked for politisk kommunikation, men mange kritikere, herunder kulturminister Jakob Engel-Schmidt, mener, at reglerne har skabt et "bureaukratisk monster".

Ministerens kritik går på, at Meta vælger at lukke helt for politiske annoncer i stedet for at efterleve de nye regler, hvilket skader demokratiet ved at fratage kandidater en vigtig kommunikationskanal op til kommunal- og regionsvalget.

eu-krav skaber udfordringer for danske politikere

EU's krav om øget gennemsigtighed skal sikre, at vælgerne ved, hvem der står bag politiske budskaber på sociale medier. Men ifølge Jakob Engel-Schmidt er det danske politikere, der bliver prøvekaniner for regler, der ikke tager højde for den danske valgkamps særpræg.

Han har taget sagen op med EU-kommissæren og opfordrer til, at man finder en mere rimelig løsning, så politiske kandidater stadig kan nå vælgerne digitalt uden at skulle bøvle med overdrevent bureaukrati.

hvad betyder forbuddet for fremtidens valgkamp?

Fremover kan politikere stadig lægge opslag ud på Facebook og Instagram, men de kan ikke betale for at booste deres opslag til et større publikum. Det ændrer dynamikken i valgkampen, hvor målrettede annoncer hidtil har været effektive til at nå specifikke vælgergrupper.

Christoffer Rüsz, byrådskandidat for Socialdemokratiet i Aalborg, udtrykker skuffelse over forbuddet, da han havde planer om at bruge annoncer op til kommunalvalget. Han påpeger, at videoer og opslag på sociale medier ofte kan kommunikere mere direkte og nuanceret end traditionelle plakater.

alternative muligheder for politisk kommunikation

Med lukningen af politiske annoncer på Facebook må partier og kandidater finde nye veje til vælgerne. Det kan være gennem øget brug af egne hjemmesider, nyhedsbreve, lokale events eller andre sociale platforme, der ikke er underlagt samme restriktioner.

Derudover kan det være værd at overveje samarbejder med medier og organisationer, som kan hjælpe med at sprede politiske budskaber. På PressNews kan du læse mere om, hvordan politikere kommunikerer deres holdninger i andre sammenhænge end sociale medier.

konklusion: en ny æra for politisk annoncering

Overgangen væk fra Facebook og Instagram som platforme for politiske annoncer markerer et skifte i dansk politik. Millioner af kroner er brugt i et sidste forsøg på at udnytte muligheden, men fremover skal politikerne tænke anderledes og mere kreativt i deres kommunikation.

EU's intentioner om gennemsigtighed er relevante, men konsekvenserne for demokratiet er komplekse, og både politikere og vælgere må vænne sig til nye måder at interagere på. Denne udvikling kan også føre til mere åben debat uden skjulte budskaber, men kræver samtidig nye strategier og investeringer i digital kommunikation uden for de store sociale mediers rammer.