Ørsted i krise: Hvad sker der med den danske havvindgigant i USA?

Ørsteds amerikanske eventyr møder modvind

For 12 år siden tog Ørsted, dengang kendt som DONG, det store skridt ind på det amerikanske havvindmarked. Med flere årtiers erfaring fra Danmark og Europa så energigiganten store vækstmuligheder i USA, som blev betragtet som det næste store kapitel for havvind. I dag står Ørsted midt i en alvorlig krise, hvor værdien er faldet med næsten 500 milliarder kroner siden toppen for fire år siden.

Bag krisen ligger en række politiske og økonomiske udfordringer, hvor især den tidligere præsident Donald Trumps administration har sat en effektiv stopper for flere af Ørsteds projekter. Et eksempel er vindmølleparken Revolution, hvor arbejdet nu har ligget stille i flere uger efter et påbud fra den amerikanske energistyrelse BOEM.

Historien gentager sig: USA og danske vindmølleeventyr

Historien om Ørsted i USA er ikke enestående. For næsten fire årtier siden oplevede den danske vindmølleproducent Vestas lignende udfordringer. I 1980'erne blev store vindmølleparker opført langs den amerikanske vestkyst, drevet af lukrative skatteordninger i stater som Californien. Denne støtte blev pludselig trukket tilbage i 1985, hvilket sendte Vestas i konkurs året efter og satte en brat stopper for den danske vindmøllebranches første eksporteventyr.

Det viser, hvor skrøbeligt det amerikanske marked kan være for danske energivirksomheder, og hvor hurtigt politiske ændringer kan få enorme konsekvenser. Læs mere om andre energirelaterede nyheder her.

Fra Vindeby til verdens førende havvindteknologi

Danmark har en lang tradition som pioner inden for havvind. I 1991 blev verdens første havvindmøllepark opført ud for kysten ved Vindeby på Lolland. Det var starten på en teknologisk udvikling, der skulle gøre havvind til en hjørnesten i grøn energi. Op gennem 90'erne blev møllerne større og mere effektive, og projekter som Horns Rev 2 blev symboler på Danmarks grønne ambitioner.

Ørsted har spillet en central rolle i denne udvikling, især efter fusionen af flere danske elselskaber skabte et statsejet energiselskab med stærke ressourcer og globalt fokus. I 2016 gik DONG – nu Ørsted – på børsen og blev hurtigt en af Danmarks mest værdifulde virksomheder.

BOEM og den amerikanske havbund: En svær lejeaftale

Det amerikanske Bureau of Ocean Energy Management (BOEM) åbnede i 2013 op for, at energiselskaber kunne leje havbund til havvindmølleparker langs USA's østkyst. Ørsted var naturligvis med i kampen om disse områder, men det amerikanske marked viste sig hurtigt at være mere komplekst end forventet.

Selvom Ørsted fik adgang til projekter som Block Island og senere opkøbte selskabet bag Revolution, gik det ikke uden bump på vejen. Projekter blev forsinket af nye krav og politiske beslutninger, hvilket betød øgede omkostninger og usikkerhed for investorerne.

Trump-effekten: Politisk usikkerhed og konsekvenser for Ørsted

Donald Trumps præsidentperiode satte en betydelig dæmper på optimismen i vindmølleindustrien. Trump var kendt for sine åbne angreb på vindenergi, især havvind, som han mente var en trussel mod traditionelle energikilder og fiskerier.

Det har haft konkrete følger for Ørsted, hvor projekter som Revolution blev stoppet på direktiv fra BOEM med henvisning til Trumps beslutninger. Samtidig har investorerne trukket sig, og Ørsted måtte i begyndelsen af 2024 købe sin partner Eversource ud for at overtage hele risikoen selv.

Den amerikanske situation har fået danske politikere til at reagere. Finansminister Nikolaj Wammen har udtalt, at han gerne havde set, at Ørsted ikke var havnet i denne situation, men har støttet kapitalindsprøjtningen på 60 milliarder kroner, hvor staten bidrager med halvdelen.

Hvad kan vi lære af Ørsteds krise?

Ørsteds problemer i USA viser, hvor vigtigt det er at forstå de politiske risici i store internationale energimarkeder. Historien med Vestas i 1980'erne er et tydeligt eksempel på, at pludselige ændringer i politiske rammer kan få dramatiske konsekvenser.

Det understreger også behovet for diversificering og forsigtighed ved investeringer i usikre markeder. Ørsted har været en global frontløber inden for havvind, men har spændt den finansielle elastik for langt, som aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank bemærker.

Fremtiden for dansk havvind i USA

Med den nuværende politiske situation under Trump er det usandsynligt, at nye havvindprojekter vil blive godkendt i USA foreløbigt. Ørsted og andre selskaber står derfor overfor en vanskelig balancegang mellem at bevare deres position og håndtere økonomiske tab.

For danske energiselskaber kan denne situation også være en anledning til at fokusere mere på andre markeder og teknologier. Læs også vores artikel om bæredygtighed i fiskeri, som også er en vigtig del af Danmarks grønne omstilling.

Konklusion: Ørsted står ved en skillevej

Ørsteds krise i USA er et eksempel på, hvordan politiske beslutninger kan påvirke store internationale investeringer inden for grøn energi. Selvom Ørsted stadig er en global leder, har den amerikanske modvind betydet, at selskabet må genoverveje sine strategier og risikostyring.

Fremtiden for havvind i USA og for Ørsted er usikker, men erfaringerne fra Danmark og Europa viser, at innovation og politisk støtte er nøgleelementer for succes. For nuværende handler det om at navigere gennem stormen, mens Danmark fortsætter sin rolle som en global pioner inden for vedvarende energi.