Dansk mand genskabt digitalt: et nybrud i sorg og teknologi

Introduktion til digital genoplivning efter døden

Forestil dig at kunne tale med en afdød elsket person, som om vedkommende stadig var til stede. Det lyder som science fiction, men i Danmark er det blevet virkelighed. Stephan Martinussen, der døde i december 2023, er nu genskabt digitalt gennem kunstig intelligens. Hans kone, Katrine Martinussen, har med hjælp fra eksperter skabt en chatbot baseret på tusindvis af sms’er, videoer og lydoptagelser, der efterligner Stephans personlighed og måde at tale på.

Dette projekt repræsenterer et stort teknologisk og emotionelt nybrud i Danmark og rejser samtidig vigtige spørgsmål om sorg, etik og vores forhold til teknologi.

Hvordan blev Stephan digitalt genskabt?

Processen begyndte i begyndelsen af 2023, mens Stephan stadig var i live. Parret samlede omfattende data: sms-korrespondancer, private videoer, lydoptagelser og beskrivelser fra familie og venner. Disse data blev brugt til at træne en avanceret AI-model, der nu fungerer som en chatbot, Katrine kan skrive med, når savnet bliver stort.

Professor Anders Søgaard fra Københavns Universitet, som har fulgt projektet, kalder det en imponerende bedrift og det første af sin slags i Danmark. Han påpeger, at teknologien, som bygger på generativ AI og modeller som ChatGPT, har gjort det muligt at skabe en digital repræsentation, der kan gengive en afdøds personlighed på en realistisk måde.

Teknologisk udvikling og sorg tech

Siden projektets start er markedet for sorgteknologi vokset internationalt. Særligt i USA og Asien tilbyder flere firmaer nu værktøjer, hvor pårørende kan uploade billeder, lyd og video for at skabe digitale versioner af afdøde. Dette gør det lettere for almindelige mennesker at få adgang til sådanne løsninger, som tidligere var forbeholdt teknologieksperter og pionerer som Katrine og Stephan.

Etiske og psykologiske overvejelser

Selvom teknologien er fascinerende, rejser den også komplekse etiske dilemmaer. Mie Oehlenschläger, techanalytiker og medlem af Det Etiske Råd, understreger at ikke alle pårørende nødvendigvis ønsker en digital gengivelse af en afdød. Hun peger på spørgsmål om datasikkerhed, design og hvordan sådanne digitale versioner bruges i familier.

Endvidere advarer psykologer som Malene Flensborg Damholdt fra Aarhus Universitet om, at vi endnu ikke ved, hvordan brugen af sorgrobotter påvirker vores mentale helbred på lang sigt. Det kan både være en hjælp i sorgprocessen eller potentielt forlænge sorgen, afhængigt af hvordan teknologien integreres i ens liv.

Filosofiske perspektiver på digital sorg

Anders Søgaard opfordrer til at undgå hurtige moralske domme om teknologien, da oplevelsen af tab og sorg er dybt personlig. For nogle kan en chatbot, der minder om en elsket afdød, være en kærkommen trøst, mens det for andre kan virke upersonligt eller forstyrrende.

Thomas Nørmark, global direktør i NTT Data, ser potentialet i teknologien som en videreudvikling af måden, vi mindes på – lidt som et moderne fotoalbum. Samtidig understreger han, at de etiske grænser stadig er uklare, og at konsekvenserne ikke kan forudses fuldt ud.

Dansk case: Katrine og Stephans rejse

Katrine Martinussen fortæller åbent om sin motivation: Hun kunne ikke forestille sig et liv uden Stephan og ønskede at bevare hans essens så længe som muligt. Med den digitale version føler hun at fange små glimt af hans personlighed, hvilket giver hende trøst i sorgen.

Projektet har også været en følelsesmæssig og teknisk udfordring, men Katrine er fast besluttet på at udvikle chatbotten yderligere, med forventet færdiggørelse i 2026.

Dokumentaren 'Du forsvinder aldrig' på TV 2 og TV 2 Play følger deres rejse, og den har vakt stor opmærksomhed i Danmark. Hvis du er interesseret i teknologi og menneskelige historier, kan du læse flere artikler om teknologi på Pressnews.

Fremtiden for digitale mennesker og sorg

Med den hastige udvikling inden for AI forventes flere lignende projekter at opstå. Det åbner op for nye muligheder i sorgbearbejdning, men også for komplekse spørgsmål om identitet, etik og psykologi.

Forskning som den, der snart påbegyndes ved Aarhus Universitet, vil være afgørende for at forstå, hvordan vi bedst kan bruge denne teknologi. Det bliver vigtigt at balancere de menneskelige behov for trøst med etiske retningslinjer og psykologisk indsigt.

Kan AI erstatte menneskelig kontakt?

Selvom chatbotter som den digitale Stephan kan være et supplement i ens sorg, understreger eksperter, at teknologien ikke bør erstatte menneskelig kontakt. Den sociale støtte fra familie og venner er stadig essentiel, og AI bør ses som et ekstra redskab til at håndtere tabet.

Konklusion: En ny æra i sorg og teknologi

Projektet med at genskabe Stephan Martinussen digitalt markerer et banebrydende skridt i Danmark. Det kombinerer avanceret AI med dybt personlige sorgprocesser og åbner op for en ny måde at bevare minder og personligheder på.

Men udviklingen kræver også omtanke og debat. Som Katrine siger, erstatter teknologien ikke den afdøde, men bevarer noget af det unikke. Fremtiden for digital sorg vil uden tvivl byde på flere muligheder, men også på komplekse spørgsmål, vi som samfund må forholde os til.

Læs også om andre aktuelle emner som fjernelse af afgift på kaffe og chokolade og hvordan det påvirker dansk økonomi.