Trump indsætter flere tropper i USA’s storbyer: Effekt eller symbolik?

introduktion til nationalgardens indsættelse under trump

Præsident Donald Trump har i løbet af 2025 øget indsatsen med at indsætte soldater fra Nationalgarden i flere amerikanske storbyer, herunder Washington, D.C., Los Angeles og senest Memphis. Formålet har været at bekæmpe kriminalitet, skabe ro og genoprette orden i byer præget af demonstrationer og uro. Men spørgsmålet er, om indsættelsen primært virker som en effektiv sikkerhedsforanstaltning eller snarere som en politisk symbolhandling.

I denne artikel dykker vi ned i baggrunden, omkostningerne og virkningerne af Nationalgardens tilstedeværelse i USA’s storbyer samt den brede debat, indsatsen har affødt. For mere baggrund om aktuelle politiske beslutninger kan du også læse vores andre artikler.

hvad er nationalgarden, og hvordan fungerer den?

Nationalgarden er en del af det amerikanske forsvarssystem og består af frivillige soldater, der hovedsageligt er under kommando af den enkelte stats guvernør. I fredstid bistår de lokale myndigheder, men præsidenten kan aktivere Nationalgarden til tjeneste ved oprør eller trusler mod regeringsmyndigheder.

Soldaterne kan indsættes til at støtte politiindsatsen under demonstrationer, ved større begivenheder eller i krisesituationer. Dog må Nationalgarden ikke anvendes mod civilbefolkningen uden aktivering af den særlige oprørslov fra 1807, kaldet The Insurrection Act.

indsættelse i washington, d.c. og los angeles: resultater og omkostninger

I Washington, D.C. blev Nationalgarden indsat i august 2025 for at bekæmpe kriminalitet og skabe ro efter øgede protester. Omkring 2300 soldater har været til stede i hovedstaden, hvor de både har haft politiopgaver og forskønnelsesprojekter som fjernelse af graffiti og oprydning i parker. Ifølge det amerikanske justitsministerium er kriminaliteten faldet med 15 procent sammenlignet med samme periode året før, og antallet af mord er på det laveste niveau siden 2012.

Alligevel kritiseres indsatsen for at være dyr og ineffektiv. De første seks ugers indsættelse har kostet omkring 75 millioner dollars (ca. 474 millioner kroner), hvor især boligomkostninger til soldaterne udgør en stor del af udgifterne. I Los Angeles blev omkring 4000 soldater sendt ud i juni, efter demonstrationer mod immigrationsmyndighederne ICE. Dog trak Pentagon hurtigt størstedelen af soldaterne ud, da der kom ro på, og kun 250 er tilbage.

er nationalgardens indsats politisk symbolik eller reel sikkerhed?

En væsentlig del af debatten handler om, hvorvidt indsættelsen af Nationalgarden primært er en politisk magtdemonstration fra Trump eller en nødvendig sikkerhedsforanstaltning. Juraeksperter og kritikere påpeger, at kriminaliteten i byerne allerede var på et historisk lavt niveau, før tropperne blev sendt ud, hvilket kan tyde på, at indsatsen har mere symbolsk betydning.

William Banks, professor i jura, kalder det i magasinet Time for en "symbolsk" handling, hvor Trump vil signalere hårdhed over for kriminalitet og uro. Lokale myndigheder i Memphis og Chicago har også udtrykt, at de ikke mener, Nationalgarden er nødvendig, og peger i stedet på behovet for ressourcer til forebyggelse og efterforskning.

nationalgardens rolle i forskønnelsesprojekter og lokalsamfundet

Ud over sikkerhedsopgaver har Nationalgarden i Washington, D.C. også fået til opgave at deltage i forskønnelsesprojekter. Det inkluderer fjernelse af affald, vedligeholdelse af parker og maling af hegn. Ifølge pressemeddelelser har soldaterne ryddet over 900 sække affald og malet 71 meter hegn. Disse opgaver har mødt blandede reaktioner, hvor lokale kommissærer betegner indsatsen som en ”fjollet måde at bruge skatteborgernes penge på”.

Soldaterne selv udtrykker træthed og en vis forvirring over opgaver, der ikke matcher deres uddannelse og beredskab. Alligevel fremhæver Pentagon stolt deres indsats med at gøre byerne både sikrere og pænere.

hvad siger befolkningen og de lokale myndigheder?

En undersøgelse fra YouGov for CBS News viser, at 57 procent af indbyggerne i Washington, D.C. er imod troppernes tilstedeværelse, og flere mener, at indsættelsen handler mere om politik end om reel tryghed. Lokale borgmestre i byer som Memphis og Chicago har også udtalt, at det er bedre at investere i forebyggelse, efterforskning og flere patruljer fremfor at sende soldater ud.

Den demokratiske borgmester i Memphis, Paul Young, understreger, at økonomiske midler til sociale initiativer og politistyrker vil være mere effektive end militær tilstedeværelse. Dette synspunkt deles også af Chicago-borgmester Brandon Johnson, der har afvist behovet for Nationalgarden i hans by.

konklusion: hvad kan vi lære af indsættelsen af nationalgarden?

Indsættelsen af Nationalgarden i flere amerikanske storbyer har skabt en kompleks debat om balancen mellem sikkerhed, politik og økonomi. Selvom der er dokumenteret fald i kriminalitet, peger mange eksperter og lokalpolitikere på, at indsatsen i høj grad også har en symbolsk karakter.

Den høje pris og de opgaver, som soldaterne har påtaget sig, fra politiarbejde til oprydning, rejser spørgsmål om effektiviteten af brugen af militære ressourcer i civile bymiljøer. Fremover kan det være gavnligt at fokusere mere på sociale og forebyggende tiltag for at styrke sikkerheden, som også lokale myndigheder efterspørger.

For flere perspektiver på politiske initiativer og deres konsekvenser, se også vores artikel om hvad betyder anerkendelsen af en palæstinensisk stat.