Kampen om Grønlands fremtid og truslen fra misinformation

Kampen om Grønlands fremtid og truslen fra misinformation

Grønland er i dag centrum for en kompleks kamp om indflydelse og fremtid, hvor misinformation og påvirkningskampagner spiller en væsentlig rolle. Især Facebook er den foretrukne kanal for debat og informationsdeling, hvilket gør øen særlig sårbar over for både bevidste og ubevidste forsøg på at skabe splid i forholdet til Danmark.

Amerikansk infiltration og politisk påvirkning

I august 2023 afslørede DR, baseret på anonyme kilder, at mindst tre amerikanere med forbindelser til tidligere præsident Donald Trump har forsøgt at infiltrere Grønland. Disse personer har angiveligt udarbejdet lister over USA-venlige grønlændere og identificeret kritikere af Trump i Grønland. Formålet har været at samle information, som kan bruges til at påvirke både lokalbefolkningen og det dansk-grønlandske forhold negativt.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) bekræfter, at Grønland i den aktuelle situation er særligt udsat for påvirkningskampagner, som kan foregå både fysisk og gennem desinformation. Eksempler på sager, der kan blive udnyttet, er tidligere kontroversielle emner som tvangsfjernelser og spiralsagen, som statsminister Mette Frederiksen officielt har undskyldt for.

Hvad er misinformation og desinformation?

Det er vigtigt at skelne mellem misinformation og desinformation. Misinformation er ubevidst spredning af falsk eller fordrejet information, hvor afsenderen ikke ved, at oplysningerne er vildledende. Desinformation derimod er bevidst skabt og spredt for at manipulere og fordreje fakta med det formål at skabe splid eller opnå strategiske fordele.

Fremmede staters desinformationskampagner udnytter ofte eksisterende sociale og politiske skillelinjer for at forstærke konflikter. I Grønlands tilfælde kan det handle om at puste til følelser omkring kolonihistorien og det nuværende forhold til Danmark.

Facebooks dominerende rolle i grønlandsk debat

Facebook er langt mere end blot et socialt medie i Grønland. Det er den primære platform for nyheder, debat og informationsdeling blandt de cirka 56.000 indbyggere. Ifølge Signe Ravn-Højgaard, direktør for Tænketanken Digital Infrastruktur, er Facebook afgørende for, hvordan grønlændere opfatter og diskuterer samfundets udfordringer.

En undersøgelse fra 2022, udført i samarbejde mellem Grønlands Universitet og Tænketanken, konkluderede dengang, at der ikke var tegn på udenlandsk desinformation. Men udviklingen siden da peger på, at situationen er ved at ændre sig markant, og at påvirkningskampagner nu i højere grad kan spores.

Hvordan spreder misinformation sig på Grønland?

Det særlige ved Grønland er den tætte sociale sammenhæng, hvor mange kender hinanden. Når et opslag deles i en lokal Facebook-gruppe, kan det hurtigt nå store dele af befolkningen, især fordi der er få journalister til at faktatjekke og korrigere misinformation.

Det betyder, at digital mund-til-mund-kommunikation på Facebook bliver en stærk kanal for både sand og falsk information. Denne dynamik gør det svært at stoppe spredningen af misinformation, hvis den først får fat.

Kolonihistorien som tændstof for splid

Den historiske baggrund for forholdet mellem Danmark og Grønland spiller en central rolle i debatten. Mange grønlændere føler en dyb skuffelse over Danmarks håndtering af kolonitiden, hvilket kan udnyttes politisk.

Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved DIIS, påpeger, at denne vrede kan bruges aktivt af påvirkningsagenter til at forstærke splittelser. Facebook bliver derfor et strategisk valg for at fremme netop denne form for polarisering.

Amerikansk interesse og efterretning i Grønland

USA har et voksende strategisk fokus på Grønland, især på grund af øens geopolitiske placering og ressourcer. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) advarede før det grønlandske valg i 2023 om risiko for udenlandsk indblanding, men fandt ingen beviser på systematisk påvirkningsvirksomhed.

Alligevel blev der observeret flere tilfælde af misinformation under valgkampen, som kunne bidrage til polarisering. The Wall Street Journal rapporterede desuden, at amerikanske efterretningstjenester intensiverer overvågning og kontakt til støtter i både Grønland og Danmark.

En ny Facebook-side, der udsender betalte annoncer på grønlandsk, har også tiltrukket opmærksomhed omkring USA’s forsøg på at påvirke opinionen i Grønland.

Hvordan kan Grønland modstå påvirkningskampagner?

PET understreger, at øget samfundsmodstandsdygtighed er afgørende for at imødegå truslen fra desinformation. Det kræver øget kritisk sans blandt befolkningen, bedre faktatjek og styrket journalistisk tilstedeværelse.

Grønlændere opfordres til at være særlig opmærksomme på kilder og information, de møder på sociale medier. Det er også vigtigt at forstå, at desinformation ofte ikke handler om direkte falske nyheder, men om at udnytte eksisterende konflikter og følelser.

Som en del af denne indsats kan man lære af andre landes erfaringer med at håndtere digitale trusler. For eksempel kan man læse om, hvordan digitale afdøde bruges i misinformation, eller hvordan Trump planlægger historiske møder i en geopolitisk kontekst.

Konklusion: En opfordring til årvågenhed og samarbejde

Kampen om Grønlands fremtid er ikke kun en politisk eller militær udfordring, men også en digital kamp mod misinformation og skjult påvirkning. Facebook spiller en central rolle i at forme opinionen og kan både være en styrke og en sårbarhed for Grønland.

Det er derfor afgørende, at både grønlændere og danskere forstår mekanismerne bag misinformation, styrker kritisk tænkning og støtter op om journalistik, der bygger på fakta og etik. Samtidig må myndighederne fortsætte deres arbejde med at afdække og modarbejde udenlandsk påvirkning for at sikre Grønlands suverænitet og sammenhængskraft.