Hvordan Jens Stoltenberg vendte norsk valgkamp på hovedet

Introduktion til Stoltenbergs politiske comeback

I september 2025 gik Norge til valg, men det var ikke statsministerkandidaterne alene, der dominerede debatten. Den tidligere NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg trådte tilbage i rampelyset og fik hurtigt betydning for Arbeiderpartiets valgkamp. Hans comeback som finansminister i februar ændrede nemlig spillet og vendte partiets nedtur til en opstigning, der kan blive afgørende for valgets udfald.

Baggrund for Arbeiderpartiets udfordringer

Inden Stoltenbergs tilbagevenden var Arbeiderpartiet i en svær position. Efter at have ledet en mindretalsregering siden 2021, stod partiet over for et af sine dårligste valgresultater i historien. Flere faktorer spillede ind: stigende leveomkostninger, høje priser på benzin og el samt en generel økonomisk usikkerhed fik vælgerne til at miste tillid.

TV 2s nordiske korrespondent Jesper Zølck beskriver stemningen som præget af krise med både inflations- og rentestigninger, der skabte uro blandt befolkningen. Statsminister Jonas Gahr Støre var på vej til at blive set som en af Norges mest upopulære statsministre.

Stoltenbergs tilbagevenden og den såkaldte "Stoltenback"-effekt

Efter ti år som NATO-generalsekretær stod Jens Stoltenberg uden en politisk post, da han blev tilbudt finansministerposten i februar 2025. Med sin lange erfaring, herunder to perioder som norsk statsminister under bl.a. terrorangrebene i 2011, blev hans comeback hurtigt kaldt "Stoltenback" i medierne.

Effekten var markant: Arbeiderpartiet oplevede en stigning på omkring 10 procent i meningsmålingerne kort tid efter hans tiltrædelse. Jesper Zølck forklarer, at Stoltenberg i starten trak omkring 4000 vælgere til partiet i timen, hvilket symboliserer en politisk vækkelse for det store magtparti i Norge.

Hvorfor er Stoltenberg så populær?

Den norske forfatter Aslak Nore har beskrevet Stoltenberg som en kombination af Carl Bildts statsmandsskab og Zlatan Ibrahimovićs internationale stjernestatus. Jesper Zølck supplerer, at Stoltenberg har lige dele politisk tyngde og superstjernestøv. Han er blevet en figur, nordmændene forbinder med tryghed og stabilitet.

Dette afspejles også i Arbeiderpartiets valgkampagne, hvor slogans som "Tryghed for fremtiden" og "stabil styring i vanskelige tider" har været centrale budskaber inspireret af Stoltenbergs profil.

Valgets udfald og den politiske konkurrence

På valgdagen viste meningsmålinger, at Arbeiderpartiet og Jonas Gahr Støre stod stærkt. For første gang i valgkampen blev Støre foretrukket af over 50 procent som statsministerkandidat, mens hans borgerlige konkurrenter, Erna Solberg fra Høyre og Sylvi Listhaug fra Fremskrittspartiet, lå betydeligt lavere med henholdsvis 24,4 og 20,1 procent.

Det forventede rødt-grønne flertal understreger Stoltenbergs betydning for partiets genopretning og mulige fortsatte regeringstid.

Stoltenbergs rolle i et bredere nordisk perspektiv

Stoltenbergs comeback og hans evne til at vende en politisk krise kan også ses som en del af en større nordisk trend, hvor erfarne ledere træder til i vanskelige tider for at skabe stabilitet. Denne dynamik kan sammenlignes med politiske skift i Danmark og Sverige, der ofte påvirker hinanden.

For eksempel har danske ledere også måttet tackle udfordringer som energikriser og økonomisk usikkerhed, hvilket kan ses i artiklen om danske virksomheder, der kalder medarbejdere tilbage på kontoret. Disse fælles udfordringer viser, hvor vigtigt lederskab og tillid er i hele regionen.

Konklusion og fremtidige perspektiver

Jens Stoltenbergs genkomst som finansminister har ikke blot vendt Arbeiderpartiets valgkamp, men også givet ny tro på stabilitet og tryghed blandt vælgerne. Hans kombination af erfaring og karisma har gjort ham til en nøglefigur i norsk politik.

Selvom valgets endelige resultat først blev klart efter stemmeafgivelsen, peger de foreløbige målinger på, at Stoltenbergs indflydelse kan sikre Arbeiderpartiet en fortsat regeringsmagt. Fremover bliver det interessant at følge, hvordan hans lederskab vil præge Norges politiske kurs i en tid med både nationale og internationale udfordringer, herunder de skiftende globale magtbalancer som beskrevet i en ny verdensorden uden for Washingtons kontrol.