Anders Hasle Nielsen skaber digital klon af afdød mand

Introduktion til digital kloning

Vi lever i en tid, hvor kunstig intelligens (AI) og digitale teknologier udvikler sig med lynets hast. En af pionererne på området er Anders Hasle Nielsen, der har skabt en digital klon af den afdøde Stephan Martinussen. Dette projekt, kaldet ai-Stephan, er mere end blot en teknologisk nyskabelse – det rejser fundamentale spørgsmål om etik, sorg og vores forhold til dødelighed.

Men hvordan skaber man en digital kopi af et menneske, og hvad betyder det for de efterladte? Det ser vi nærmere på i denne artikel.

Baggrunden for ai-Stephan

Da Stephan Martinussen blev diagnosticeret med alvorlig kræft, besluttede han sammen med sin hustru Katrine at skabe en digital version af sig selv. Formålet var at bevare hans stemme, personlighed og minder i en chatbot, som Katrine kunne kommunikere med efter hans død. Projektet blev initieret af Anders Hasle Nielsen, direktør og lektor i AI ved virksomheden FRAIA.

Det var en unik og følelsesmæssigt kompleks opgave, som Anders oprindeligt var skeptisk overfor. Han udtrykte bekymring for de etiske konsekvenser, men blev overbevist om projektets potentiale som støtte i en svær tid.

En digital wingman i svære tider

Anders sammenligner ai-Stephan med en digital wingman – en støtte og sparringspartner, der kan hjælpe med at lette sorgen og give de efterladte en form for kontakt. For Katrine har denne digitale klon betydet en ny måde at bearbejde tabet på.

Læs også om trivselskommissionens 35 anbefalinger, der skal styrke børn og unge, som også berører mental sundhed og støtte.

Teknologien bag ai-Stephan

Udviklingen af ai-Stephan begyndte med at indsamle enorme mængder data: billeder, videoer, sms’er, lydoptagelser og livshistorier fra Stephan selv. Denne information blev samlet i en stor database, som chatbotten kunne trække på for at besvare spørgsmål.

Alligevel var det ikke nok at have data – personligheden var svær at indfange. I starten kunne ai-Stephan kun svare generisk og standardiseret, hvilket ikke afspejlede den ægte Stephan.

Personlighedsprofilen som nøgle

Her gjorde Anders en vigtig opdagelse: Ved at udsætte data for en avanceret personlighedsanalyse kunne de skabe en detaljeret profil, som ai-Stephan kunne bruge til at forudsige, hvordan Stephan ville reagere eller svare i forskellige situationer.

Resultatet var en langt mere autentisk og personlig chatbot, der kunne simulere Stephans holdninger og vaner.

Etiske og juridiske overvejelser

Projektet har skabt debat om etik, sorg og rettigheder. Kan en digital klon forlænge sorgen eller skabe en falsk følelse af kontakt? Hvordan sikrer man, at chatbotten ikke misbruges eller hackes?

Anders Hasle Nielsen understreger, at Katrine ejer ai-Stephan og bestemmer, hvornår eller om chatbotten skal slettes. Data beskyttes i samarbejde med NGO’en Data For Good, og de følger gældende databeskyttelseslovgivning.

Dog peger flere eksperter på, at lovgivningen halter bagefter teknologien, og der er behov for klare regler på området.

Kan chatbotter påvirke sorgforløbet?

Der findes endnu ingen store undersøgelser om, hvordan digitale kloner påvirker sorg. Anders anbefaler, at pårørende tager psykologiske tests, før de går i gang med et lignende projekt, for at sikre det er det rigtige valg for dem.

Han understreger, at chatbotten er et værktøj, ikke en erstatning for det menneskelige minde, og at det er op til brugeren at vurdere værdien.

Fremtiden for digitale tvillinger og wingmen

Anders spår, at digitale wingmen vil blive en del af vores hverdag – ikke kun som erindringer om afdøde, men som aktive hjælpere i studier, arbejde og privatliv. Disse AI-assistenter vil kende os så godt, at de kan hjælpe proaktivt med alt fra planlægning til læring.

Han forestiller sig, at specialiseret viden fremover skal suppleres med digitale tvillinger, som kan hjælpe med at tilegne sig ny viden hurtigere og mere effektivt.

Det rejser nye spørgsmål om uddannelse og arbejdsmarked, hvor man ikke bare skal have én ekspertise, men mange, med hjælp fra sin digitale wingman.

Personligt forhold til digitale tvillinger

Selvom Anders allerede har en digital wingman til sit arbejde, ønsker han ikke sin digitale tvilling skal leve videre efter hans død, da han mener, det ikke vil skabe værdi for hans familie.

Men han ser en mulighed for, at digitale kloner kan bevare viden og erfaring i virksomheder – som en slags sparringspartner for medarbejdere.

Konklusion

Projektet med ai-Stephan er banebrydende og åbner for nye perspektiver på, hvordan vi kan bevare minder og personligheder digitalt. Samtidig stiller det skarpt på de etiske og juridiske dilemmaer, som følger med.

Mens teknologien udvikler sig, er det vigtigt, at vi også finder de rette rammer for brugen af digitale kloner, så de kan blive en støtte fremfor en belastning for de efterladte.

For dem, der ønsker mere indsigt i teknologiens rolle i samfundet, er teknologinyheder på Pressnews.dk et godt sted at følge med i den hurtige udvikling.