Enhedslisten klar til markant boligopgør i København

Enhedslisten præsenterer ambitiøst boligudspil

I kølvandet på rekordhøje boligpriser i København har Enhedslisten lanceret et nyt boligudspil, der sigter mod at gøre det lettere for almindelige borgere at finde en overkommelig bolig. Partiets overborgmesterkandidat, Line Barfod, fremhæver ønsket om et København, hvor alle kan bo til en rimelig pris – ikke kun de velstillede.

Udspillet indeholder markante forslag som et loft over huslejen i både nye og eksisterende private udlejningsboliger, et stop for dyre private udlejningsbyggerier og en prioritering af at mindst halvdelen af nybyggeri skal være almene boliger. Desuden ønsker Enhedslisten at oprette et kommunalt udviklingsselskab, der kan opkøbe jord og ejendomme for billigere boligudlejning.

Baggrunden for boligudspillet

København har oplevet en eksplosiv stigning i boligpriser og huslejer, som har gjort det svært for mange med almindelige indkomster at finde bolig. Ifølge en nylig undersøgelse er kvadratmeterprisen for ejerlejligheder i København nu højere end nogensinde før. Dette har skabt et pres på boligmarkedet, hvor mange føler sig presset ud af byen.

Line Barfod kritiserer især de internationale kapitalfonde, som hun mener fastsætter huslejen på bekostning af almindelige borgere. Hun ønsker at demokratisere huslejen og bryde kapitalfondenes greb om boligmarkedet, inspireret af tidligere indgreb som Blackstone-loven fra 2020, der begrænsede kapitalfondenes muligheder for at hæve husleje efter renoveringer.

Enhedslistens konkrete forslag til boligmarkedet

• Indførelse af huslejeloft: Et loft over huslejen i både nybyggede og eksisterende private udlejningsboliger, også ved genudlejning, for at forhindre urimelige prisstigninger.
• Stop for dyre private udlejningsboliger: Kommunal styring skal sikre, at nybyggeri ikke domineres af luksuriøse og dyre boliger, men i stedet prioriterer almene boliger.
• Fordeling af nybyggeri: Cirka 50 % af nye boligområder skal være almene boliger, 25 % private ejerboliger og 25 % andelsboliger, for at skabe en mere balanceret boligmasse.
• Kommunalt udviklingsselskab: Et nyt selskab, som kan opkøbe jord og ejendomme for at sikre billigere boligbyggeri og modvirke spekulation.
• Øget opførelse af andelsboliger: Kommunen skal kunne stille garanti for lån til nye andelsboliger for at gøre finansieringen lettere.

Modstand og realisme i boligpolitikken

Selvom Enhedslistens boligudspil møder opbakning fra mange borgere, kritiserer eksperter forslagene som urealistiske. Curt Liliegreen, projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter, fremhæver, at lovgivning om huslejeloft på private nybyggerier kræver ændringer på nationalt niveau og at sådanne tiltag kan afskrække investorer.

Liliegreen påpeger, at siden 1992 har Danmark haft fri huslejefastsættelse på nybyggede private boliger, og at investorer kun bygger, hvis de kan forvente et konkurrencedygtigt afkast. Et huslejeloft kan derfor føre til markant fald i nybyggeri, hvilket vil forværre boligmanglen.

Han mener også, at det er usandsynligt, at staten vil støtte så vidtgående begrænsninger, og at kommunens rolle derfor er begrænset uden politisk opbakning i Folketinget. Denne debat afspejler den klassiske konflikt mellem ønsket om sociale boligpolitikker og markedets dynamik.

Både kritik og enighed om boligpresset i København

Selvom der er uenighed om metoderne, er der bred enighed om, at presset på Københavns boligmarked er alvorligt. Treværelseslejligheder kan koste op til 35.000 kroner om måneden, hvilket gør det næsten umuligt for almindelige lønmodtagere at bo i byen.

Line Barfod advarer om, at København risikerer at blive en by for millionærer og ferieboligejere frem for for de mennesker, der arbejder og bidrager til byen. Hun understreger, at løsningen kræver et opgør med de grådige kapitalfonde og en mere demokratisk fastsættelse af husleje.

På den anden side fremhæver eksperter som Liliegreen, at den grundlæggende udfordring er en stor boligmangel. Københavns Kommune regner med et efterslæb på 35.000 boliger, og det kræver øget byggeri, som ofte afhænger af privat kapital. Uden flere boliger vil problemerne med høje priser og huslejer fortsætte, uanset reguleringer.

Andelsboliger som en del af løsningen

Et af Enhedslistens forslag er at øge antallet af andelsboliger i København. Partiet vil, at kommunen skal kunne stille garanti for lån til nye andelsboliger for at fremme opførelsen af denne boligform, som ofte er billigere end ejerboliger.

Dog påpeger eksperter, at Danmark traditionelt har bygget meget få andelsboliger i de senere årtier. Støttede andelsboligprojekter var mest udbredte i 1980'erne og 90'erne, og i dag dominerer ejerboliger og privatudlejning markedet. Det er derfor uvist, om en markant udvidelse af andelsboliger er realistisk uden omfattende støtteordninger.

Boligmarkedet i en bredere politisk kontekst

Boligpriser og huslejer er et centralt tema i Københavns kommunalvalg, hvor partier som Enhedslisten forsøger at tilbyde radikale løsninger på problemer, som mange borgere oplever dagligt. Debatten om boligmarkedets fremtid involverer spørgsmål om markedets rolle, kommunal styring og behovet for social retfærdighed.

For en dybere forståelse af politiske udfordringer i Danmark kan man læse om andre kontroversielle sager i dansk politik, der viser kompleksiteten i at balancere offentlige interesser og privat initiativ.

Konklusion: Et nødvendigt opgør med boligmarkedet i København

Enhedslistens boligudspil repræsenterer et markant opgør med den nuværende boligpolitik i København. Med forslag om huslejeloft, flere almene og andelsboliger samt kommunalt ejerskab af jord og ejendomme søger partiet at skabe et mere retfærdigt og tilgængeligt boligmarked.

Selvom eksperter advarer om realismen i forslagene og mulige negative konsekvenser for nybyggeri, sætter udspillet fokus på en voksende boligmangel og boligpriser, der presser mange københavnere ud af byen. Den videre debat vil afgøre, hvordan København kan sikre boliger til alle – både nu og i fremtiden.