Forsvaret bekæmper droner med haglgeværer i Danmark

Introduktion til dronetruslen mod Danmark

Droner udgør en stigende sikkerhedsrisiko for militære områder i Danmark. Efter flere ulovlige overflyvninger og angreb har Forsvaret måttet tænke nyt for at beskytte vigtige installationer. En af de overraskende løsninger er brugen af haglgeværer som et sidste-udvej-våben mod små fjendtlige droner, der nærmer sig tæt på.

Dette initiativ følger en global udvikling, hvor droner i stigende grad anvendes i konflikter, og hvor traditionelle våben ofte ikke er optimeret til at håndtere de små, hurtige og svære mål.

Haglgeværer som nyt våben mod droner

Forsvaret har netop påbegyndt uddelingen af Benelli M4 halvautomatiske haglgeværer til soldater udstationeret ved kaserner og militære områder som Skive og Livgardens kaserne i Høvelte. Disse våben kan effektivt nedskyde små droner på afstande op til cirka 50 meter, hvilket gør dem velegnede til tæt forsvar.

Benelli M4 er designet til at være kraftigere end almindelige haglgeværer og markedsføres endda direkte til brug mod droner. Selvom det lyder uortodokst, har lignende våben været brugt i krigszoner som Ukraine, hvor de har vist sig anvendelige i skyttegravene mod fjendtlige droner.

Hvorfor haglgeværer?

Det kan virke kontraintuitivt, men haglgeværer har flere fordele i dronebekæmpelse. Almindelige militærgeværer og deres projektiler kan være farlige at anvende mod droner i beboede områder på grund af risikoen for, at kuglerne falder ned og skader civile. Haglgeværer skyder mange små projektiler, som er mindre farlige ved nedslag, samtidig med at de kan ramme de små, agile droner mere effektivt på tæt hold.

En højtstående kilde i Forsvaret bekræfter, at haglgeværerne er en sidste udvej, når anden teknologi som radarer og jammere ikke er tilgængelige eller effektive nok. Forsvaret har tidligere brugt haglgeværer til at aflive dyr i særlige situationer, men nu er de altså officielt en del af droneforsvaret.

Udfordringer med eksisterende droneforsvar

Det danske forsvar står over for flere udfordringer i kampen mod droner. Mens avanceret teknologi som radarer, jammere og kampfly er effektive, tager det tid at anskaffe og implementere disse løsninger i tilstrækkeligt omfang. Derfor har Forsvaret måttet ty til hurtige og midlertidige løsninger som haglgeværer og øget fysisk bevogtning med infanterikampkøretøjer.

Efter sidste uges hybrid-angreb med droner mod lufthavne og militære områder har Forsvaret øget beredskabet markant. Ekstra soldater fra reserven og Hjemmeværnet er blevet indkaldt for at støtte op, og der er en øget tilstedeværelse ved vigtige installationer.

Begrænsninger ved brug af standardgeværer

En vigtig del af Forsvarets strategi er også at undgå at bruge standardgeværer med 5.56 kaliber til at skyde mod droner. Ifølge en militær chef i Jylland blev der sidste uge givet ordre om ikke at anvende disse våben mod droner på grund af den store risiko for skader på civile og manglende træfsikkerhed.

Projektiler fra denne type våben kan falde farligt ned, og det vurderes derfor sikrere at anvende haglgeværer, som har en mere kontrolleret nedslagseffekt.

Internationalt samarbejde og fremtidige investeringer

Danmark har modtaget støtte fra internationale partnere i form af droneudstyr til at styrke sikkerheden under EU-møderne i København. Denne internationale hjælp understreger dog også, at Danmark halter bagefter i udviklingen af effektive anti-drone-løsninger.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har anerkendt behovet for at investere i avancerede anti-drone-våben, og der arbejdes nu på at anskaffe moderne teknologier, der kan supplere de midlertidige løsninger som haglgeværer.

En kilde i Forsvaret udtrykker frustration over, at Danmark ikke tidligere har prioriteret denne trussel, hvilket har gjort landet afhængig af andre nationers hjælp og midlertidige løsninger.

Droneangreb og sikkerhedspolitik i Danmark

De seneste droneangreb har ført til øget debat om Danmarks beredskabsniveau og sikkerhedspolitik. Sektorberedskabsniveauet er sat til orange, hvilket betyder øget risiko og beredskab. Forsvaret og politiet har været tilbageholdende med at nedskyde droner af frygt for risikoen for civile, men situationen kan ændre sig, hvis truslen fortsætter.

Det rejser et vigtigt spørgsmål: hvordan balancerer man sikkerhed og civil beskyttelse i en tid med nye teknologiske trusler? Denne problemstilling er central for både politiske beslutningstagere og militære ledere.

Konklusion og fremtidige perspektiver

Brugen af haglgeværer i Forsvaret markerer en pragmatisk og nødvendig tilpasning til nye trusler fra droner. Selvom teknologien er simpel, kan den være effektiv i kombination med andre forsvarssystemer, især mens Danmark opgraderer sit droneforsvar.

Det er afgørende, at Danmark fortsætter med at investere i avanceret anti-drone-teknologi og samtidig opretholder et højt beredskab. Samtidig bør der føres en åben dialog om risici og strategier, så både militær og civil sikkerhed kan sikres bedst muligt.

For mere indsigt i Danmarks sikkerhedspolitik og beredskab kan du læse vores artikel om hvad det betyder, at sektorberedskabsniveauet er orange.

Læs også om, hvordan danske virksomheder tilpasser sig nye udfordringer i vores artikel om virksomheder ønsker medarbejdere tilbage på kontoret, der belyser en anden vigtig samfundsudvikling i Danmark.