Forsvarets Efterretningstjeneste lukker sensornetværk på grund af sikkerhedsrisiko

Introduktion til lukningen af sensornetværket

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har for nylig besluttet at lukke et sensornetværk, som siden 2016 har været en central del af Danmarks cybersikkerhedsinfrastruktur. Lukningen skyldes en intern vurdering af en potentiel sikkerhedsrisiko, som efterretningstjenesten har fundet uacceptabel at opretholde. Selvom ingen kompromitteringer er påvist, vægter FE risikoen så højt, at netværket tages ud af drift.

Hvad var formålet med sensornetværket?

Sensornetværket blev oprettet for at overvåge og opdage uønskede cyberhændelser i kritiske danske myndigheder og virksomheder. Det bestod af en række sensorer, som overvågede datatrafikken til og fra deltagende organisationer, for at identificere malware eller anden mistænkelig aktivitet, der kunne true IT-sikkerheden.

Netværket var en del af FE’s Netsikkerhedstjeneste og havde til formål at styrke forsvaret mod cyberangreb mod Danmarks vitale digitale infrastruktur. På det højeste antal deltog over 300 virksomheder og myndigheder i netværket, hvilket afspejler den brede afhængighed af digital sikkerhed i både offentlig og privat sektor.

Intern analyse afslører sikkerhedsrisiko

Den interne analyse, der førte til beslutningen om lukningen, har ifølge FE afsløret en risiko ved at fortsætte driften af sensornetværket. Selvom tjenesten ikke har offentliggjort detaljerne om denne risiko – af hensyn til national sikkerhed – understreges det, at risikoen ikke længere eksisterer efter lukningen.

FE har samtidig understreget, at de ikke har fundet tegn på, at netværket eller de tilknyttede organisationer er blevet kompromitteret. Denne præventive tilgang afspejler en øget bevidsthed om, at en enkelt sårbarhed i infrastrukturen kan have vidtrækkende konsekvenser.

Konsekvenser for danske myndigheder og virksomheder

Selvom sensornetværket har været en vigtig del af overvågningen, udgør det ifølge FE kun en begrænset del af den samlede IT-sikkerhed hos de tilknyttede kunder. Derfor vurderes konsekvenserne af lukningen som mindre end risikoen ved at fortsætte.

FE har informeret alle deltagere i netværket om lukningen og tilbyder fortsat support i forbindelse med undersøgelse og håndtering af cybersikkerhedshændelser. Denne fortsatte assistance er vigtig, da truslen fra cyberangreb ikke er aftaget, og der stadig er behov for tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Hvordan virkede sensornetværket i praksis?

Netværket fungerede ved, at sensorer konstant overvågede dataind- og udgang i de tilknyttede netværk. Hvis malware eller mistænkelig trafik blev registreret, udløste systemet en alarm, som aktiverede videre undersøgelser.

Et konkret eksempel kunne være en myndighed, hvor sensorerne opdagede en ukendt forbindelse til en ekstern server, der var kendt for at være involveret i cyberkriminalitet. Denne opdagelse ville gøre det muligt for FE og den pågældende organisation at reagere hurtigt og forhindre et muligt angreb.

Betydningen af sensornetværket for Danmarks cybersikkerhed

Sensornetværket har været en vigtig brik i det danske forsvar mod cybertrusler, især i lyset af de stigende angreb mod kritisk infrastruktur globalt. Danmark har som mange andre lande oplevet en stigende kompleksitet i trusselsbilledet, hvor statslige og kriminelle aktører forsøger at infiltrere vitale systemer.

Beslutningen om at lukke netværket viser, hvordan myndighederne balancerer mellem effektiv overvågning og risiko for sårbarheder. Denne balancegang er central for at sikre, at IT-infrastrukturen forbliver robust, samtidig med at nye teknologier og metoder udvikles.

Fremtidige tiltag og samarbejde om cybersikkerhed

Efter lukningen af sensornetværket vil FE fortsat prioritere samarbejdet med både offentlige institutioner og private virksomheder for at styrke Danmarks forsvar mod cyberangreb. Det indebærer udvikling af nye overvågningsværktøjer, øget informationsdeling og træning i cybersikkerhed.

Virksomheder kan blandt andet drage fordel af ressourcer og opdateringer fra [FE’s netsikkerhedstjeneste](https://pressnews.dk/kategori/erhverv), som løbende følger trusselsbilledet. Det er også vigtigt at sikre, at alle aktører har opdaterede sikkerhedssystemer og procedurer.

Hvordan kan danske organisationer forberede sig?

Med lukningen af sensornetværket bør danske virksomheder og myndigheder gennemgå deres IT-sikkerhedsstrategier. Følgende tiltag anbefales:

• Implementer avancerede trusselsdetekteringssystemer, der kan supplere manglen på netværksovervågning.
• Styrk medarbejdernes cybersikkerhedsbevidsthed gennem regelmæssig træning.
• Indgå i netværk og samarbejder, der fremmer informationsdeling om aktuelle trusler.
• Følg op på relevante sikkerhedsopdateringer og vejledninger fra myndigheder og eksperter.

Disse tiltag kan hjælpe med at sikre, at organisationer ikke blot reagerer på trusler, men også arbejder proaktivt for at forebygge angreb.

Afsluttende tanker

Beslutningen om at lukke Forsvarets Efterretningstjenestes sensornetværk er et klart udtryk for, hvor alvorligt cybersikkerhed vurderes i Danmark. Selvom netværket har været et vigtigt værktøj, må sikkerheden aldrig kompromitteres.

Det understreger samtidig behovet for konstant udvikling og innovation inden for cybersikkerhed. Som denne situation viser, er det afgørende at have fleksible strategier, der kan tilpasses nye trusler og risici.

Læs også vores artikel om ukrainsk våbenproduktion i Danmark for at forstå, hvordan sikkerhed også spiller en rolle i andre vigtige sektorer.