Danskerne prepper efter droneaktiviteter over luftrummet

Indledning til prepping i Danmark efter droneaktiviteter

Seneste tiders droneaktivitet over danske lufthavne har sat gang i en ny bølge af prepping blandt danskerne. Flere føler et øget behov for at forberede sig på mulige nødsituationer, og det ses tydeligt i stigningen i efterspørgslen på beredskabsudstyr og langtidsholdbare fødevarer. Men hvad betyder det egentlig at preppe, og hvorfor har dronerne fået mange til at handle nu?

Hvad er prepping, og hvorfor vokser interessen?

Prepping handler om at skabe et sikkerhedsberedskab i hjemmet, så man kan klare sig selv i en krisesituation. Det kan være ved naturkatastrofer, strømsvigt, eller som i dette tilfælde – usikkerhed skabt af uventede droneaktiviteter, som påvirker kritisk infrastruktur som lufthavne.

For pensionisten Tina Kruse blev dronerne en øjenåbner. Efter at have modtaget Beredskabsstyrelsens anbefalinger om at have et nødlager, var det først efter dronebegivenhederne, at hun for alvor gik i gang med at fylde op på sit beredskab. Hun bestilte vanddunke, batterier og madvarer for at sikre sig og sine kattes trivsel i tilfælde af en krise.

Stigende efterspørgsel på prepping-varer

Direktør for preplife.dk, Tore Møller Christensen, har oplevet en markant stigning i trafik og salg på deres hjemmeside, især efter nyhederne om droner over Københavns Lufthavn. Han fortæller, at interessen nærmest eksploderede på få minutter.

Også større forhandlere som Nemlig.com har mærket effekten. Sidste uge var der fire gange så mange besøg på deres prepping-sektion, og salget af dåsetun, knækbrød, vand og spaghetti er steget betydeligt. Denne udvikling viser, hvordan aktuelle begivenheder hurtigt kan ændre forbrugernes adfærd.

Myndighedernes anbefalinger for nødberedskab

Beredskabsstyrelsen har udgivet klare anbefalinger til, hvad man bør have i sit nødlager. Disse inkluderer:

• Drikkevand: Tre liter per person per dag i mindst tre dage.
• Madvarer: Langtidsholdbar og let tilberedt mad til tre dage.
• Medicin og førstehjælp: Nødvendig medicin, førstehjælpskasse og eventuelt jodtabletter.
• Hygiejneartikler: Toiletpapir, hånddesinfektion, bleer og andre nødvendigheder.
• Varme: Tæpper, dyner og varmt tøj.
• Andre fornødenheder: Lommelygte, batterier, powerbank, fysiske betalingskort og kontanter.
• Kommunikation: FM-radio på batterier, håndsving eller solceller.

Disse anbefalinger dækker bredt og kan bruges i mange nødsituationer, men ifølge eksperter er det ikke nok med generelle råd.

Behov for en kulturændring i beredskabet

Lektor Kristoffer Albris fra Københavns Universitet, som forsker i menneskelig adfærd under kriser, påpeger at mange kender til anbefalingerne, men få følger dem fuldt ud. En Megafon-måling fra juli 2025 viste, at kun 22 procent af danskerne lever op til myndighedernes beredskabsråd i høj grad.

Albris mener, at det kræver mere end blot anbefalinger. Der skal en kulturændring til, der får danskerne til at forberede sig mere konkret på mulige kriser. Han fremhæver Sveriges nylige beredskabsuge, hvor hele samfundet deltager for at øge beredskabet. Sådan en tilgang kunne Danmark drage fordel af.

Eksempel på beredskabsuge i Sverige

I Sverige deltager både borgere, virksomheder og offentlige institutioner i en årlig beredskabsuge, hvor de tester og forbereder sig på forskellige krisescenarier. Dette bidrager til en stærkere beredskabskultur og øget bevidsthed, som Kristoffer Albris mener, kunne inspirere danske myndigheder.

Hvordan kan du selv starte med prepping?

At begynde prepping behøver ikke være dyrt eller kompliceret. Tina Kruses eksempel viser, at det kan starte med små, overkommelige indkøb som vand, mad og batterier til omkring 300-400 kroner. Her er en enkel guide til at komme i gang:

1. Lav en liste over basale fornødenheder som drikkevand og langtidsholdbar mad.
2. Invester i en førstehjælpskasse og nødvendige medicin.
3. Hav hygiejneartikler og varme tæpper klar.
4. Sørg for kommunikationsmidler som en batteridrevet radio.
5. Opbevar varer et tørt og sikkert sted, for eksempel i et kælderrum.

Det vigtigste er at tage det første skridt og opbygge en følelse af tryghed.

Konklusion: Beredskab bliver mere relevant for danskerne

De seneste droneaktiviteter over Danmark har tydeligt påvirket danskeres opfattelse af nødvendigheden af at være forberedt. Stigningen i prepping-aktiviteter og køb af nødlagerudstyr er et signal om, at flere ønsker at tage ansvar for deres egen sikkerhed.

For at styrke dette beredskab bør myndighederne overveje at følge op med konkrete, målrettede retningslinjer og skabe en beredskabskultur, som i Sverige. Indtil da kan den enkelte dansker tage ansvar ved at følge simple råd og begynde at fylde sit nødlager op.

Vil du læse mere om aktuelle samfundsforhold og sikkerhedspolitik, kan du besøge vores artikler om emner som sikkerhedsgarantier til Ukraine og regeringens kursskifte i udenrigspolitik.